Singapore


Advertisement
Singapore's flag
Asia » Singapore
December 9th 2009
Published: December 9th 2009
Edit Blog Post

Så er vores "Sommerferie" omsider begyndt efter en lettere stressende optakt med masser af julearrangementer, diverse praktikaliteter omkring rejsen og ikke mindst vores eget kobberbryllup den 7.12.

Dagen efter rejste vi direkte fra CPH mod Singapore på en 12 timers flyvning. Ombord mødte vi både en familie hvis datter Pauline havde gået i børnehave med og en gammel VELUX kollega. De skulle tilbringe jul og nytår på henholdsvis New Zealand og på Bali. Så mange andre havde fået den gode ide, at erstatte Decembers kulde og frost med sol og sommer.

Service og forplejning kan der ikke klages over hos Singapore Airlines. Men selvom der er masser af individuelle underholdningstilbud (film + spil) så bliver rejsen lang og ingen fik rigtig sovet. Vi ankom kl. 06.00 lokal tid (7 timers tidsforskel) og blev mødt af varme og høj fugtighed, da vi kom udenfor lufthavnen.
Temperaturen var 31 grader og luftfugtigheden afsindig høj. Ikke helt optimalt, når man også er træt. Vi to derfor direkte til hotellet, hvor vi fik n lur på et par timer.

Eftermiddagen blev brugt til lidt sightseeing og en gåtur op ad Orchard Road-shopping gaden. Gaden og foretningernes vinduer er pyntet med flotte juledekorationer og meget amerikansk inspireret. Pigerne fik købt lidt småting, mens Kim fik købt kamerataske samt div. kameratilbehør.

Aftensmaden spiste vi i en restaurant tæt på hotellet, hvor retterne kører rundt på et transportbånd og hvor prisen pr. ret er afspejlet i tallerkenens farve. Man plukker så de retter man ønsker og afregner efterfølgende. Alle havde god appetit og gik virkelig til den! Kl. 21.30 var vi tilbage på hotellet hvor alle krøb til køjs.


Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement



9th December 2009

andre knokler..
Hej med Jer Dejligt at høre fra Jer! Håber I får en rigtig oplevelsesrig tur! Mens I holder sommerferie, vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg sidder og knokler... DK time: 22.19... Skulle hilse fra Tania. Maven har det godt, den vokser fint, og Plys er bare for nuttet.. Kærligst, Chr.
9th December 2009

Tak for sidst
Kære alle fire Klart, at I var trætte oven på al festivitasen før afrejsen! Tak for en skøn aften i mandags. Den virker sikkert allerede meget fjern for jer med alt det, I har nået at få af input siden. Men det var en særlig aften (og slet ikke så skidt heller at nyde resterne dagen derpå). ;-) Herhjemme er der kommet den smukke julepynt fra jer kommet op i i vinduerne, og dagene står på julearrangement mig og julearrangement mig der. Men nu er vi ligesom også i form efter at have holdt juleaften med jer, før I smuttede. Knus til jer alle fire Maria & co.
10th December 2009

how wonderful
Kære alle Så dejligt at høre fra jer, og billeder. Kan man stadig få et Rolex for 100 kr.? Her har vi travlt med at pakke julegaver ind, det siler ned, klimamødet er i fuld gang, og vi skal i tivoli til x-mas cabaret. Nyd det hele, og vi tænker på jer. Take care, kærlig hilsen og knus mormor og ole

Tot: 0.05s; Tpl: 0.012s; cc: 6; qc: 28; dbt: 0.0299s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1mb