Cambodia - Bedre sent end aldrig

---

På sin fødselsdag vågnede gab op inden i sit myggenet oven på et par træplader inden i et buddhistisk tempel. Han kiggede rundt og så en abe der havde stjålet et hårspænde fra Soluy. Et andet sted sad en vild hvid kanin som opmærksomt fuldte med, med vibrerende ører. Lidt højere oppe fløjtede en vild tropefugl, og rundt mellem alle dyrene gik munke og tempeldrenge, uforstyret af dyrelivet. Dagen forinden havde vi heldigvis fejret hans fødselsdag, med suprise-svømning i swimmingpool, surprise-massage, og suprise-frokost på byens eneste kebabsted. Så selvom dagen bød på transport hvor bilen sad fast i en flod, derpå vandring gennem munkeskoven i middagsheden, hvor munken vi vandrede med afslørede illegal træfældning, derpå traktortransport, som også sad fast, derpå makrel-i-stærk-tomat til middag, afsluttet med overnatning i en militærhængekøje midt i skoven, så havde han heldigvis haft en god dag dagen før. Det skal hertil siges, og understreges med en meget tyk tavletush at traktortransport er og bliver den værst tænkelige transport der findes eller vil blive opfundet, og at vi dagen efter hængekøjen kørte i 4-5 timer. Munken vi kørte med kunne vidst godt se at vi led, så han gav os noget af sin natururtemedicin der, ifølge ham, virker mod al dårligskab og sygdom. Vi blandede den lidt op med sugarcanejuice for at pimpe smagen.

Efter en længere køretur nåede vi til Soluy's 'office', som vidste sig at være et træhus på stylter, og en af hendes adskillige bopæle i en lille flække ikke langt fra Siem Reap. Her tog en af hendes fædre imod os, den biologiske, men desværre kunne han ikke et kvider engelsk, så meget sniksnak blev det ikke til før vi røg i seng. I byen havde vi sagt ja til at undervise et par dage på den regeringsskole hvor Soluy selv underviser et par gange om ugen. Undervisningen foregår ikke helt så strikt som i Danmark, selvom vi havde forventet det modsatte. Børnene møder kl. 7, men det faktum at vi først kom halv 8 fordi vi lige skulle ordne nogle praktiske ting var ikke nogen sjældenhed. For det meste møder børnene bare op, og håber at deres lærer har tænkt sig at gøre det samme. Vi skulle undervise dem i typing (10-finger-computerskrivning) og engelsk, men de 8 computere var ikke sat op, men lå i deres papkasser. Efter at vi havde sat dem til og var klar til undervisning havde kl. sneget sig op på 9. Vi havde 40 børn præcist, som vi skulle undervise i samme klasselokale. Når så der var undervisning blev tiden heller ikke spildt, og Soluy mente sagtens at de kunne sidde stille og lære noget 3 timer i træk uden pauser. Det gav også meget god mening for os danskskolede børn, for der var ingen toiletter på skolen, og det er jo hvad pauserne er til for!

