Geraldton-


Advertisement
Australia's flag
Oceania » Australia » Western Australia » Geraldton
January 18th 2009
Published: January 19th 2009
Edit Blog Post

Geraldton til Coral Bay

4 dage i Geraldton med badning og ren afslapning , lige hvad vi havde brug for efter mange dage på farten . Vi boede i en god lejlighed hvor der var plads til hele familien. Geraldton er en halvkedelig by - men stranden var god. Vi besøgte en dyrepark - krokodillen boede i et badekar, og det hele var fuldstændig sveden af - ikke en af de store oplevelser - men sådan bor man åbenbart ude i bushen.

Hver større by med respekt for sig selv har en memori lane - fra krigsskibet Hms Sydney som gik ned i 1941 med 645 mand. Dette er også tilfældet i Geraldton som har et stort monument på bakken over byen. På monumentet er der en fugl for hver mand der døde - ret flot. I 2008 fandt man skibsvrage på 2,5 km vand.

Nu begynder der at blive mere øde og der er noget længere mellem byerne, man skal tanke op hver gang man ser en tankstation og have vand reserver med hvis man skulle køre i stykker i outbacken. Temperaturen kommer nemt op på 45-50 grader varmt og man forstår godt at folk kan dø af varme.

Vi er nu på vej til Kalbarri ca 300 km. På vej til Kalbarri kører vi ud ser en hule med aboriginal malerier, noget man her på vestkysten ikke gør det store nummer ud af. Hulemalerierne var interessante og børnene syntes at det var meget sejt at man for så mange år siden kunne lave graffiti på væggene. Vi endte ude på en grusvej - hvor vi var glade for vores 4wd.

60 km før kalbarri var vi inde og se Pink Lake - en lyserød sø , det lyserøde skyldes betakaroten og man udnytter søens mineraler - bla som vitamin a tilskud og som farvestof.

Nu er det virkelig varmt, vi ankommer til Kalbarri og temperaturen og vinden er heftig! Dette er en by med mange turister - vi kommer til at bo på motel og Ulla er ikke helt tilfreds. Her er mange udflugtsmuligheder - vi ser pelikaner der kommer op på stranden. Vi tager ud i nationalparken og det er en varm fornøjelse.
Efter 50 km på grusvej - støder vi på 50 grader og en gåtur på 2 km - det er lige ved at tage livet af mormor og børnene - men det er det hele værd - vi ser natures window og z-bend. Smukke røde klipper og rå natur - helt fantastisk. Det med varmen skal man tage meget alvorligt og overalt er der anvisninger på hvordan man skal begå sig.

Kalbarri området rummer også en frygtelig masse udsigtspunkter langs kysten - dem tog vi også lige forbi - meget smukt lidt ligesom great ocean road i victoria.
Vi har for første gang været meget tæt på at køre en kænguru over - og det er vel at mærke den store røde kænguru vi taler om . Vi har kun set døde kænguruer langs vejene indtil nu - men denne undslap vores t-bar.
Men - bag vores hotel er der en lille sportsplads og der kommer der hver aften 10-15 kænguruer ned for at græsse - så er man virkelig kommet til Australien. I træerne er der masser af papegøjer .

Og så lige et NB til dem der kunne finde på at skrive. Vi modtager beskeder skrevet på bloggen.


Additional photos below
Photos: 36, Displayed: 24


Advertisement



Tot: 0.115s; Tpl: 0.012s; cc: 7; qc: 45; dbt: 0.0878s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb