Advertisement
Published: July 16th 2010
Edit Blog Post
Efter Yellowstone kørte vi til Grand Teton National Park, som ligger syd for Yellowstone. Selvom parken er mindst lige så spetakulær som Yellowstone, er her lidt færre mennesker, hvilket er et kæmpe plus. Grand Tetons er noget mindre end Yellowstone, så vi havde planlagt 3 ½ dag i parken hvilket passede okay.
Den dag vi ankom til Grand Teton, havde vi en blid start. Vi fandt en campground, som lå ned til Jackson Lake, hvor bjergkæden (Grand Tetons) spejlede sig i vandet. Det var så smukt. Vi gik også en tur et sted for det skulle være godt at spotte moose (den danske oversættelse er elg, men moose lyder da bare så meget mere cute!). Vi var dog ikke så heldige at se en.
Om aftenen deltog vi i en rangertalk omkring klimaforandring mens solen gik ned bag bjergkæden, flagermusene kom frem, og myggene besluttede sig for at gå til ro. Det var meget interessant at høre rangerens forslag til hvordan man kunne blive mere grøn: f.eks. at man kan genbruge ting, såsom plastik (!!!), slukke lyset og bruge elsparepærer - vi lader det lige stå et øjeblik…………………………………...
Næste morgen var vi tidligt oppe -
vi skulle ud og hike. 16 km´s tur/retur op til to alpine søer, som gemmer sig mellem høje sneklædte tinder. Turen har en højdeforskel på 1000 meter fra start til slut og det går opad alle 8 km. Søerne ligger i omkring 3000 meter, så om det var mangel på kondition eller den begyndende tynde luft der fik os til at hive lidt efter vejret lader vi stå hen i det uvisse.
På vej op hikede vi gennem blomsterklædte skråninger og jo længere op vi kom, jo flottere blev udsigten ud over parken. Da vi nåede vores destination, blev vi belønnet med smukke søer og det var alle anstrengelserne værd. Mens vi nød vores medbragte sandwich (som altså bare smagte lidt bedre med en million kr´s udsigt), bestemte vi os for at udvide vores hike en smule - til et overlook af Teton Glacier. Men vi fandt hurtigt ud af, at det var lidt for eventyrligt for os. Mange steder var stien ikkeeksisterende pga. dyb sne og med lodrette klippesider lige ved siden af os, besluttede vi at gå tilbage og begynde nedturen. Nedturen var lige så flot som opturen, men vejret var noget helt andet. Tunge skyer
begyndte at bevæge sig ind over os og halvvejs nede begyndte det at buldre over hovederne på os. Heldigvis slap vi for ret meget regn, og midt på eftermiddagen var vi nede igen. Resten af dagen lavede vi absolut intet og vi var da også i seng inden kl. var 21.00.
Dagen efter stod vi, med tunge ben, igen op tidligt - i dag for at tage på en ”flyde tur” på Snake River. Vi skulle mødes 07.30 og da guiden kom hvor at hente os, var vi de eneste der skulle med - sammen med en anden gut der arbejdede på den lodge hvor vi havde booket turen. Så alt i alt havde vi privatguide på en to timers flydetur - hvilket var fedt. Det var en rigtig god tur, selvom vi ikke så så meget dyreliv, som vi havde håbet. Højdepunktet var da vi så en bald eagle (skaldet ørn). Vores guide var ung fyr, som lignede lidt en vildmand, og han virkede også som en eventyrlysten en af slagsen. Den anden fyr i vores selskab, var også ung og var ved at planlægge sit næste eventyr - 6 måneder i New Zealand. Så vi fik
Jenny Lake
Udsigt ind i Cascade canyon meget at turen til at gå med at snakke om mange andre ting end lige det, man ellers ville have snakket om på sådan en flydetur - og det var super hyggeligt.
