Advertisement
Published: July 14th 2010
Edit Blog Post
Fastlands Malaysia
Nu har vi været rundt i Malaysia i bil og besøgt de fleste af staterne, og vi har oplevet den meget store forskel, der er på østkysten og vestkysten. Ud over naturen (flotte strande) er der ikke mange store oplevelser på østkysten. Små søvnige byer, mange små og store moskeer og ind imellem et sultanpalads. Kota Bharu som er en af de største byer på østkysten, havde heller ikke meget at byde på ud over oplevelsen af rotter i gaderne. Vi havde dog en god tur ud til en ”samling” af budistiske templer tæt ved den thailandske grænse ved Kota Bharu. De var rimelig flotte/store og stort set ingen besøgende hvilket gjorde det til en hyggelig oplevelse. Efter alle templerne i Kina synes Mads og Marie, at vi har set nok budistiske templer, imens vi andre nørder prøvede at ”finde fem fejl” når de nu i Malaysia påstår, at det er ”Kinesiske” budistiske templer.
Det er ikke svært at køre selv i Malaysia, selvom her er venstrekørsel. Eneste ”problem” er, at når vi skal bruge afviserblink, kører vi med vinduesviskerne i stedet, men det er der ingen andre, der opdager efter som ingen i Malaysia bruger blinklys.
Typen af dyr man skal holde øje med på kørebanen er lidt mere eksotisk end i Danmark. Aber, slanger, vildsvin, kør og geder. Tæt ved den thailandske grænse blev vi advaret mod elefanter, som vi desværre ikke mødte på vejen.
Vestkysten i Malaysia er meget mere udviklet end østkysten, med stærk indflydelse af kinesere og briterne. Vi havde nogle dejlige dage i og omkring Georgetown, hvor vi blandt andet nød godt af indflydelsen fra kolonitiden, med tea, scones og clotted cream oppe på Penang hill og en overdådig buffet på byens fineste (britiske) hotel. Der blev også tid til at se (endnu) et stort budistisk tempel og en tur på jetski.
Vejret i Malaysia er som lovet varmt og fugtigt. Om dagen er der omkring 35 grader i skyggen. Ind imellem kommer der et tropisk regnskyl, hvor temperaturen så falder 5 grader, men så snart regnen stopper, bliver temperaturen som før, bare med endnu højere luftfugtighed. Om natten falder temperaturen ikke under 25 grader.
Cameron highland i 1800 meters højde er derfor dejlig. Her er temperaturen 10 grader lavere end nede ved vandet. Vi har været ude at besøge en te-plantage, og se hvordan man behandler teen efter
Budha temple
ved Kota Bharu den er plukket. Ellers er området kendt for blomster og grøntsager, særligt er jordbær stort. Det betyder, at der er et hav af souvenir boder, der sælger alt med jordbær - smykker, ”tøjdyr”, ”badedyr” T-shirt osv.
Maden i Malaysia synes vi er lidt kedelig, med det resultat at vi har spist en del kinesisk. Det på trods af at vi for nogle uger siden synes vi havde fået Kinamad nok for en tid. Kinesisk mad er ikke svært at finde, eftersom en meget stor del af befolkningen er kinesisk, i staten penang er det over 50%.
Nu går turen til Singapore, hvor vi har 5 overnatninger. Det ser særligt børnene frem til, hvilket ikke er så mærkeligt. Ud over Zoo, Night Zoo og et flot akvarium er der også lige åbnet en Universiel studio park. Der er så meget børnene gerne vil nå, så Ane er ved at være nervøs for om der skal blive tid til shopping - men kender jeg hende ret, så skal der nok blive tid til shopping.
Advertisement
Tot: 0.145s; Tpl: 0.028s; cc: 10; qc: 46; dbt: 0.0624s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 2;
; mem: 1.1mb