Advertisement
Published: October 8th 2008
Edit Blog Post
CIMG4410
Wallabies på parkeringspladsen Dagen startede meget tidligt kl 3.40, da vi skulle nå et fly kl 6. Denne gang var vi 5 afsted, hvilket udover undertegnede var 3 af de andre danskere (Henrik, Christian og Anita) samt en svensk pige (Malin). Samtidig stod vi selv for hele turen denne gang, så vi lejede en bil og kørte øen rundt på den 5 dage lange tur.
Da Tasmanien er relativt tæt på Melbourne tog flyveturen kun 5 kvarter, hvilket vil sige vi stadig havde en hel dag foran os. Der var rigtigt godt vejr på Tasmanien den dag, op til 26 grader og sol, hvilket var perfekt for det vi skulle se: Wineglas Bay. Det var en rigtig flot bugt inde i en skov, med en rigtig dejlig sandstrand. Billederne siger lidt mere om udsigten, men de kan på ingen måde give et indtrk af, hvor flot det egentlig var tæt på. Vandet var det klareste jeg nogensinde havde set, og sandet var fuldstændig hvidt, og sandkornene varierede i størrelse, alt efter, hvor tæt på vandet man var. De største sandkorn var helt blankpolerede og masserede nærmest føderne når man gik på det. Det finere sand helt ude ved vandet var så fin, at
det pev når man gik i det! Desværre var vandet lige koldt nok at svømme i, men jeg forsøgte dog som den eneste alligevel. Og kom lyn hurtigt op igen!
Det toger ca. 1½ time at gå tilbage til bilen igen, hvorefter vi kørte til den by vi skulle overnatte i. Her kom pingvinerne op på stranden ved solnedgang for at søge ly. Det var meningen vi skulle se det, men da vi endte med at bruge lidt for lang tid på aftensmad så vi kun en enkelt lille pingvin efter mørket var faldet.
Næste dag stod på megen kørsel. Selvom Tasmanien ser ret lille ud på kortet sammenlignet med Australien, er den faktisk 1½ gange så stor som Danmark. Derudover er der mange bjerge, så mange af vejene er rigtig snævre og fyldt med sving. Vi endte derfor med at køre noget der ligner en 6-7 timer den anden dag. Vores program var lidt ambitiøst sat sammen for at når det hele. Det vi skulle se anden dag var en af de mest seværdige attractioner på Tasmanien. Der var så bare det lille problem, at der regnede hele dagen, mens temperaturen var faldet til 6 grader. Samtidig gjorde
regnen at der var rigtigt tåget og overskyet. Derfor kom vi egentlig aldrig til at se Cradle Mountain, som ellers var meningen. Vi var dog på en masse korte og flotte vandreture i området omkring. Denne del af Tasmanien falder ind under kategorien tempereret regnskov, så det var lidt speciel skov vi gik rundt i. Samtidig var der rigtigt mange floder, søer og vandfald. Anden dagen blev dog ødelagt lidt af vejret, og vi fik ikke helt det planlagte ud af dagen.
Natten skulle vi tilbringe i Queenstown, som i sig selv var lidt af en oplevelse. Der var absolut intent at se, og som politibetjenten, der stoppede Christian for at køre for stærkt, sagde: "There's nothing in Queenstown!". Det skal lige nævnes, at han slap med en skriftlig advarsel... Byen var en mineby, hvor der engang havde boet 10.000. Minen var blevet lukket 4 gange, og hver gang faldt befolkningstallet dramatisk. Lige for tiden var minen åben, og der boede ca. 2.500 i byen. Til gengæld var den fyldt med pubs, bottleshops og bonderøve!
Næste dag hed endestationen Hobart, som er Tasmaniens hovedstad. Det var også her vi fløj til, men kørte direkte fra lufthavnen og videre. Først
skulle vi dog lige igennem et par nationalparker mere, hvor der var fantastiske vandreture med ca. et kvarters mellemrum i bil. Så vi fik set en del vandfald og regnskov den dag! Det var virkelig flot, men det virker bare ikke på samme måde 4. og 5. gang man ser det samme på en dag. Troede vi! Vi stoppede nemlig lige ved et par vandfald mere lige inden Hobart, og de var helt fantastiske! Det første var virkelig stort, men det var lidt svært at tage billeder af, da nogle træer stod i vejen. Da vi nåede til Hobart var der blevet mørkt, og vi tjekkede hurtigt ind på vores hostel og kørte ud for at få noget aftensmad. Vi endte på en indisk restaurant, og fik en lang menu som ingen havde energi til at vendte på, så vi sad lidt og hang over bordet til sidst! Så vi var lidt kedelige og gik direkte i seng da vi kom tilbage. I løbet af natten skete der dog noget lidt dramatisk. Ved 4 tiden begyndte noget at larme lige uden for vores vindue, og et par minutter senere var der så en pige der kravlede ind gennem et meget
lille vindue, og ind på vores værelse! Folk vidste ikke helt hvad der foregik, men hun boede så vidst i værelset ved siden af. Hvorfor hun ikke brugte hoveddøren med en nøglekode på fandt vi aldrig ud af!!
Dag 4 tog vi ud på en Air Walk, som vi havde hørt skulle være meget flot. Det foregik ca. 20 meter oppe i luften imellem træerne. De havde en type træer der kunne blive op til 90 meter høje, så man gik ikke ligefrem i trætoppene. Vi var alle lidt skuffet over denne tur, da det lå noget under den standard vi havde set de sidste par dage. Derfor kørte vi lidt hurtigt tilbage, og nåede at se Hobart om eftermiddagen. Det vidste sig så, at der ikke rigtigt var noget at se i Hobart! Vi fandt dog en gavl malet med det danske flag, og hvor der stod noget om Mary. Vi kunne sådan gætte os lidt frem til, hvad der skulle stå, men prøv selv at læse det fra billedet! Det var faktisk det eneste vi så/hørte om Mary i Hobart, og på Tasmanien i det hele taget. Vi havde regnet med at vi ikke kom til at
høre om andet!
Sidste dag tog vi så bilen ud til Port Arthur, som er et gammelt fængsel på øen. Englænderne plejede jo et sende deres fanger til Australien, men især Tasmanien var en fange ø i mange år. På Port Arthur var det næsten umuligt at flygte, da det lå på en halvø, der kun hang på resten af øen med et 100 meter bredt stykke land. Vi fik en rigtig spændende rundvisning, som indkluderede en sejltur, og en masse gode historier. Faktisk rart at se noget andet end natur!
På vejen tilbage stoppede vi ved et tasmansk djævle reservat, der dog også havde andre dyr. Vi kom lige i tid til fodringen af de tasmanske djævle og det var rigtigt sjovt at kigge på! De slås og jagede hinanden rundt for at få fat i det mad! Derefter gik vi resten af parken rundt, og sluttede med at fodre kænguruer med hændernde. Det var også en rigtig sjov oplevelse, så det endte med at være en begivenhedsrig dag!
Vi tog hjem til Melbourne meget tidligt næste morgen, og nogen af os direkte i skole. Jeg har fået fat i billederne fra de andre, da mit kamera
jo er blevet væk (læs nedenfor!).
Nu står den lige på en uges mere skolegang, og så er der læseferie, 3 eksamener og så rejse!! Vil meget gerne høre om hvordan det går hjemme i lille (og nu kolde) Danmark. Læser jeres mails med glæde hver gang! I øvrigt så er der nu 9 timers forskel herned til, da vi er gået over til sommertid... Det varer lige en 3 uger, så bliver det 10 timer, da I går over til vintertid.
Advertisement
Tot: 0.081s; Tpl: 0.021s; cc: 14; qc: 27; dbt: 0.026s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb