Del 3 - Bolivia (2) + Peru (1)

---

Hej igen


Del 3 starter med et hurtigt kig fremad i stedet for tilbage. Grunden er at Catrine snart goer mig foelgeskab. Hun kommer nemlig herover d. 15. maj, hvilket jeg glaeder mig helt vildt til. Hun ved dog ikke hvilke farefulde ting jeg har planlagt, saa... (fortsaettelse foelger i del 4).

Naa, hvad er der sket siden sidst?

Jeg tog videre til La Paz (Hovedstaden i Bolivia), som desvaerre ogsaa var fyldt med bil-os. Efter at have vaennet sig til sorte bussemaend og hvad jeg kan forestille mig Allans lunger ser ud, kom jeg dog til at holde af stedet. Her er fyldt med spaendende markeder og udflugtsmuligheder - en del af dem (de mest farlige) valgte jeg dog at udskyde, da Catrine og jeg kommer tilbage samme vej.

En ting jeg dog besluttede at goere inden - og dermed spare hende for, var at bestige et rigtigt bjerg - Huayna Potosi paa 6088m.
http://farm1.static.flickr.com/200/478522048_b7f71e6ff1.jpg
(kirkegaard i forgrunden)

Til sammenligning er Vesteuropas hoejeste bjerg (Mont Blanc) 4807m, Afrikas (Kilimanjaro) 5895m og USA's (Whitney) 4418m.
Det lyder umiddelbart som en dum ide, naar man som dansker ikke just er vant til de store hoejder og endnu mere naar man er en frossenpind som mig.
Det skulle dog hverken vaere kulden eller hoejdesygen, men derimod et maveonde der skulle forvolde det stoerste problem.
Turen, som varede i alt 3 dage, forloeb nogenlunde saaledes:
Foerste dag gik med at oeve isklatring (paa en glesjer) med isoekse og pig-sko (i snevejr! -> noget af en forandring ift. Brasiliens strande).
http://www.thetravelrag.com/docs/images/olderStories/Ice-climb-Huayna-Potosi.jpg
(is-klatring)
Dagen efter skulle vi (guide + israelsk par + mig) fra base camp (4700m) op til high camp (5200m). En ulidelig 3 timers tur op ad klipper og loese sten i disende kulde, med maveonde og ifoert skistoevler (som ikke ligefrem er letvaegts!) paa foedderne og backpack paa ryggen. Det var ikke spor sjovt og var naer ved at slaa mig ud. Den israelske pige bukkede under og maatte vende om.
I high camp stod den paa suppe og lidt spaghetti, efterfulgt af soveposen kl.18.
Tredje dag op kl. 0.30 om natten, paa med klatreudstyret (resten af vejen var bjerget nemlig daekket med sne) og pandelampe og op mod toppen. Det var en vanvittig haard tur paa 5-6 timer over spraekker og op ad bjergsider - hvor jeg det meste af tiden bare fokuserede paa at sige "1, 2, 1, 2 (=hojre, venstre, hoejre, venstre)". Maveonde, kulden og den meget tynde luft, hvilket faar en til at hyperventilere med ca. 2 minutters mellemrum, er ikke en god kombination. Den sidste del af turen ville bestemt ikke have vaere noget for min mor, da et skridt til den forkerte side ville betyde farvel og tak, og et frit fald paa over 1000m. Men vi naaede toppen, akkurat tids nok til at se solopgangen og nyde den flotte udsigt henover bjergene og skyerne. Wow!
http://www.peruboliviaexpeditions.com/bolivia/images/huayna.jpg
(naer toppen)

http://www.horizonsunlimited.com/tstories/slarke/images/summit.jpg
(toppen)

Det er dog ikke en tur jeg vil anbefale til hvem som helst, da det uden tvivl er det haardeste jeg nogensinde har gjort. Maraton = piece of cake!

Link til mig selv: http://gsm.org.es/gsm/wp-images/huayna_potosi_rutas.gif


Som jeg fortalte sidst er jeg ved at loebe toer for hukommelse paa mit kamera og min USB. Jeg koebte derfor en 16GB usb-noegle til back up. Desvaerre har det vist sig at min nuvaerende USB paa 4GB har virus, som er blevet overfoert til den nye USB noegle, som simpelthen ikke kunne klare presset og derfor er lige til at smide i skraldespanden. Maerkeligt/heldigt nok klarer min gamle USB sig ganske fint - men som sagt, er den fyldt til bristepunktet! I spoerger maaske jer selv, hvorfor jeg ikke bare koeber en ny/anden - sagen er bare den at de kun har et maerke herovre (som er den der bukker under for virussen).

I dag valgte jeg at koebe en pakke Corn flakes + maelk + frugt i det lokale Supermarked, da jeg er ved at vaere godt traet af kedelig lyst broed med jordbaermarmelade og te (som er standard paa de fleste Hostels). Paa et tidspunkt har man bare faaet nok og har brug for forandring (dvs noget velkendt). Rugbroed og lakrids er en klassiker, naar man rejser i lang tid! Hint hint Catrine!

Andre ting og sager:

Prisniveau i Bolivia:
Stor Lama-steak (m smeltet ost, bacon og hvidvinssauce + tilbehoer + 2 glas vin ) paa fin restaurant - kostede 40kr. Og saa smagte det himmelsk!
3 retters mad (lokal + simpel) 10kr.
Bybus 1kr. - Langdistance ca 5kr i timen
Overnatning fra 15-40kr (pris, kvalitet og faciliteter hoerer sammen. Fx. med/uden morgenmad, "varmt" vand og gratis internet.)
Ringe til DK koster 50 oere (kun i hovedstaden)

Det er til at leve med!

