Del 2 - Argentina + Bolivia (1)

---

Hej derhjemme

Saa er det igen blevet tid til en update fra Sydamerika, men vaer beredt paa en lang beretning:

Dagen efter jeg skrev sidste gang, blev jeg temmelig syg med Dengue feber. Det betoed 3-4 dage med voldsom hovedpine. Ondt i halsen, lungerne og alle led. Det kunne jeg godt have vaeret foruden! I det mindste var det en god lejlighed til at faa vasket mit toej (for foerste gang).

Nuvel, jeg begav mig videre paa en +20 timers bustur til Iguazu falls mellem Brasilien og Argentina.
Forestil jer et kaempe vandland fyldt med imponerende vandfald og gang det med 100 + tilfoej en god portion regnbuer. Det var overvaeldende!

Oveni tog jeg et smut ud til (stoerrelsesmaessigt imponerende) Itaipu-daemningen, som supplerer hele Paraguay og 30% af Brasilien med stroem.

Det var blevet tid til at sige Adios! til Brasilien og Hola! til Argentina (Som er spansktalende. I Brasilien snakker de portugisisk). Jeg er glad for at jeg naaede at oeve mig paa spansk inden afgang, for det har virkelig vaeret nyttigt og jeg er efterhaanden ved at naa et paent begynder-niveau.

Argentina er et land med hunde paa ethvert gadehjoerne, kirker+mikrokirker overalt, gader i nord/syd - oest/vest gaaende retning, gaestfrie folk - de fleste i cowboybukser, gamle Ford pick-up trucks og ufattelig smuk natur.

Argentina skulle desvaerre byde paa baade op- og nedture.

Efter endnu en lang bustur (heldigvis har jeg medbragt en god bog om Idi Amins tid som praesident i Uganda i 70'erne, som jeg kunne slaa tiden ihjel med) ankom jeg til Buenos Aires, som var en stor skuffelse. Meget trafikeret, forurenet og turistet. Jeg fandt slet ikke charmen i denne storby. Alle de ting jeg gerne ville se, var skuffende. Det virkede desuden som om at mit hostel var invaderet af unge backpackere, som kun var der for at feste - hvilket jeg ikke lige var klar paa ovenpaa sygdom og konstant hoste.

Og endnu engang havde jeg problemer med at haeve penge. Jeg spildte en hel dag, paa at finde ud af at bankerne i Argentina har sat graensen meget lavt for at tjene penge paa gebyrer (30kr pr haevning) og max 450kr pr. haevning. Hvilket jo ikke ligefrem er alverdens!
I det mindste var det ikke mit VISA-kort, som jeg ellers troede var skyld i det.
Desuden havde jeg problemer med lyden paa mit kamera (til video-optagelser) og mine sandaler begyndte at revne (begge dele virker dog igen/stadig).

Naa, ikke mere brok for denne gang (jeg ved skam godt hvor priviligeret jeg er og er ovenud taknemmelig derfor).

Argentina spillede landskamp den ene aften, saa jeg smuttede paa en bar fyldt med lokale. Jeg noed en 1-liters oel (standard i Argentina, hvilket passer mig fint) og de lokales glaede over en 4-0 sejr over Venezuela (med Diego Maradona, som den nye landstraener).

Efter nogle dage i Buenos Aires skyndte jeg mig videre til Salta i Nordvest-argentina (endnu en +20 timers bustur). Busserne her er dog ret luksuriose. Saederne kan laegges naesten helt ned og der er TV/film ombord (omend mest paa spansk) + maaltider + vin + snacks.

Salta, som jeg havde forventet ville vaere et mere goldt omraade, var fyldt med groenne/gule/graa/roede/blaa bjerge (farvet af mineraler i jorden - bla. svovl, kobber, jern). De hoejeste med sne paa toppen. Andre steder minder landskabet mest om Grand Canyon i USA. Kaktusser findes i hundredtusindvis og i mange sjove formationer. Altsammen selvfoelgelig lige ved siden af hinanden.
Jeg tilbragte en uge i dette vidunderlige omraade. Tog mange flotte busture og gik mange+lange ture.
Jeg er noedt til lige at slaa fast, at jeg simpelthen elsker bjerge. Maaske fordi det er saa forskelligt fra Danmark. Det er overvaeldende at gaa rundt en hel dag (den laengste paa godt 10 timer og 20km) og konstant blive fascineret af udsigten og omgivelserne. Roede peberfrugter spredt ud over bjergene saa de kan toerre, tomater, vindruer og aebler + heste, koer, geder og faar overalt. Jeg ved at jeg skrev det samme i min sidste rejseblog, men dette sted er magisk!

