We Came to the Land of Kiwis - The HOT North

---

Efter en lang nat i Sydney lufthavn og en knap saa lang flyvetur, var vi nu i NZ. :D Vi blev kun med noed og naeppe lukket gennem paskontrollen og havde ogsaa lidt problemer med at faa Melanies taske gennem security - den kom igennem scanneren 5 gange, foer vi fik lov til at gaa. Vi tog ind til Auckland City, hvor vi fandt vores hostel, ogsaa var der doemt afslapning. Vi blev dog alligevel sat for et stort valg, for hvis vi koebte vores buspas med det samme, kunne vi faa en gratis nat, saa det blev vi jo noed til. :D Vi endte med at koebe et billigt Kiwi Experience buspas, hvor vi kommer naesten hele landet rundt, og med den beslutning, kunne vi nu slappe af. Allerede to dage efter vores ankomst til NZ begyndte vores buseventyr. Vi tog op til Paihia og Bay of Islands, hvor vi ogsaa tog paa en tur op til det nordligste punkt af NZ. Her kunne man se Pacific ocean og Tasman sea moede hinanden. Vi koerte op ad 90 mile beach, som altsaa ikke er 90 mile, og sandboardede ned ad de store sandbunker, hvilket var vildt skaegt, og man blev ordentlig sandet til. Hvis man var god, havde man mulighed for at komme helt op paa 80km/t men det var vi ikke. Vi var ogsaa rigtig heldige med vejret - Hoej sol og skyfri himmel, hvilket goer denne tur endnu bedre. Paa tilbagevejen lavede vi et stop ved NZ bedste Fish'n'Chips i foelge befolkningen deroppe, og det smagte ogsaa rigtig godt, selvom det manglede bunker af salt, men det problem var der heldigvis en nem loesning paa.
naeste dag tog vi paa et cruise i Bay of Island, hvilken skulle tage 6 timer, men tog 7. :D Ogsaa her var vi heldige med vejret, saa omraadet tog sig ud fra sin flotteste side. Vi blev guidet rundt mellem de 144 oer, og endte ved "Hole in the Rock", som er et stort hul i en stor sten, som vi ogsaa skulle sejle igennem. Boelgerne var dog for store, saa vi maette give op og sejle udenom istedet. Pludselig stoedte vi paa en flok delfinder, og glaeden boblede op i os, da de havde vaeret svaere at finde, og nu kunne vi svoemme med dem, det havde vi nemlig koebt ekstra til. Men, da der var en lille babydelfin i flokken, som kun var faa dage gammel, maette vi ikke svoemme med dem alligevel - SNOEFT! Selvom det var aergelig, var det nu meget sjovt at se en saa lille delfin, og vi fik selvfoelgelig pengene tilbage for delfinsvoemningen. Paa vej tilbage havde vi mulighed for Boomnetting, hvor et net bliver foldet ud paa siden af baaden, hvilket man springer ned i og holder godt fast - Ikke blot i nettet, men ogsaa i bikinien, da der bliver givet ordentlig gas i motoren. Det var meget sjovt at proeve, selvom man til tider godt kunne faa sig en maveplasker. Efter et godt langt cruise, tog vi tilbage til vores hostel, der mindede mere om et hotel end et hostel, med havudsigt fra vaerelset. Vi fik os en god nattesoevn og forlod Paihia naeste dag. Tilbage i Auckland lavede vi ikke meget, og var allerede klar til at tage afsted med Kiwi Experience naeste dag, der bragte os til Mercury Bay. Undervejs lavede vi et stop ved Cathedral Cove, som var en lille gaatur vaek. Her var bl.a. Narnia - Prins Caspian filmen, og det lignede soerme ogsaa det fra filmen. Det var graavejr og regn i Mercury bay, saa