Om eftermiddagen kørte vi rundt i parken, stoppede ved forskellige viewpoints og visitorcentre og blev klogere på parken. Sidst på eftermiddagen stoppede vi ved noget der kaldes Oxbow Bend, et sted hvor Snake River bugter sig og hvor det skulle være rigtig godt at se dyreliv. Vi så forskellige former for fugle, men ellers ikke noget særligt. Da vi havde besluttet, at vi ligeså godt kunne køre tilbage til campgrounden, begyndte Steffen pludseligt at hoppe op og ned i sædet, mens han viftede med armene og pegede ud af vinduet: ”moose, moose, der er en moose - hvor er den store linse?” Og ganske rigtigt - 100 meter fra os, var en moose ved at krydse floden. Det var en hun, så den havde desværre ikke det flotte gevir, men en moose er en moose og den var stadig sød. Nu var det pludselig meget sjovt at hænge ud af RV´en med kikkerten og se om vi kunne spotte den eller en anden igen. Vi var
der alt i alt i yderligere tre timer, men vi så ikke flere mooses. Derimod så vi tre bævere, hvilket også var ret unikt - og hvor er de dog da også bare søde.
Sidste hele dag i Grand Teton, stod den igen på en hiking tur - denne gang til Lake Solitude, en rundtur på 23 km og med en højdeforskel på 750 meter. Vi startede kl. 07.00, hvor vi tog en båd over Jenny Lake og startede vores hike herfra. Man kunne også have startet fra den anden side, men det ville lægge yderligere 6 km til turen, så vi valgte den nemme løsning.
Til forskel fra vores andet hike, forgik denne hovedsageligt i en canyon, hvor terrænet var relativt fladt. Kun de første km gik det meget opad. Det var fuldstændig fantastisk at vandre i canyonen med stejle klippevægge på begge sider af en og en brusende flod i midten. Vi så rigtig mange yellowbellied marmots (en stor gnaver, der lever i stensprækker, og som er helt vildt nysgerrige). Vi så bl.a. en på stien som kom luntende imod os, mens den logrede med dens lille hale, den mindede os næsten om en
lille hund.
Pludselig, mens vi holder en lille vandpause, hører Tanya igen Steffen udbryde (dog i et lavere toneleje end sidste): ”Tanya, der er en moose!”. Og ud fra den tætte skov, kom der en mor moose og hendes to babyer vandrende. Mor moose var komplet ligeglad med os, og bevægede sig lige imod os. Kloge, som vi jo er, gav vi hende masser af plads til at komme forbi os over på den anden side af stien. Men stadig var vi kun mellem 5- 10 meter fra dem. Hele scenen tog ikke mere end 3-4 minutter, og efterfølgende kunne vi ikke få hænderne ned af begejstring.
Jo tættere vi kom på Lake Solitude, jo mere overskyet, blev det og jo mere sne var der på stien. Da vi kommer helt op til søen, begyndte det at regne og vi vadede gennem knæhøjt sne. Vi formåede at finde nogle træer hvor vi kunne finde lidt læ, men det var stadig koldt for vores bare ben og med vores gennemsvedte tøj, blev vi hurtigt kolde. Derfor skyndte vi os at spise vores frokost, før vi bevægede os tilbage mod udgangspunktet.
Vejret blev heldigvis bedre igen
og tilbageturen bød på fantastiske oplevelser. Vi så en bull moose ligge og slappe af i det høje græs. Det toppede lige dagen af, samtidig med at vi også så en sød lille black bear (dog på lang afstand), som tumlede rundt på en græsklædt skråning.
Den gode stemning, forandrende sig, jo tættere vi kom på Jenny Lake - jo flere mennesker var der nemlig på stien. Efter næsten 23 km vandring og næsten ingen mennesker, var vores tålmodighed ikke til folk der spærrede stien, fodrede de små egern, eller bare folk der var dovne. Derfor var vi glade for da vi nåede over på den anden side af søen og ind i vores RV, hvor det kun var os.
Alt i alt et helt ubeskriveligt besøg i Grand Teton National Park….
Mooooose!
Advertisement
Tot: 0.059s; Tpl: 0.013s; cc: 12; qc: 28; dbt: 0.0238s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Charlotte
non-member comment
Er målløs over jeres billeder - Hold da op....!!