Advertisement
Published: September 11th 2015
Edit Blog Post
Aloha
Efter dagene i Phnom Penh tog vi mere eller mindre så langt fra civilizationen man kan komme her i Cambodia - tid til at komme ud i naturen! Vi tog til Chi Phat som er en ultra lille flække, der er måske 20-30 hytter/småbutikker "downtown", der er base for forskellige ture i de sydlige Cardamom bjerge (højeste er 1800m så det er jo ikke Everest). I landskabet rundtom er der ikke så meget andet end lidt ris/banan landmænd. Cardamom bjergene er relativ uudforskede så det "pristine" som de kalder det. Det er tilmed, eftersigende, et af de sidste steder i Sydøstasien hvor der findes vilde tigre, men at komme til at se dem er sværere end at vinde EuroJackpot... Her er tilgengæld massere af edderkopper, i vores hytte i Chi Phat sad der pludselig en kæmpe tarantel på væggen (jeg skal spare jer for billeder), vi skreg som to små piger! Jeg behøver vel ikke fortælle at vi havde svært ved at sove den aften...
Første dag fik vi tillusket os at låne en hærget scooter for lidt mønt så vi kunne køre lidt rundt og kigge os omkring, og kajakkede lidt på floden.
Dagen
efter havde vi arrangeret en tur med to lokale guider der skulle føre os gennem de flotte dale, regnskov og rismarker ud til et vandfald. Det var en rigtig flot tur - det er nu engang en oplevelse at vandre gennem regnskoven med den tykke fugtige luft, duftene, underlige planter og kryb med soundtrack fra fugle og gibbonaber der kalder. Vi tog afsted ved 8 tiden og var fremme ca. kl. 16. fuldstændig gennemblødte og godt trætte, men hvilken gulerod det var at komme til vandfaldet og hoppe i helt klart, lunt vand og bare ligge og nyde, alt i mens guiderne lavede bål og fik gang i wokken. Efter lidt mad, risvin og gammel dansk krøb vi til (hænge)køjs og blev lullet i søvn af lydene. Vi er tæt på ækvator, så solen står op kl 6 og ned kl 18, så aftenener kan godt føles lange.
Morgenen efter fik vi en morgendukkert og begik os tilbage til Chi Phat.
Turen var ca. 30km., her er absolut ingen komfort og man er hele tiden våd og kold, eller våd og varm så vi er pt. ret slidte.
Nu er planen at vi tager nordpå til Siem
Reap som er base for udforskning af det vanvittige Angkor Wat kompleks. Desværre havde vi overset en lille detalje, nemlig at der ikke findes veje nordpå gennem Cardamom bjergene, så vi må tage hele turen tilbage til Phnom Penh for at fange en bus til Siem Reap - men hey, det er hvad der sker når man planlægger fra dag til dag 😊 Efter Chi Phat lyder en sovebus nu egentlig også meget komfortabelt...
Håber i har det godt allesammen!
kh
Rejsebarnet
Advertisement
Tot: 0.076s; Tpl: 0.012s; cc: 13; qc: 28; dbt: 0.0395s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Big brother
non-member comment
Hellow my Brother, Jaa jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal skrive, det er svært og sætte ord på noget man ikke selv oplever, selvom du er mega go til og fortælle om jeres rejse:-) Men det er bare så spændende det hele, og sikke fantastiske natur og historie oplevelser I allerede har oplevet og I har jo kun været væk i lidt over 1 uge, så hvad kan I ikke nå og opleve endnu... Dog kunne jeg godt undvære mødet med edderkopperne, fuck den var vild den på billedet, tænk at gå ind i den ubevist... Jeg synes det er helt fantastisk, at de lokale tager jeg med på guidede ture, hvor de sørger for det hele og oven i købet lige smider en wok over åben ild, hvorefter I så runder dagen af med et jungle sæt - hvordan mon det smager det dersens risvin??? Forsat spændende og fantastisk dejlig tur dreng - lad høre fra jer snart igen... Storebror