Viva Las Vegas


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Nevada » Las Vegas
April 6th 2006
Published: April 7th 2006
Edit Blog Post

Total Distance: 0 miles / 0 kmMouse: 0,0


Recreational VehiculeRecreational VehiculeRecreational Vehicule

Sebastian og vores rullende hjem i Bakersfield
Sidder lige her i skyggen af 5 milliarder elpærer og neonlys kl 23.30 ca. Ja nu er vi i Lars Vegas lidt på tværs af alle planer. Hmmm hvorfor nu det?

I forgårs sad vi i en autocamper 15 miles fra Yosemite oppe i bjergene med regnen styrtende ned. Det tegnede virkelig lovende! Hele natten stod regnen ned i tove, og da vi vågnede om morgenen var det til et tæt snevejr. Det skal måske indskydes at vi også var ved at fryse vores "butts off" da varmen i vores ellers så glimrende autocamper ikke fungerede. Selvom vi havde regnet med lidt køligere vejr i Yosemite, var vi ikke helt forberedt på snestorm, og selv et par ekstra badebukser vil nok ikke have strukket ret langt, så vi tog beslutningen at køre sydover i stedet, for så senere på turen at vende tilbage til forhåbentlig lidt mere varme og i hvert fald højere sigtbarhed til de smukke bjerge.

De ændrede planer gik nu at køre imod Death Valley, der skulle være meget smuk på denne tid af året. For at komme hertil, måtte vi først køre til Bakersfield. Hele turen hertil gik i den ene regnbyge efter den anden.
On the road againOn the road againOn the road again

På vej igennem Mojave-ørkenen.
Ikke just Californisk vejr som vi forestiller os det, men efter sigende har den sidste måneds tid også været temmelig usædvanlig beriget med nedbør (godt ramt af os ikk?). Da vi kom til Bakersfield ville vi skyde genvej mod vest over nogle små veje, men blev efter et lille stykke frarådet at køre denne vej af det lokale politi og nogle indfødte rednecks. Risikoen for stenskred var simpelthen for stor pga. af regnen. Eneste anden mulighed var at køre ad highway 58, som desværre var lukket pga. af sne! Så måtte vi finde en RV Park (amerikansk for stort asfalteret areal til mobilhomes med strømstik, vandhane og et hul til at hælde l... i) i Bakersfield i håbet om at 58 ville blive ryddet for sne og at turen mod Death Valley kunne genoptages.

Om aftenen hyggede vi i camperen. Det er faktisk ret okay at slæbe sit hus rundt på ryggen. Hvis vi synes at det er luksuøst med vores 25 fods camper, så kan det da nok være at vi fik mindreværdskomplekser af naboernes små trækvogne. Der var tale om busser, der som en slags schweizerknive kan foldes ud på alle ender og kanter, og jeg sværger - de har store plasmaskærme, sofaer, bløde lånestole, standerlamper med kvaster og alt andet hjertet kan begære. Der er nok mere plads i disse monstrummer end i en dansk tre-værelses lejlighed. De er skøre de amerikanere! (men iøvrigt som regel enormt søde).

Nå men midt i min aftenhyggelæsning i vores udlejningspapirer stødte jeg lige på en lille pasus: Det er forbudt at køre ind i Death Valley i vores RV!!!! Too bad!!! Muligheden var selvfølgelig at ignorere det, men med tanke på amerikanske retstilstande, hvis man nu skulle komme til at lave en bule i en anden bil og den slags, så var det måske en dårlig ide.

For at gøre en lang historie kort, så besluttede vi os for at køre direkte til Las Vegas i stedet. Highway 58 var åben igen fra morgenstunden, så nu kunne vi bare komme derudaf. Efter en lang men flot tur igennem Mojave-ørkenen (i solskin bare for en gang skylds) og besøg i en gammel spøgelsesby (kun befolket af souvenirshops og udklædte cowboys) er vi nu her. Vi har ikke gjort stort andet end at installere os her på pladsen, der kan prale af at være den eneste RV Park, der ligger helt inde ved The Strip ("hovedgaden" you know!). Jo så har vi lige været ude for at finde noget mad. Det bragte os ind på kasinoet Circus Circus (det er her vi bor). Efter en hel dags køretur var larmen fra 1 milliard enarmede tyveknægte lige i overkanten, så vi gik tilbage til camperen og spiste. Nu sover alle undtagen mig, men det kan ikke vare længe før..... zzzzzzz zzzzzz

Kærlig hilsen

Christian

Advertisement



7th April 2006

pas på pengene
Hej Christian og Tine Det er normalt at campere man lejer ikke må køre i Dead Vally, måske fordi der kan være ekstremt varmt i "hullet". Når I er i Las Vegas, har I så overvejet at tage ind til nogle af de shows der er i byen. Man kunne tidligere få billetter til forestillinger for meget få penge, da forestillingerne ligger bag ved casinoer, og man skal jo igennem for at komme derind. Hilsen Finn

Tot: 0.105s; Tpl: 0.027s; cc: 8; qc: 25; dbt: 0.0798s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1mb