To skoledage var forbi og på bagsmækken af en pickuptruck så vi solnedgangen over rismarker og bønder, på vej til et homestay i en silkeby. Meget silke var der ikke over byen, og der var hverken en shop hvor man kunne købe noget, eller skræddere til at sy. Men lidt gammeldags vævning fik vi da oplevet. Det mest underholdende her var nok os selv, for da vi 5 sad og spiste den aftensmad vi fik serveret sad husets beboere i en rundkreds og bare fuldte med i hvad vi lavede mens de nu og da knækkede fnisende sammen. På et tidspunkt kom en vinkekrappe kravlene hen over gulvet, hvilket ikke vækkede nær sammen opmærksomhed for beboerne, der mente at den nok kom fra en af naboerne, og efter krabben fuldte en etbenet høne, som de desværre ikke kommenterede. Charlotte, Gabriel ìg Amalie var så småt faldet i søvn, men Mathias var stadig oppe, og blev derfor inviteret med til ris-stampning ('at lave flade ris'😉 som man spiser som en slags delikatesse. Grunden til at de skulle stampe dem var en af deres utallelige festivaller. Det var kun børnene der deltog, og her kunne de så vise hvor gode de var til det, hvilket sagde noget om hvor godt gifte-potentiale de havde. Efter eget udsagn var Mathias rigtigt god til det. Næste morgen blev vi vækket af en knæler der havde bevæget sig op til vores "seng", vi ved ikke hvorfor, men det kan være at den havde lavet en aftale med den etbenede høne der måske ikke orkede at komme hele vejen op til os. Dagens eksotiske måltid bestod af stegt søslange serveret med lyserød isdrik. Hertil kan kun den farverige isdrik anbefales, da selv ikke de magre hunde vi prøvede at fodre, ville have noget at gøre med slangen.
Vi lagde silkebyen bag os og fortsatte mod Battambang, der er den største by populotionsmæssigt i Cambodia. Her sad vi 4 personer på bagsædet og 3 personer på forsædet (to på føresædet), da vi blev stoppet af politiet. De smilede dog kun, og fik et par dollars i bestikkelse for at vi kunne fortsætte.
Første aften stod på lokalt diskotek for Mathias, Amalie og Soluy's vedkommende, det sluttede dog brat kl. 1 da stedet lukkede, selvom Amalie og Soluy prøvede at holde dansegulvet kørende alene.
I Battambang var der mange spændende ting at opleve, det første var deres bambustog som man stadigt kan prøve som turist, men som Soluy ikke helt mente var lovligt. Det andet var produktionen af rispapir, som ikke foregår på fabrik men mellem stylterne på de lokales træhuse, og her fandt vi ud af hvorfor de har det der mønster (se billede). Det tredje var produktionen af 'sticky rice' som er klistrede ris der spises fra et bambusrør som er blevet grillet over bål, og som man så skræller af for at spise risene. Det fjerde var saltning af mekongflodens fisk, hvor man følte man var i Esbjerg. Det femte var Cambodias eneste vingård hvor de brygger vin af druer de ikke ved hvad hedder, men bare ved er franske, og som smagte af en blanding af ribena og vodka. Når man bestiller en smagsmenu der, får man deres rødvin, en ingefærdrik, en frugtjuice og et glas whiskey, som alt sammen er noget de selv producerer. Og det kan anbefales at gøre det, for det er dejlige omgivelser og en sød familie de har har stedet. På den anden side af vejen sælger de sugarcanejuice så man har noget at skylde ned med. Det sjette er en fransksponsoreret, kunstnerisk institution med omkring 1000 børn tilknyttet forskellige kunstarter. Skolen er for gadebørn og fattige i og omkring Battambang. Her har børnene et fristed, hvor de kan tage hen efter skole og lære at spille på forskellige instrumenter, lave cirkusakrobatik og klovnekunster, male, tegne, danse, synge, lave tegneserier, skuespilleri eller lære at lave computerranimation. Alt sammen med professionelle lærere fra både nærområdet og udlandet, som underviser dem frivilligt. Vi fik en rundtur og købte billetter til aftenens cirkusforestilling, som viste sig at være ret fantastisk. Den bestod af musik på traditionelle instrumenter blandet med klovne og akrobater, som alle var omkring vores egen alder.
Mere bus, og mindre guidedtur, vi er nået til den sidste dag med Soluy, og den blev brugt til masser af praktiske ting i Siem Reap, hvor der dog var tid til fiskemassage, fotoudstilling og billige drinks. Sidstnævnte nåede vi at få en del af inden vores aftensmad ramte bordet. Så efter en sen nat, der sluttede tidligt med en bus kl. 5, sov vi de fleste af de 16 timer til Laos' grænse. Her betalte vi kun en smule ekstra for at få vores visa lavet, og det gik rimeligt stærkt og slet ikke smertefyldt.

Rejsende hilsener fra de 4.

---

Photos

Traktoren er koert fast igen igen igen...
Vores munk hjaelper med at faa den fri af mudderet

Traktor
Her ses det hvor lidt af stien vi kunne se mens vi koerte

Slange
Amalie: "Hvem af dem?" hun var lidt traet

Fisken saltes til haarde tider
Der lugter af Esbjerg!

Fabrik
Saadan laves Sticky Rice i bambusroer

Rispapir's fabrik
Hvis man undrer sig over moensteret paa rispapir, saa kommer det af den plade som papiret bliver lagt til toere paa

Comments

[Jørgen A]

Et-benet høne
Amalie, tænker altid på dig når jeg hører om et-benene (høner). Mangel på ben = Amelia, hvilket jo til forveksling minder om Amalie. Undskyld - men vist bare en erhvervsskade ;-) Fortsat god tur. Jørgen