selve byen fik vi ikke set meget af. Det var ogsaa meningen vi skulle have vaeret ude ved nogle Hot Pools, men dette tillod vejret os heller ikke. Naeste dag drog vi mod Rotorua, hvor vi saa frem til White Water Rafting. Undervejs stoppede vi i Matamata ogsaa kaldet Hobbiton, som har navnet fra RIngenes Herre. Store fans af filmen, havde mulighed for at staa af og faa sig en dyr guidet tur i Hobbitbyen, som den er i filmen. Vi fik poseret ved Gollum og Hobbiton byskilt. Busturen i dag var ikke som alle andre, det havde nemlig regnet meget kraftigt hele natten, og der var oversvoemmelser helt fra Mercury bay til Rotorua. Dette betoed at vi maette vente i en lille 100meter lang by i flere timer. Nogle ting paa programmet, blev derfor ogsaa udelukket, men tilgengaeld provede vi at koere igennem meget store vandpytter med bussen, hvilket ogsaa var meget sjovt at proeve,. Vi skulle have alle vores ting med ind i bussen, da det ville blive vaadt nede i bagagerummet, og det var en provelse i sig selv. Det dybeste vand vi koerte igennem var i hoftehoejde, og der blevet sproejtet med vand til alle sider. Vi kom toerre til Rotorua, dog havde bussen graedt, og vandet sad stadig i oejnene (forlygterne) paa den, stakkels bus. Aftenen boed paa Maori kultur, hvor vi blev hentet i en bus fra hostlet og en frisk dame (chauffoeren) fortalte os hvad der skulle ske. Sammen var vi en stamme, der skulle have en leder, som kunne tage ansvar for os alle. For at bussen skulle komme hurtigere frem, skulle vi lade somom, at det var en Waka (kano), og vi skulle derfor ro hele vejen i takt. Da vi kom til landsbyen blev vi introduceret til den beroemte dans Haka, hvor maendede udspiler ojnene og raekker tungen ud af munden, samt testede vores leder og de andre stammers leder, om de var vaerdige til at have den status. Herefter gik vi rundt i landsbyen, hvor vi hoerte smaa foredrag om deres haandvaerk, tatoveringernes betydning og kvindernes arbejde ect. Byen var lavet som den saa ud i 1600-tallet og var meget spaendende at se. Derefter saa vi vores aftensmad blive taget op ad jorden, en traditionel Maori ret kaldet Hangi, hvor maden er i jorden i 3 timer og bliver spiselig pga. den vulkanske aktivitet i jorden, og hvor smagte det godt, saa god mad havde vi ikke faaet i lang tid. Beboerne i landsbyen fremfoerte ogsaa et show for os med Maori danse og sange og efter maden optraadte koekkenpersonalet ogsaa. Alt i alt en meget sjov og laererig aften, som varmt kan anbefales folk, der ligge vejen forbi Rotorua. Raftingen var aflyst pga. floodingen, og morgenens aktiviteter blev rykket lidt sammen, saa vi kunne naa det hele. Vi havde derfor mulighed for lidt forskelligt. Vi valgte den gratis = en gaatur i skoven, hvor der var nogle specielle traer, og en souvenirbutik, hvor det lykkedes os ikke at koebe noget, selvom der var mange flotte ting. Turen gik til Waitomo, hvor vi skulle Black Water Rafte. En tur i en gummiring igennem Waitomo caves. Vi skulle hoppe fra smaa vandfald, kaempe os igennem staerk stroem, saa glowworms der spredte sig som en stjernehimmel paa hulens loft. Paa stoerstedelen af turen, sad vi i gummiringen og drev med stroemmen gennem hulen. En meget sjov oplevelse, som vi delte med nogle