Del 5 - Lidt blandet fra godteposen

---

Koka-Blade:
Som i maaske husker, besoegte jeg tidligere en mine i Potosi. Potosi var i 1600-tallet saa stor som New York/Paris (indbyggermaessigt) og var handelsmaessigt den vigtigste by (foruden Lima) i Sydamerika.
For rigtigt at forstaa Bolivia er man noedt til at vide lidt om Koka-blade:
Koka-blade spiller en vigtig rolle i Bolivia. Baade oekonomisk (handel/arbejde), historisk, kulturelt (fx. bryllupsgave), socialt, fysisk og spirituelt.
De drikker Koka-te og tygger bladene (som snus) konstant - oftest om morgenen, paa arbejdet og efter aftensmaden. Dette gaelder for ca. 90% af befolkningen.
Bladene bruges bl.a. som lykoenskninger for opnaaede gode resultater + til gaester.

Tyggeriet kan dateres 4500 aar tilbage og siges at goere munden foelelsesloes. Desuden kommer man i en slags eufori, man faar staerkere sanser, mere energi og det stimulerer vejrtraekningen - man absorberer mere oxygen. Desmere hjaelper det kroppen med at tilpasse sig til hoejder - og bruges af mange bjergbestigere (inkl. mig selv). (Folk foedt i hoejder har stoerre lunger og derfor naturligt lettere ved at traekke vejret.)

Oprindeligt blev planten anset som hellig, da den besad magiske kraefter. De tyggede koka-blade for at faa en spirituel fornemmelse i kroppen og dermed kunne de komme i kontakt med deres guder + afdoede. De gik meget op i baandet mellem fortiden og nutiden, saavel som inka'erne gjorde i 1500-tallet og som de endda goer den dag i dag.
Desuden troede de at det hjalp med at forudsige fremtiden, styrke frugtbarheden, forhindre sygdomme - samt tilfredsstille guderne med ofringer af blade for bedre hebred og hoest.
Da spanierne kom til sydamerika i 1500-tallet, var den katolske kirke foerst imod koka-bladene, da de indfoedte, som tidligere naevnt, brugte det til at komme i kontakt med andre guder end den "rigtige" gud. Men dobbeltmoralsk som altid, fandt de ud af at udnytte koka-bladene til deres fordel. Tyggeriet betoed nemlig at de kunne "bedoeve" slaver + de indfoedte og faa dem til at arbejde 48 timer i traek (uden mad/pauser) i minerne og dermed tjene mange penge hjem til faderlandet. Koka-blade har nemlig den effekt at de giver én mere energi. Oveni blev slaverne hurtigt afhaengige af disse blade og straks blev der tilfoejet 10% skat. Faktisk var koka-blade saa god en forretning for spanierne at det blev mere vaerd end det guld og soelv de fik ud af minerne. De begraensede kvantiteten og gjorde det svaerere at faa fat paa + satte prisen op. Dvs arbejderne brugte al deres loen paa at koebe "Det groenne guld". I minerne placeres en figur (en Koka-gud) som man kan ofre blade til.

Internationalt vaekker Koka-blade dog harme, da der kan udvindes kokain heraf.
I 1860érne oplevede verden et kokain-boom og Freud blev verdens foerste kokain-"misbruger". Om det har inspireret nogle af hans tanker, skal jeg lade vaere usagt.
Dette betyder selvfoelgelig Big Business for kriminelle. Desuden overlever planten nemt toerke, saa den er nem at dyrke mange steder.
I 1960 gjorde FN det ulovligt at producere og handle med Koka-blade, da de mener det er med til at goere folk dumme og er skyld i Bolivia + Peru's fattigdom.
Andre mere oplagte grunde/sandheder ville have vaeret mere passende som bevaeggrund: Bl.a. krig, doping, stofmisbrug og bandeopgoer.

I USA er Coca Cola det eneste selskab der har lov til at importere Koka-blade (foruden medicinalindustrien - der bruger det som bedoevende/sloevende medicin).
Koka-blade blev oprindeligt brugt i vin, men da alkohol senere blev gjort midlertidigt ulovligt i USA, blev producenterne tvunget til at finde paa en ny drik. De fandt paa at blande Cola-noed ekstrat + ingredienser fra Coca-blade, samt andre ting. Deraf navnet Coca Cola. Den komplette opskrift er hemmelig den dag i dag.