Skole:
Alle lande i Sydamerika har skolegang baade morgen, middag eller aften. Dette betyder dog ikke at boerne gaar i skole dagen lang. Nej, det er simpelthen opdelt saa boernene kan hjaelpe til derhjemme (i marken, huset etc) naar foraeldrene oensker det. Desuden sparer regeringen paa lokaler/bygninger, da 3 skoler kan puttes ind i een.

Musik:
Jeg elsker min MP3-spiller. Godt nok er jeg ved at vaere traet af mange af sangene og skipper halvdelen, men den er stadig en livsredder.
Paa ALLE traansporter hoeres der middel-hoej lokal musik og det er absolut ikke af charmerende karakter eller af god kvalitet. Desuden spiller de den samme CD eller saagar den samme sang - igen og igen. Puha - det er ikke sjovt, naar busturene ofte varer 5-15 timer, og vejene og busserne ikke altid er de mest komfortable.

Men hvad bekymrer/generer mig mest i disse lande er befolkningen og deres forhold til affald.

Miljoesvin:
I alle vejkanter flyder det med affald. Naar det hober sig for meget op, saetter man bare ild til det - og pist er det "vaek". Mange udsigtspunkter (der er lettilgaengelige) har plastikposer og -flasker liggende ned langs bjergsiden. Det goer ondt helt ind i sjaelen, naar jeg ser folk behandle naturen saadan, for den er saa ualmindelig smuk.
Vi kan spendere milliarder i lille Danmark, paa at undgaa at forurene for meget med filtre osv, men hvad hjaelper det naar fattige lande (i Afrika er de ikke et hak bedre), ikke aner/har laert en skid om miljoet? De ser skrald som noget naturligt - en del af landskabet. Nogen (Vesten) er noedt til at goere noget ved dette problem.

Lige en indskudt tanke:
En ting der har aendret sig, siden jeg foerst begyndte at rejse er uundgaaeligt min alder. Jeg ender ofte med at vaere alderspraesident iblandt dem jeg moeder. Det er en lidt underlig position, synes jeg. De fleste rejsende er mellem 21-26 aar. Er jeg mon ved at blive for gammel til denne levestil? (Selvfoelgelig ikke!).

Strejke:
Sidst glemte jeg at skrive at Bolivia er et land med en masse strejker. Allerede paa tredjedagen, da vi skulle paa Saltoerken-turen var der strejke (hvilket foregaar meget stille og roligt, med at blokere gader med biler, saa ingen kan koere ind/ud af byerne). Denne gang var det buschauffoererne der var utilfredse og kraevede at prisen for en enkelt tur blev sat op til 2 kr. + dermed hoejere loen til dem. Heldigvis havde vores tour-agency hoert om strejken, saa i nattens loeb havde de koert jeeps'ene ud af byen, saa vi kunne komme af sted. Ellers maatte vi taalmodigt have ventet 2-3 dage. Det bliver spaendende at se hvad der sker, naar turen gaar tilbage igennem Bolivia.

Naa, turen var efterhaanden kommet til Peru.

Foerste sted blev Arequipa i sydvest, med den imponerende Colca Canyon (verdens dybeste dal/kloeft), Kondoren (verdens stoerste fugl med et vingespaend paa 3m)), laekre varme kilder og El misti vulkanen paa 5822m (som jeg selvfoelgelig blev noedt til at bestige, omend man skulle tro jeg havde faaet nok af bjerge).
Paa El Misti vulkanen er der igennem de seneste 50 aar blevet fundet flere is-mumier paa toppen. Dette var typisk smukke 15-aarige piger som blev ofret til bjerget, som inkaerne mente var levende (hvilket de jo saadan set ogsaa er) og haabede dermed at tilfredsstille bjerget for at undgaa laviner, lava og jordskaelv. Pigerne vandrede med en gruppe af aandelige overhoveder op til toppen i isnende kulde, hvor de blev bedoevet med alkohol og dernaest slaaet med en stump genstand (som ofte slog hul i kraniet paa dem).
Pigerne, omend sikkert meget bange, betragtede dette som en aere - lidt ligesom selvmordsbomberne i Irak.
Turen op tog 1 1/2 dag - turen ned tog 2 timer, da det var muligt at hoppe ("staa paa ski") ned igennem vulkan-sandet. Kanon sjovt!

http://4.bp.blogspot.com/_bf_PG4SAYfU/SGTKC80251I/AAAAAAAAKtI/L0ePg8EWS6w/s400/PU02080~El-Misti-Volcano-and-Arequipa-Town-Peru-Posters.jpg
(el misti)

http://elviajero.elpais.com/recorte/20070428elpviapor_1/LCO340/Ies/condores_planean_inmediaciones_Cruz_Condor.jpg
(colca canyon + kondor)

I Arequipa var jeg dog fulgt af lidt "bad luck". Et par dage blev spildt (dvs brugt til afslapning), da foerst min El misti-tur blev udskudt og dernaest rafting aflyst.
Desuden var min guide i Colca Canyon elendig og da jeg kom tilbage til byen efter El misti havde jeg brug for 3 ting: Et bad, internettet og en bus videre til Cusco (inka'ernes hovedstad).

Det skulle dog vise sig at denne dag havde byen intet vand, internettet virkede ikke og der var strejke, saa jeg ikke kunne komme videre. Om det alligevel lykkedes, vil jeg fortaelle mere om i naeste rejsebrev...

Indtil naeste gang,
Kim

(skrevet i slutningen af april 2009)

---