Advertisement
Published: September 16th 2015
Edit Blog Post
Hej familie!
Et par dejlige dage i Siem Reap er nu overståede og vi sidder i en minivan på vej mod si Phan Don i det sydlige Laos. Så Cambodia er slut for nu. Planen er dog at vi tager turen op gennem Laos og så flyver vi til Sihanoukville, sydkysten i Cambodia, den sidste uges tid for at dykke og slappe inden turen går hjemover.
Nå men Siem Reap er en af de større byer i Cambodia og den suverænt mest turistede. Grunden til det er, at det er basen for udflugter til de hundredevis af templer der ligger i Angkor Wat.
Templerne stammer fra perioden mellem ca. det 8. og det 14. århundrede da Khmer riget toppede, og er bygget af kongerne der har regeret. Angkor Wat er et ikke ét tempel men et kæmpe bykompleks (Angkor Wat betyder "City of Temples") hvor der også ligger templer (hvor det mest ikoniske hedder Angkor Wat) De ældste templer er bygget da Hinduisme var religionen, de mellemste er en blanding af Hinduisme og Buddhisme og de seneste er Buddhisttempler - det giver sig til udtryk i de inskriptioner og statuer der er, hindutemplerne har
en masse med deres guder som Shiva og buddhisttemplerne har noget med 5 tårne, smilende ansigter og andre kendetegn.
Fun facts
Angkor Wat er den største religiøse bygning i verden.
Der er brugt mere sten til Angkor Wat end til noget Mayaerne, Inkaerne og Egypterne (inkl. pyramiderne) har bygget - til sammen.
Området hvor templerne ligger er 400km2 - større end Paris.
Vores plan for at udforske området var, at første dag hyrede vi en tuk-tuk guide som kunne køre os rundt til de største templer (og dem der ligger tættest på Siem Reap) for lige at se området an, og dagen efter selv tage turen på scooter ud til nogle af dem der ligger længere væk. Vi havde googlet os til, at det er bedst at se templerne i omvendt rækkefølge, 99% af turisterne starter med at se Angkor Wat (det største) og derefter de andre - vi tog den omvendt (og undgik turiststrømmen) og havde altså Angkor Wat som prikken over i'et til sidst på turen - den helt rigtige måde at gøre det på!
Og hvor har det bare været vildt at se området og
templerne, vi vidste det var stort men man kan slet ikke fatte omfanget før man er der. Nogle templer er høje med tårne, andre knap lave med voldgrave. Nogle er røde og nogle er grå, nogle har inskriptioner overalt andre har kæmpe statuer. Nogle er skvattet sammen andre står snorlige Nogle er overgroede med mos andre med kæmpe træer der har opslugt templerne. En ting de dog har tilfælles er, at de er vidt forskellige! Angkor Wat templet er kronjuvelen og noget Khmerene er meget stolte af silhouetten bliver flittigt brugt som ikon for restauranter, ting og sager, og nå ja, deres største bryggeri 😊 Murene omkring templet er ca. 1.5km på hver led, så det er enormt! Og tilmed ret godt bevaret. Fed oplevelse endelig at være der selv når man nu har set og hørt så meget om det.
Den største oplevelse for mig, var dog et tempel der hedder Preah Kahn som ligger godt gemt i junglen, er delvis skvattet sammen, er tilgroet og opslugt af træerne. Der var stort set heller ingen turister. Det var heller ikke så højt så vi tillod os at klatrer rundt, op og ned ind og ud. Dét var bare
ren Indiana Jones oplevelse, så fedt!
Man kan sagtens bruge en uge på at se templer, men to dage for os har været fint - selvom det ene er flottere end det andet bliver man hurtigt "blind" af dem. Så nu går turen til "4000 Thousand Islands" i Laos. Et 14km bredt stræde i Mekongfloden hvor der skal svømmes, kajakkes og ud i naturen igen.
Håber i har det godt derhjemme!
Kh
Den mindste
Advertisement
Tot: 0.047s; Tpl: 0.011s; cc: 10; qc: 29; dbt: 0.0283s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Big Brother
non-member comment
Hej brormandsen, Det er jo fuldstændigt sindssygt, tænk et område med tusse gamle templer der er større end Paris, det fatter man jo ikke lige... Men hvor ser det vildt ud, dem gad jeg godt nok se live, i sær dem som er gemt væk og smurt ind i beplantning, det minder meget om dem fra Tomb Raider filmene... Det er jo for vildt hvad I oplever bror, det kan der vist slet ikke sættes ord på tror jeg... Jeg var lige inde og google Sihanoukville, FUCK det ser mega nice ud, der er vist lagt i støbeskeen til dykning, soldasning, drinks drikning - det ligner jo paradis:-) Vi snakkes... Hilsen storebror