Tiggere:
Giv aldrig penge til tiggere - det hjaelper ingenting!
Specielt oplever jeg at de lokale vil have penge hver gang man tager et billede af dem. Konstant raekker de haanden frem og beder om kontanter. Senest greb en kvinde fat i mit kamera, da jeg ikke ville diske op med kontanter. Jeg tilboed at slette billedet, men det var ikke nok. Jeg var naar blevet slaaet med hendes pisk (som normalt var til ko- og aeselbrug!). Selv tiggende boern, paa helt ned til 1-2 aar, har laert at sige: "Tiene chocolate, caramelo, plata (moenter)?". Det er tilforladeligt at give boern kuglepenne eller slik, men at give dem eller voksne penge er ikke vejen frem. Eneste undtagelse kan
vaere handicappede, der maaske ingen udvej eller familie har.

Falske pengesedler
...er et almindeligt faenomen i Sydamerika.
I hvert land jeg har besoegt, har jeg set falske sedler. Endnu er jeg selv blevet forskaanet for disse, men en fyr jeg moedte i Arequipa i Peru havde modtaget 3 gange 100 Soles (= 600kr) fra en ATM (dvs. en officiel bank-maskine). Banken naegtede selvfoelgelig at tage pengene retur.

Sikkerhed:
I min tid i Sydamerika har jeg oplevet en del "ubehageligheder".
Foerst var der Rio-tilfaeldet paa bussen. MEGET DUMT - hav altid tasken foran dig!
Dermere har jeg koert i bus med en i Bolivia som fik stjaaelet sin taske (som han havde lagt paa hylden over sig) MEGET DUMT.
Et par dage efter moedte jeg en dansker der havde oplevet noejagtigdet samme - endnu engang MEGET DUMT. Hav altid din taske mellem benene!
Paa et hostel i Buenos Aires fik en pige paa mit vaerelse, sit kamera stjaalet. Hun var fuld og havde lagt det ved siden af sengen. Naeste morgen var det vaek. Hun havde ikke taget back-up! MEGET DUMT!
I Arequipa havde en engelsk fyr lagt sin Mobil/MP3/kamera-telefon til opladning i computer-lokalet. En time senere var den vaek. Da der kun var ham, mig og personalet (inkl. rengoeringsfolkene) tilstede - var det ikke svaert at gaette hvem. Desvaerre kunne vi intet bevise. Han havde taget back-up - omend det var 3 uger siden! MEGET KLOGT!
I Cusco tog jeg rengoeringsfolkene i at rode i min backpack. Mine mest vaerdifulde ting var heldigvis laast godt af vejen (MEGET KLOGT), saa det var begraenset hvad de kunne have taget. Jeg blev selvfoelgelig rasende og forlangte at de blev afskediget paa stedet. Og det blev de!
I Huarez gik jeg rundt i byen med en israelsk pige. Pludselig griber en forbigaaende mand ud efter hendes halskaede og forsoeger at rive den af hende. Det lykkedes ikke og I kan tro han fik benene paa nakken! MEGET DUMT - Hav aldrig smykker paa i fattige lande!
Alt i alt, kan det meste tyveri undgaes, medmindre man altsaa er MEGET DUM :-)

Religion:
Alle lande jeg har besoegt har utrolig mange kirker, som alle er velbesoegt. Desuden har der vaeret mange optog og hoejtider paa det seneste (pga Paaske). Derudover har de minikirker overalt (vi snakker 50 gange 80cm), som ofte befinder sig i vejkanten eller paa vej op ad bjerge. Her kan folk stoppe og bede eller noejes med at slaa korsets tegn, hvis det behager dem. Paa vej op til et udsigtspunkt (ca. 30 min gaatur) talte jeg ikke mindre end 20 minikirker - de fleste af menneskene jeg saa paa min vej lavede korsets tegn - hvert sted! Gad vide hvad de ville goere hvis der var 200 i stedet for 20?

Israelere:
20-23 aarige israelere findes overalt i Sydamerika. Ligesaa snart de er faerdige med deres obligatoriske vaernepligt paa 2-4 aar tager de alle ud og rejser.

En joke herovre i mini-Israel lyder
Hvis alle israele i Sydamerika doede, ville der ikke vaere flere tilbage.

De spottes ofte i kaempegrupper, som rejser sammen og de er tit meget larmende.
De har deres egne israelske steder (hostels+restauranter), hvor de haenger ud med folk fra deres eget land.
Hvorfor de ikke har lyst/behov for at moede mennesker fra andre lande, forstaar jeg ikke.
Jeg undgaar som oftest danskere naar jeg rejser. Det er 100 gange mere interessant at moede folk fra alverdens lande og hoere om deres kultur.

Mange lokale er traette af israelere, da de altid vil have ting billigst og desuden brokker de sig konstant over alt mellem himmel og jord.
Man kunne tro at jeg deler samme syn paa israelere som de lokale (hvilket til dels er sandt), men lad samtidig lige tilfoeje at jeg har moedt et par enkelte solo-rejsende israelere som har vaeret nogle af de mest fantastiske mennesker jeg har stoedt paa, paa denne tur.

---