Maden i Argentina var ogsaa et hoejdepunkt. Jeg havde altid en pose ris paa mig og hver anden dag koebte jeg en kaempe steak hos slagteren (til 7-8kr for 300-400g), supplerede med tomatsauce og groentsager. Mums! De andre dage spiste jeg ude og noed lokale retter som Locro (en slags tyk suppe med koed, majskorn m.m.), Empanadas (bagt dej med fyld), Tamales (majsmel med koed+tomat+loeg+graeskar indeni - pakket ind i majsblade) og en enkelt valnoedde-pizza. Argentina er desuden et stort vinland, saa der blev drukket et par glas eller to (hver aften, selvfoelgelig).

Jeg var efterhaanden klar til at forlade Argentina, som jeg synes var lidt for civiliseret (nogle steder) og drage videre til Bolivia, hvor tingene er lidt mere primitive (og billigere, ej at forglemme). Internettet koster ca.2-3kr i timen (det gik dog ned imens jeg skrev denne blog, saa 30 minutters arbejde var spildt og jeg maatte begynde forfra).

Indtil videre har jeg befundet mig i 3000-5000 meters hoejde, men heldigvis ingen problemer haft med hoejdesyge.

Foerste stop var Tupiza, hvor jeg (efter kun at have gjort kortvarige bekendtskaber i et stykke tid) moedte nogle flinke mennesker, som jeg har vaeret sammen med den sidste uges tid. Foerst tog vi en tur paa hesteryg (hvilket jeg ikke mindes at have proevet foer). 3 timer igennem flotte dale, med efterfoelgende ondt i roeven, da jeg desvaerre slog mit haleben da jeg forsoegte at galoppere (saedet var af jern med et taeppe over, som ikke daekkede saerlig godt).
Jeg var ogsaa uheldig med at blive ramt af legende boern, der koerte hinanden rundt paa en flyttevogn. Hjornet af vognen ramte direkte ind i siden af mit knae. Av for satan!

Dernaest en 4 dages tur i jeep til Salar de Uyuni (inkl. alle maaltider + primitiv overnatning for 100 euro - absolut valuta for pengene).
Turen kan bedst beskrives med foelgende spoergsmaal: Hvor ofte staar man i 4000m hoejde paa en koral-oe, fyldt med kaempekaktusser, midt i en saltoerken paa stoerrelse med Fyn - omringet af snedaekkede bjerge, aktive vulkaner og varme kilder, blaa/groenne/roede laguner fyldt med flamingoer og lama'er?
Jeg ved ikke med Jer, men jeg har lige vaeret saadan et sted. Uvirkeligt! Og forstaaeligt nok har jeg snart ikke mere hukommelse tilbage paa mit kamera.

Jeg er PT i Potosi (verdens hoejestbeliggende by - godt 4km over havet), hvor der er pissekoldt om natten. "Heldigvis" har jeg vaeret god til at pakke, saa jakke, hue, handsker, langt undertoej og sovepose bliver flittigt brugt.

I gaar var vi inde i et bjerg med mange soelvminer. Arbejdsforholdene er forfaerdelige (folk der arbejder i minerne overlever i gennemsnit kun 10 aar). 8 millioner (de fleste slaver) er doede igennem de sidste 3 aarhundreder i disse miner. Gangene er fyldt med diverse gasser, asbest og stoev. Jeg var glad for kun at vaere derinde i 2-3 timer - specielt fordi jeg konstant slog mit hoved imod loftet (jeg bar dog hjelm)!

I dag holder jeg mig en rigtig soendag (med afslapning og internet), inden turen i aften gaar videre til La Paz - hovedstaden i Bolivia. Mere om det + forhaabentligt meget andet naeste gang.

Haaber alt er vel derhjemme. Jeg nyder at faa mails, men har ikke altid mulighed for at svare tilbage.

Kh Kim

PS: Billederne fra sidst var ikke mine egne, da det tager evigheder at uploade. Jeg fandt dog de billeder der bedst beskrev det jeg havde set.

---