Farvel til Melbourne


Advertisement
Australia's flag
Oceania » Australia » Victoria » Melbourne
November 13th 2008
Published: November 13th 2008
Edit Blog Post

Så havde jeg min sidste eksamen i går, så nu er studiedelen af min tur helt færdig! Der var 33 grader i Melbourne i går, så vi var lige ude og fejre sommerferien med nogle kolde øl! Siden jeg sidst skrev har jeg ikke lavet noget specielt, men vi har fået holdt en masse farvel middage og afskedsfester med dem man nu har snakket med hernede.

Meget tidligt i morgen rejser jeg så fra Melbourne. Det bliver som sagt lidt trist, da jeg virkelig er blevet glad for byen. Går stille og roligt og pakker alting ned, og gør mig klar på at leve 2 måneder ud af en rygsæk. Jeg kan lige ridse mine rejseplaner lidt op, så i har en idé om hvad jeg render og laver.

I morgen flyver jeg til Cairns, som ligger oppe nord på østkysten. Her tager jeg et dykkercertificat ude på Great Barrier Reef, hvilket tager 4 dage. Engang når jeg ikke gider være der længere tager vi nogle stykker sammen på et 2½ dages cruise på Whitsunday Islands, hvor der vist også bliver mulighed for at dykke. Har ret store forventninger til Whitsundays, så håber det lever op til dem. Herefter tager vi til Fraser Island, hvor vi selv skal køre rundt i en 4-hjulstrækker. Det er sådan set det sidste planlagte jeg har. Så fra Fraser er færdig har jeg næsten 3 uger til at komme resten af vejen ned af østkysten forbi Brisbane, Surfers Paradise, Byron Bay og så slutte i Sydney, hvor jeg flyver fra d. 17 december. Næste stop er Christchurch på New Zealand, hvor vi så skal køre rundt i bus en måneds tid. Her kommer vi også til at fejre jul og nytår, så det blvier nok en lidt speciel oplevelse. D. 18 januar flyver jeg så fra Auckland, via Melbourne og Bangkok til København. Men skal nok prøve at komme med jævne opdateringer inden det. Lige nu har jeg ikke noget overblik over internet mulighederne rundt omkring.

Håber alt er vel hjemme i kolde Danmark :-)

Advertisement



Tot: 0.077s; Tpl: 0.016s; cc: 7; qc: 24; dbt: 0.0525s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1mb