piger, som vi kunne fantastisk godt sammen med. Herefter gik turen mod Taupo, hvor vi havde et stop ved Huka Falls. Vi gik tidligt i seng, saa vi kunne vaere friske og veloplagte til naeste dags proevelser. Dagen boed nemlig paa Tangariro Alpine Crossing. En 19,4km lang gaatur paa vulkansk undergrund. Vejret var heldigvis med os, saa der var solskin og blaa himmel. Vi var meget heldige, da turen dagen inden havde vaeret aflyst pga. daarlig vejr, og viste sig ogsaa at vaere lukket de efterfoelgende dage. Det var en hel fantastisk (haard) tur. Det var de mest smukke landskaber vi fik set. Det var nogle gevaldige stejle stigninger vi skulle op ad, men det var selvfoelgelig ogsaa bjerge, og navnene paa disse stigninger gjorde det ikke just bedre. Devil's staircase fik jo af navn allerede en til at ryste i bukserne. Dette holdte os dog ikke fra at begive os ud paa en siderute, hvor man skulle bestige den beroemte vulkan Mt. Doomm fra Ringenes Herre. For hvert andet skridt man gik op, roeg man et tilbage igen pga. det loese underlag, og det tog over 2 timer at komme op paa toppen til krateret, hvor man havde udsigt ud over dte meste af Crossingen samt Taupo Lake. Da vi skulle ned igen, valgte Maria at kurre ned ad siden paa Mt. Doom, hvilket resulteret i revnet shorts, leggings og underbukser - ikke underligt at drengene foretrak at gaa bag ved hende hele tiden. Tilbage paa ruten gik turen over en slette og herefter op ad Red Crater, hvilket var en killer efter Mt. Doom bjergbestigningen. Dog ventede de 3 smukke soer Emerald lakes paa toppen. Deres groenne farve var fortryllende, det var dog en anden sag med lugten. Svovlen hang i luften og luftede faelt af raadne aeg. Herefter kom vi til Blue Lake, en stor blaa soe placeret i et vulkankrater, og herfra gik det nedad i de sidste 10km, og det var lige hvad benene traengte til, for hvor var de traette af at gaa opad. Melanie, som havde gaaet turen i sandaler, selvom man havde faaet besked om lukket sko, naaede tilbage inden den sidste bus gik. Maria var en anden historie, for hun rutsjede den forskerte vej ned af Mt. Doom, og var derfor kommet et godt stykke bagud. Melanie var dagens helt, da det lykkedes hende at holde en bus tilbage til Maria og de andre der var et godt stykke bagud. Efter et lille hvil paa hostlet, var der doemt bytur, da det var vores sidste aften med slaenget fra bussen, som vi var meget kede af at tage afsked med, da der var nogle virkelig fantastiske mennesker i blandt, og skulle derfor ogsaa afsluttes med maner.
Nu gik turen videre for os selv. Vi havde nemlig lejet en Mitsubishi Lancer, som vi kaldte Lancelot - en rigtig ridder, der skulle bringe os rundt paa oestbuen, hvilket han gjorde meget bedre end Wicked. Foerste stop paa vores tur blev Wai-o-tapo - en thermal park, hvor man kunne se gejser, bobblende mudderpoel, kratere, mineral holdig jord og vand, og man kunne se og lugte svovlen overalt i parken. Det var en meget interessant og laererig tur, og vi toer sige, at vi tog det stille og roligt, da vi havde godt oemme ben efter crossingen, og derfor ikke kunne gaa hurtigt. Vi tror ogsaa nogle folk grinede lidt af vores alternetive maader at gaa paa trapperne rundt i parken, da det var lidt af en provelse.
Vi havde booket en tur til White Island, saa det var vores naeste stop. Vi valgte at sove lidt uden for byen, hvor politiet kom og vaekkede os midt om natten, for de ville altsaa hellere have, atvi sov inde i byen, hvor de kunne holde oeje med os, og vi var mere i sikkerhed der, da de ikke ville kunne hoere vores skrig derude, hvis der skete noget. White Island var fantastisk, og vi baade udleveret gasmasker og hjemle til udforskningen der. D vi narmede os oen, saa vi den oese med svovldampe, og vi kunne ikke vente med at se den taettere paa. Vi blev ogsaa joinet af delfiner, der sprang op ved siden af baaden og var meget legesyge. Vi maette desvaerre ikke svoemme med dem, men var nu en stor oplevelse alligevel. Ude paa oen, fik vi os en guidet rundtur, og hoerte om svovlfabrikken, der i sin tid havde vaeret derude, samt vulkanologernes forskning og folks forsvindinger i tidens loeb. Vi saa en hjelm, der var endt i en af de bobblende mudderpoele, og smagte paa det varme vand, som sved paa tungen. Dette kunne ogsaa goere en beskidt kobbermoent helt skinnende igen. Da turen paa oen var faerdig havde vi tid til at tage os en dukkert ude foran White island, og faa vasket svovlen af sig. Tilbage paa baaden fik vi serveret frokost - mums - vi synes det var godt, selvom mange andre rynkede paa naesen over det. Ellers havde vi nogle dejlig afslappende dage i naturskoenne omraader, der var nemlig ikke saa mange attraktioner hvor vi koerte, men vi fik dog set en kirke udsmykket i Maori stil, en anden landsbykirke, hvor der efter sigende skulle bo pingviner under gulvet, dem kunne vi dog hverken se eller lugte, men vi fandt en masse pauna skaller paa stranden, da kirken laa meget smukt placeret lige ud til vandet. Sidste rigtige stop paa turen var Napier. En by, der efter et jordskaelv, hvor alt blev odelagt, blev genopbygget i Art Deco stil. Det var en rigtig hyggelig by at gaa rundt i - man foelte sig jo naeste som i en film. Efter 4 dage, var vi igen tilbage i Taupo, hvor vi moedte en gammel ven fra Paihia helt tilfaeldigt, som vi spenderede dagen med i en Hot Spring, der foerte lige ud i den kolde flod. Det var en lidt sjov fornemmelse, at sidde lige midt imellem to forskellige temperaturer - Meget varmt og meget koldt, saa man kunne baade svede og fryse paa samme tid. Naeste dag forlod vi Taupo med Kiwi igen, og satte snyden mod River Valley, hvor vi sov i et 32 personers rum i en stor koejeseng, meget primitivt, men sjovt at proeve. Her ventede et stort eventyr, da vi skulle ud at River Rafte. Det var vildt fedt og spaendende, isaer der hvor det naesten gik galt for vores baad. Vi skulle ned ad et vandfald, hvor der var rigtig meget stroem, og et reb skulle have vaeret kastet ud til os, men det blev det aldrig. Det resulterede i, at vi naeste vaeltede, og kom sidelaens/baglaens ned ad vandfaldet. De andre guider, synes at det havde set ret vildt ud, og en af dem undrede sig over, hvordan vi overhovedet var kommet helskindet igennem det. Vi proevede ogsaa at sidde fast paa en sten, hvor vi for at komme fri, skulle kaste os fra den ene til den anden side af baaden, ogsaa kom vi ogsaa fri. Da vi saa billederne bagefter, havde de andre i baaden set noget sammenbidte ud, men vi smilede og grinte paa alle billeder, hvilket de andre var lidt forundrede over. Vi forlod River Valley, for at tage til NZ's hovedstad Wellington og dermed ogsaa vores sidste stop paa nordoen. Her blev vi et par dage, for at hvile lidt ud, og tog paa Nationalmuseet Te Papa, hvor vi saa nogle spaendende udstillinger om Maori kunst og kultur, naturkatastrofer, hvor vi bl.a. proevede et simuleret jordskaelv, og saa en kaempe blaeksprutte. Som saedvanligt proevede vi samtlige spil rundt i boerneafdelingen, vi har nu vores egen interaktive blaeksprutte kaldet Opel Pelle.
Det var vores eventyr paa nordoen, foelg med i naeste afsnit, hvor de to rejsende tager til NZ's Sydoe.

---

Comments

[Marianne]

naaturkatastrofer
Hej med jer begge to! Det ser ud til at være en god og spændende tur I er på. Til tider måske lidt for spændende? Oversvømmelser i Australien og nu jordskælv i New Zealand, hvor mon I nuu befinder jer? Man kan blive helt nervøs. Håber, det går jer rigtig godt på jeres verdensturne, og at I ikke er i centrum af jordskælv og lignende. I øvrigt tak for din julehilsen, Maria, vi har fået den! Hilsen fra Marianne