Advertisement
Published: November 23rd 2006
Edit Blog Post
Fødselsdag
(Næsten)hele min argentinske familie samlet til min fødselsdag. Så er det vist ved at være ret så lang tid siden jeg sidst har fået skrevet noget. Det er ikke sådan, når der går hverdag i den :-)
Vi er for lang tid siden kommet godt hjem fra Brasilien. Et skønt land, men Argentina er nu engang min favorit. Her er langt færre, der forsøger at snyde en - og hvis de endelig gør, så kan jeg bande dem langt væk på et sprog de forstår. Buenos Aires er også mere hyggelig, mere ren og pænere end Rio :-) (Men nu er det jo også to ret så fantastiske steder, man forsøger at sammenligne her...)
Efter at være kommet tilbage til Buenos Aires er det fantastiske sket, at jeg har haft fødselsdag. 1000 tak til alle jer i Danmark, der huskede min fødselsdag. Jeg lover jer, at jeg nok snart skal begynde at huske andres fødselsdage også - for man bliver nu engang glad, når folk husker ens egen ;-)
Herovre blev den også fejret på hyggeligste manér med fest og fødselsdagskage. Se også billedet med hele familien på. Det var bare en dejlig dag!
Ellers er hverdagen, som sagt, virkelig begyndt. Men på en god måde,
Lagkage
Synes simpelthen bare, at det var så hyggeligt, at de havde fundet ud af, hvordan det skulle skrives på dansk :-) her er nemlig masser af tid til afslapning og begrebet "mañana, mañana" er pt. mit yndlings. Jeg har hele 8 timers undervisning om ugen fordelt fra mandag til torsdag. jeg valgte at møde kl. 14, fordi 'så har man jo hele formidaggen'. Men nej, mit min nye latinamerikanske døgnrytme findes begrebet formiddag ikke og det er rent faktisk lykkedes mig at sover over mig til en time! Ups...
Mit spanskkursus, som hedder "Español para Extranjeros", rangerer under det offentlige universitet la Universidad de Buenos Aires (eller UBA). Faktisk er la UBA en meget anerkendt uddannelsesinstitution, hvor det tilmed er gratis at gå. Vores undervisere er meget kompetente og indholdet tilmed spændende og relevant. Emner såsom litteratur, film og samfund bliver således brugt ofte i timerne og vi får nogle gode grin og diskusioner. Når det er sagt, så kan jeg afsløre, at 'vedligeholdelse' ikke er den største post på la UBA's budget og den bygning jeg har undervisning i, vidner om Buenos Aires fordums storhed. En stor neoklassicistisk bygning med marmor, mosaik og søjler - men den er så misvedligeholdt, dørene virker ikke, malingen skaller af, der bliver vist ikke gjort rent og alt er ved at falde fra
Analía og Enrique
Mine to fantastiske tidligere værtsforældre, som vi havde med på café. hinanden. På sin vis egentlig charmerende (bortset fra ved toiletbesøg, uden at uddybe det...). Må vist få taget nogle billeder af det!
Selvom jeg er rigtig glad for mange argentinske ting, kan jeg nu også savne det danske fra tid til anden. Det har resulteret i enorm glæde over pakker, der indeholdt diverse skatter såsom lakrids, weekendavisen og Woman. Tak, tak, tak (Jacob:-))! Og min mor havde endda sendt pålægschokolade! Effektivisering er dog et endnu ukendt begreb i det argentinske postvæsen, så det var noget af den opgave at få pakkerne. Udover at de selvfølgelig strejkede første dag jeg ville hente pakken, så tog det mig 2 timer at komme igennem bureaukratiet. 5 forskellige instanser skulle man forbi. De så ud til at hygge sig gevaldigt, mens folk nærmest holdt picnic i ventelokalet. Men man vænner sig til ineffektiviteten...
Dog har ingen sendt mig hverken rugbrød eller leverpostej, så da abstinenserne efter disse havde nået uanede højder allierede jeg mig med Lotte og Mathias og tog på El Club Danés, den danske restaurent i Buenos Aires. Første gang stod den på hakkebøf med stegte løg og ris a la mande til dessert, mens anden fik jeg sildemadder og
Til fodbold
Hans, jeg og Lotte på tribunerne (Rivers side, naturligvis!) på el Monumental. leverpostej. Det lyder måske ikke så spændende for jer hjemme i Danmark, men herovre betyder det nu en del ;-) Det er også blevet til en lille julefrokost, hvor vi forstyrrede diverse frokost-møder med snapseskål og pakkeleg!
Vejret bliver også bare bedre og bedre herovre. Dog er klimaet noget forårsagtigt, så den står på stigende varme, op til 35 grader, hvorefter det så regner og temperaturen falder til 15. Men Buenos Aires i foråret er nu skøn og fyldt med nyudsprungne træer på lange avenuer.
Har sat lidt billeder på dette indlæg. Alle mine billeder ligger på billedhjemmesiden www.23hq.com/argentina, så der kan man jo kigge forbi.
Fodboldbillederne er dog værd at bemærke. Et par gange har vi været inde og se "Los Millonarios" River Plate spille på deres hjemmebane El Monumental, stadionet der også er Argentinas landsholds hjemmebane. River har ikke længere mulighed for at vinde denne sæson, men de to kampe vi så spillede de sgu som mestre! Først vandt de 2-0 over Rosario Central, mens de anden gang lammetævede San Lorenzo 5-0 i et brag af en kamp! Tribunerne kogte og vi fik lært en masse sjove fodboldsange (eller sjove og sjove, fornærmende over for
GOOOOOOOL!!!
Her scorer River - bemærk bolden oppe i hjørnet og målmanden på tværs i luften :-) modstanderen var de i hvert fald). Særligt dommeren var upopulær, og med rette, så han var "hijo de puta, la puta madre que te parió" :-)
Advertisement
Tot: 0.036s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 26; dbt: 0.0177s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1mb