Den første tid på den anden side


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Arizona » Mesa
July 30th 2010
Published: July 30th 2010
Edit Blog Post

Nu er der gået halvanden uge siden jeg tog afsted og har været i Arizona i en uge. Det er meget mærkeligt at være væk hjemmefra, især også når der er så stor en tidsforskel.
De første dage på skolen i New Jersey var kedelige. Vi hørte en masse forskelligt om de forskellige aldersgrupper, men når man kun skal bruge den med 4-6 er der ret meget man bare kan lukke ørerne for. Der var også vildt koldt i det lokale vi sad i og det vi spiste i. Vi havde en masse tøj på og sad stadig og rystede af kulde. Vi var dog også i New York city, og det var en rigtig god oplevelse. Godt nok sad vi i en bus hvor vi ikke kunne se særlig meget, fordi det var en almindelig bus, havde en guide der snakkede og grinte hele tiden og vi var kun ude af bussen tre gange i henholdsvis 5, 15 og 30 min. Men jeg fik da taget en masse billeder, spist en hot dog fra en lille bod på hjørnet af Times Square og købt en "I <3 NY" t-shirt.
Jeg kom også til at snakke ret godt med Lucy. En tysk pige jeg boede på værelse med og som nu bor i Chandler 20 min i bil herfra. så det er rigtig dejligt. Den sidste nat på skolen blev vi vækket af brandalarmen, og vi gik alle sammen udenfor. Vi vidste ikke om det var en brandøvelse, for der var okmkring 100 drengespejdere p hotellet, og de vidste lige hvad de skulle gøre, eller om der var rigtig brand, eller hvad det var. Næste morgen fandt vi ud af at der havde været en meget lille brand på et af værelserne. Heldigvis var der ikke sket noget med nogen eller noget. Vi fik så lov til at sove lidt længere pga. vi havde været oppe i to½ time midt om natten.

Da jeg kom til Phoenix hentede Viola mig sammen med hendes søster Anna, hendes værtsmor Debbie og værtssøn Sagan. Dem boede jeg så ved til Lørdag hvor vi tog til Sedona, eller retter Village of Oak Greek et kvarter fra Sedona centrum. Der var vi i Grand Canyon og på jeep tur. Derfra har jeg også en masse billeder. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få dem ind så de kommer senere.

Tirsdag var så den store dag hvor "min" familie kom hjem. Det var rigtig dejligt endelig at komme "hjem" og få pakket ud og få sin nye familie hjem. De kom hjem lidt i otte om aftenen og gik næsten direkte i seng. Jeg forstår dem udemærket godt, men det er også lidt træls, for har ikke rigtig fået snakket med dem endnu. Børnene vågnede så op klokken 2 natten til onsdag og ville ikke sove igen, så da klokken blev halv 6 stod jeg op og legede så med dem indtil klokken fem om eftermiddagen kun afbrudt af en middagslur. I dag, torsdag, har jeg også leget med dem hele dagen. de har været vildt trætte og der skal ikke så meget til før de bliver lidt dårlige i humøret, men de skal vende sig til varmen igen og så skal de ind i deres egen tid (9 timer bagefter dansk tid) igen. I dag har vi også været inde ved naboen og svømmet i deres pool. det var rigtig hyggeligt og børnene er rigtig søde.
Vi havde også en velkomst middag på en restaurant i dag med min familie, og det var første gang jeg virkelig følte mig en del af den her familie. det var vildt dejligt.

Nu har jeg sådan set weekend. Kathryn skal til frisøren i morgen formiddag, men ellers skal jeg først arbejde igen på mandag klokken 7. så jeg prøver at se om jeg kan aftale noget med nogen. det er bare lidt svært når man ikke kender så mange endnu og når dem man kender er ude af byen. men jeg må bare være åben og møde folk jeg ikke kende endnu.

Jeg holder jer opdateret hvis der sker noget nyt og når jeg har noget at skrive om. I er velkomne til at skrive til mig enten på mail eller på facebook. Det er rigtig dejligt at hører lidt hjemmefra. Hvis i har spørgsmål er i også velkomne til at stille dem.
Jeg vil arbejde på at få lagt billeder ind næste gang.

Godnat herfra.

Advertisement



30th July 2010

Dejligt med en lille beretning fra over there. Det skal nok blive nemmere når du lære din familie og nogle flere at kende. Men husk på at du kun har været der i 3 dage. Vi tænker på dig! kram, kys og knus fra mor og caroline :-)
1st August 2010

Hej skat endelig er vi kommet ind, ved ikke om du får hilsenen her ,men hvor det dejligt at læse dit brev, vi savner dig men glæder os over al det spændende du oplever, selv om vi ved det også er hårdt at undvære alle dem du holder af,ogsom elsker dig. Nu prøver jeg at sende . Krammer fra morfar og mormor.

Tot: 0.087s; Tpl: 0.01s; cc: 9; qc: 48; dbt: 0.0418s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb