Aussie roadtrip - Outback

---

Endelig færdig med skolen, og nu kunne vi begynder på vores 7 ugers ferie inden det går hjem af. Vores tur startede i Darwin i Northern Territory, det helt nordlige Australien. Herfra ville vi følge Stuart Highway hele vejen ned til det sydlige Australien, og derfra følge the Great Ocean Road rundt langs kysten til Melbourne.
Vores første problem var tiden! Vi fløj til Brisbane som godt nok er samme tidszone som Sydney, men som ikke har sommertid og derfor var en time bagud. Darwin ligger i en anden tidszone med ½ time bagud, men med sommertid er det ½ time foran! Da vi senere kørte ind i South Australia, som er på samme tid som Darwin, skulle vi stille tiden en time frem igen pga. de ikker bruger sommertid. Endelig var Victoria ½ time foran da de er i samme tidszone som Sydney. Men vi fandt ud af tiden, og kl. 01.30 da vi landede fik vi en forsmag på hvad der ventede da der var afsindig lummert.

Kakadu National Park

Dagen efter hentede vi vores camper og kørte til Kakadu National Park. Det er et område på mere end 20.000 m3, stadig ejet af de originale aboriginal ejere, Wurrkbarbar klanen. Kakadu kan bedst beskrives ved at det er det område Crocodile Dundee blev optaget i.
Den første dag fyldte vi camperen med forsyninger i Darwin, og vi nåede først kakadu sent om aftenen hvor vi overnattede i bush campen Malabanjbanjdju. Den første aften var fuldstændig ulidelig varm. Udenfor var der fyldt med myg og kryb, så vi rykkede hurtigt ind i den varme camper. Det hjalp ikke ligefrem på varmen at tænde 2 gasblus da der skulle laves aftensmad...
De næste par dage så vi noget fantastisk landskab, og især klippe området omkring Ubirr i nordøst var imponerende. Desværre kunne vi ikke komme ud til de mest populære og kendte områder, da vi ikke havde 4 hjulstræk. Flere områder og især vandfald lå også tørre hen, selvom det officielt var våd sæsonen. Det blev også til en tur omkring Nourlangie klippen, hvilken bød på aboriginal sten malerier. De skulle være over 5000 år gammel, så de har sikkert brugt Gori.
De første par dage uden bad i den afsindige varme (og ulidelig luftfugtighed) var noget af en prøvelse. Den sidste overnatning i Kakadu fandt vi en campingplads med en pool, og det er første gang vi er blevet kølet ned i en opvarmet pool... Samme dag kunne vi konstatere at vores køleskab ikke virkede, og alt vores indkøbte forsyninger af kød, pålæg og mælk kunne smides ud.

Katherine Gorge

Fra Kakadu fortsatte vi sydpå mod Katherine, en lille by der mest af alt er kendt for de store kløfter i bjergene lidt uden for byen. Vi startede med at besøge et værksted vedr. vores køleskab. Udlejningsselskabet ville få et nyt sendt ned, som vi kunne få installeret dagen efter.
Da vi nåede Katherin kløften dagen efter var der 38 grader, og vi fik af vide der ville være 48 grader oppe i bjergene. Vi tog den korte vandretur op på toppen. Der var 7 kløfter op gennem bjergene, men pga. tørken var vandstanden så lav at tourbådene ikke kunne sejle længere op end den første dal. Desuden var der ingen vandfald at se, som ellers pryder hele turen op. Men udsigten fejlede ikke noget, og vi sluttede turen af med at komme helt tæt på vilde kænguruer for første gang.
I Katherine samt to steder lige syd for byen var vi ude og svømme i naturlige varme kilder, hvilket var rigtig forfriskende i varmen. Det ene sted gik man på træstier mellem palmerne ud til kilden, og man følte at hele skoven var i live. Det skyldes de tusinder af flagermus der hang med hovedet ned af fra palmetræerne, hvilket også forklarede de utallige sorte pletter på træ stierne.

Devils Marbles

Inden vi nåede Alice Springs havde vi en overnatning ved naturfænomenet Devils Marbles. Det kan frit oversættes til Djævlens Marmorkugler, og hentyder til de enorme kuglerunde granitsten der er spredt ud over dalen. De havde en flot rød farve, som om aftenen ved solnedgang blev forstærket og var super flot. Det var et af de flotteste steder vi havde overnattet, selvom der ingen bad m.m. var.

Alice Springs

Alice Springs ligger cirka halvvejs ned af Stuart Highway, og er den eneste by af nævneværdig størrelse før Adelaide i syd. Derfor var det et godt sted at få fyldt op i forsyningerne. På campingpladsen håndfodrede Britta wallabies (små, tætte kænguruer).
Selve byen har ikke meget at byde på, men beliggenheden var helt fantastisk. Den ligger som en lille oase i den enorme, øde og røde ørken. Den deler den 644 km lange bjergrækken MacDonnell Ranges i 2, øst- og vest MacDonnell. Vi så kun en lille del af bjergkæden, og Standley Chasm var rigtig flot.
Den sidste dag, inden vi skulle fortsætte sydpå, skulle der lige fyldes op i forsyningerne. Vi kørte ind i parkeringshuset ved en dagligvareforretning, samme sted som vi havde parkeret den foregående dag. Denne dag havde man åbenbart ikke fået porten rullet helt op, for det resulterede i hvert fald i at Claus med stor kraft fik rykket kapslen af ventilationshullet i taget af camperen. Det hele var blevet mast og trykket skævt, og det så ærlig talt ikke særlig godt ud. Vi var meget i tvivl om vi skulle køre ind til forhandleren, eller om vi skulle få det repareret hos en mekaniker. Vi fortsatte, og ville få det lavet på vejen.

Uluru-Kata Tjuta National Park

Vi startede i Watarrka (Kings Canyon), hvilket viste sig at være et af højdepunkterne på hele vores tur. Det kan bedst beskrives som en miniture udgange af Grand Canyon fra Arizona USA. Det var en kløft der havde dannet en dal på 270 meters dybde, hvor vi kunne gå langs kanten rundt oppe på klipperne. Klipperne have nogle helt unikke formationer, og bikube landskabet øverst oppe var ret specielle. Da vi havde tilbagelagt 1/3 af turen kom der helt sorte skyer mod os, men vi undgik dem heldigvis og slap ned i tørvejr. Den 6 km lange tur blev tilbagelagt på 2½ time. Det unikke ved turen var, ligesom vi havde oplevet det i Kakadu, at man ikke bliver begrænset til at gå bag hegn og kæder der guider én rundt på bjerget. Ingen gang ved klippekanten med 200 meter ned var der hegn for. Det virker til at filosofien er at man stoler på at folk behandler naturen ordentlig, og også sig selv. Alle andre steder havde der været begrænsninger for hvor man måtte bevæge sig m.m., men det gjorde oplevelsen mere unik at man kunne færdes hvor man ville, dog med små retnings pile der guide én i den rette retning.
Dagen efter ankom vi til områdets stjerne, Uluru. Det veslige navn Ayers Rock benyttes ikke efter at jorden er blevet overdraget til de oprindelige aboriginal ejere. Vi valgte at gå den lange tur hele vejen rundt om den enorme sten, en tur der var omkring 10 km. lang. Stenen er omkring 3 km. lang på den længste led, så der er ikke noget at se til den kunne ses på 50 km. afstand. Enkelte steder blev man guided i stor bue væk fra stenens sokkel, da stederne havde høj åndelig mening for aboriginal folket. Af samme årsag måtte man ikke fotografere flere steder. Det er et af de steder man skal se når man kommer ud i outbacken, men vi var ikke så imponerede.
Så var vi mere imponerede over det knapt så turistet område 100 km. mod vest, der altid står i skyggen af den mere kendte storesøster. Kata Tjuta (the Olgas) er en imponerende bunke af 36 sten kupler, den højeste var med 200 meter højere end Uluru godt 500 meter høj. Det var en flot tur rundt blandt de store sten, og vi nød det virkelig.

Cooper Pedy

Sidste stop inden vi igen var inde i civiliseret område var minebyen Cooper Pedy på den anden side af grænsen til staten South Australia. Her findes 90 %!a(MISSING)f verdens minedrift efter opaler, og er et ret interessant sted. Enhver kan for lidt under DKK 2000 erhverve sig rettigheden til et område på 100x150 meter, og så kan man bore og grave alt det man lyster. Det har medført en storm af lykkejægere, og 250.000 huller og mineskakter i området. Det er det sted i Australien vi har set den mest specielle befolkning!
Om sommeren kan temperaturen snige sig op på over 50 grader, og det har fået over halvdelen af byens befolkning til at grave deres hjem ud i klipper og under jorden. I disse "jordhuler" bliver temperaturen konstant på 23-25 grader året rundt. Det skulle prøves, og vi bookede os ind på en underjordisk campingplads. Det var en speciel oplevelse, og vi svedte i hvert fald ikke den nat. Med i prisen var en ganske udemærket minetur.
Vi var ude og se et par underjordiske kirker, og især det Serbisk Ortodokse kirke var et besøg værd. Det mest interessante var dog golfbanen, der blot bestod af en måtte på tee stedet og en green. Fairways var blot den bare ørken, og greens var ikke af græs men af sort smågrus.

---

Photos

Co-driver
Den første dag på vejene

Risiker ikke dit liv
Det var ikke forbudt at svømme i Kakadu, men man opfordredes til ikke at gøre det. Det var med livet som indsats pga. saltvandskrokodiller

Malabanjbanjdju camp
Det første sted vi overnattede, i bushen i Kakadu

Sig gori til din klippe!
5000 år gammel aboriginal klippe malerier

Store klipper
De må have haft nogle lange stiger, for der var malerier helt oppe i toppen

Claus på toppen
Det er ikke nemt at se, men Claus sidder på toppen ude til højre

Kakadu National Park
En smule af den enorme national park kan ses i baggrunden, og strakte så langt øjet rækkede

Katherin Gorge
Et fantastisk område med store dale. Pga. tørken var der ingen vandfald at se da vi var der

Pænt varmt
Der var 38 grader varmt denne dag, men oppe i klipperne var der 10 grader varmere...

Kænguru
Ved foden af Katherin Gorge kom Britta helt tæt på en kænguru

Endelig regn!
Den eneste aften med regn nød vi at luften blev lidt kølet ned

Katherin Thermal pool
Den første termiske pool vi besøgte

Brand farre
Brand farren i Katherin var ekstrem

Termit tuer
Northern territory var fuldstændig overfyldt med termit tuer, og nogle var over 100 år gammel og blive op til 9 meter høje... Dem vi så var højest 3 meter høje

Endnu en pool
Endnu en naturlig pool der kunne køle os lidt ned

Lækkert
Britta nyder også den lækre pool