Advertisement
Chengdu en moderne storby
5.6 mill. indbyggere i downtown Den tredje uge
Normer, skik og brug i Kina er noget anderledes end i Danmark. Regler ser ikke ud til at bekymre kinesere ret meget. Vi har en teori om de forbuds-skilte, der både er på kinesisk og et sprog som vi kan forstå, at på den kinesiske del står skrevet ”Symbolet herunder gælder kun for de som ikke kan kinesisk”. I flyet fra Lijiang til Chengdu begyndte kineserne at rejse sig og tage bagage ned så snart flyet satte landingshjulene på jorden. En stakkels stewardesse forsøgte at råbe til orden uden held, så hun løb ned ad gangen for at skubbe folk ned på plads. Den berømte kampagne under OL med hensyn til at lærer kineserne at lade være med at spytte på gaden ser ikke ud til at have langtidseffekt, man hører konstant en lyd af en ordentlig spytklat blive samlet i svælget og så leveret på gaden, det går også fint ud af vinduet, hvis man er buschauffør. Selv i flyet hørte vi den kendte lyd, men tør ikke tænke på, hvor der blev leveret. I Lijiang var vi forundret over at se, at små børn ikke havde syet deres bukser sammen i skridtet eller hele bagen for
Lotteri menu
Vi valgte en menu uden at fatte hvad vi ville få, andet end der indgik "Chicken". Det viste sig at være hønsefødder, vi tror også at der var frø. Det var en af de få dage hvor vi måtte levne ude rigtigt at være mætte. den sags skyld. Det gør det selvfølgelig lettere, når de skal stort eller småt - men lige midt på gågaden passer ikke så godt til vores snerpede familie. Her i Chengdu, som er en moderne storby med 5,6 mill. Indbyggere inden for den inderste ringvej, og masser af luksus forretninger, brede boulevarder og lækre gågader ligner det en moderne europæisk storby, men normerne er de samme. Vores guide har forklaret, at det er helt naturligt, at børn under 4 år skider på gågaden og det gør de så også.
Vi nyder stadig Kina, og for os en griner end imellem over vores forskellige normer. Det har jo også den fordel, at vi ikke behøver at lægge bånd på os selv. Ane prøver ind imellem at kalde til orden, men vi argumenter for, at der må være frie tøjler når man er i et land, hvor man skider og spytter på gågaden lige foran en stor Gucci forretning.
Her i Chengdu vækker vi opsigt, særligt Marie, da der er meget få vesterlændinge og næsten ingen af dem børn. Mads bliver ikke opfattet som barn, han er jo et hoved højere end de fleste voksne kinesere. Selv Marie måtte betale
voksen pris, da vi skulle ud og se pandaer - hun er jo over 130 cm.
Mads vækker nu også opsigt. De seneste par dage har vi været et par timers kørsel syd for Chengdu på det budistiske bjerg Emeishan. Da vi skulle have frokost kom der en 7-8 ældre kinesiske damer hen og pludrede kinesisk med os og hinanden. Med fingrene fik vi forklaret alderen på børnene, hvorefter de viste, at Mads skulle rejse sig. Da Mads lidt beklemt rejste sig gik der en ”åhhh” og ”ihhh” igennem ”publikum”.
Vejret er lunt og diset, hvilket er normalt for området. Det er kinesernes yndlings vejr, så er det ikke for varmt og man kan bibeholde sin kønne bleg farve. I Kina køber man ikke selvbruner, men blegemidler for at leve op til skønhedsidealet. Så når kineserne hele tiden siger at Marie er smuk, er det nok fordi hun er så pæn bleg.
Efter nogle gode dage her i Chengdu området med en masse bjergvandring og ømme ben til følge (Børnene var super seje vanderer, den ene dage gik vi i 4 timer), drager vi nu med express-tog til Yangtze-floden som vi skal sejle ned af de næste
Panda base Chengdu
Det var en god oplevelse for alle at komme ud til Panda forsiknings og avls center lidt uden for Chengdu. Der er ialt 84 kæmpe pandaer tilknyttet centeret i øjeblikket 3 dage. Tog linjen er Chengdus nye stolthed og blev åbnet for 20 dage siden på 2 årsdagen for det store jordskælv i området. Express er måske lidt skuffende, men 200 km/t og afgang til tiden er trods alt bedre end den standard DSB leverer.
Advertisement
Tot: 0.097s; Tpl: 0.011s; cc: 7; qc: 45; dbt: 0.0431s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb