Advertisement
Published: March 21st 2005
Edit Blog Post
Landskabet er ledt bølget med nogle enkelte større bakker. Da vi kører over en af disse, ser vi en kæmpe højderyg som skyder op af nærmest ingen ting. Vi er på vej mod The Grampians, en stor nationalpark, der dækker et område hvor jordskorpen har vippet. Havbund fra millioner af år siden stritter flere hundrede meter op i luften og er blevet eroderet til de mest fantastiske formationer.
Vi ankommer ret sent og når lige turistinformationen inden den lukker. Efter en times jagt på beboelse (hvor kvalitet og pris hænger sammen) finder vi et top moderne vandrehjem.
Da vi kun har planlagt to overnatninger i parken er der reelt kun en dag til rådighed, hvilket viser sig at være alt for lidt. Der er store afstande at køre og flere steder skal man gå ture på flere timer for at komme frem til udsigtspunkterne og tilbage igen.
Med intensiv køren og vandren når vi dog set vandfald, flere udsigtspunkter her i blandt The Pinnacle som er en spids som rager ud over klipperne så man kan se lige ned.
I området har man opdæmmet en række søer. Et fornøjeligt udslag af dette er en campingplads med navnet Seaside Camping hvor vandet
lå 30 meter over campingpladsen.
Dyrelivet er meget tæt på Kænguruer hopper rundt i haverne og Kakaduer flyver rund i store larmende flokke på samme måde som vores Aliker. Ved restauranten havde en flok Kookaburra bosat sig. De tillod at man kom tæt på så det gav en god mulighed for nogle gode billeder af fuglene.
Great Ocean Road
Her kommer et indslag fra mor og børn.
Efter at vi fik løsrevet os fra the Grampians park visitor center, der også indeholdt en udstilling om de Aboriginals der levede i området, var vi godt læssede med forskellige bøger, t-shirts og andet.
Vi kørte gennem resten af parken, og nød den fra bilen, og efter et par timer nåede vi Port Cambell. Byen er sikkert meget livlig i højsæson, men var nu ret kedelig med lukkede forrentninger og intet liv udover en bus fuld af russiske turister!
Vi fik en hytte på en campingplads, og Frederik og Louise styrtede ned til stranden hvor de fangede krabber og fandt en død pingvin, -stort drama!
Næste dag gjorde vi Great Ocean Road. Vejen er bygget til minde om de australier der faldt i 1. verdenskrig. Og sceneriet er fantastisk! Store fritstående
stenstøtter omgivet af havet og de stejle skrænter. Ved naturpark centret, var der også helikopterflyvning. Frederik og Louise var helt med på en tur, så ”desværre” måtte mor’en blive på land da der kun var plads til 3 passagerer foruden piloten. Det var svært at få talestrømmen til at stoppe når de kom ned!
Nå, vi skulle nå mere den dag og kørte ind i landet til en naturpark hvor der var tempereret regnskov. Her havde man bygget gangbroer i træhøjde, og jeg følte mig meget modig efter at have gået rundt i 26 m. højde på stålgitterbroer, hvor man kunne se lige ned! Resten af familien gik op i et ståltårn på 46 meters højde, men Frederik kom hurtigt ned igen.
Om aftenen ankom vi til vores venner i Point Lonsdale, en lille sommerby der ligger lige ved indløbet til Melbourne bugten. Der blev ”bedstemorhygget” med børnene, og det føltes hjemligt med samlingen af juleplatter, nogle var fra 1890’erne, over kaminen. Et lille stykke dansk kultur på den anden side kloden.
Advertisement
Tot: 0.168s; Tpl: 0.017s; cc: 25; qc: 110; dbt: 0.113s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb