Nyt fra fam Bjerrgaard

---

4/7-08
Kære Mikkel, Maria og hele den øvrige Bjerregaard-familie.

Dette er første mail - og 6. rejsedag. Det er svært af følge med i ugedage og klokkeslet, da vi erterhånden er nået op på 10 timers tidsforskel, som er lagt til hen af vejen.
Først håber jeg, at I alle derhjemme i Dk har det godt. Og tillykke med at du også har fået 10 i skr. eksamen Mikkel! Godt gået!!!
Min mobiltlf. har ingen dækning her, så brug Tommys - ved evt. nødstilfælde: [phone]

Efter en stressende opstart på rejsen - hvor jeg var bange for at komme for sent til flyveren, ikke havde fået nok nattesøvn og ikke kunne have alt mit bagage i kufferten, faldt roen over mig - da vi først sad i flyveren fra Aalborg til Copenhagen til Altanta og videre til Los Angeles. Hillerødderne havde også haft en stressende start, hvor Tommy glemte deres boordingpas, et sted hvor de skulle tjekke ind.
" Tjekke ind" er et helt kapitel for sig. Vi tjekkede ind et utal af gange - bagagen blev gennemlyst, vi skulle smide skoene, bedstemor bibbede som forventet, da hun gik igennem scanneren med sin metalskinne i hoften, og vi skulle svare på et utal af spørgsmål. Hvorfor vi skulle til USA, den præcice adresse på det hotel vi skulle bo på, hvem vi skulle rejse sammen med, om vi havde begået krimminalitet, var terorister eller var psykisk syge osv. De ville også vide, om vi havde mad med og hvilken slags,og om vi havde været i nærheden af kvæg. Bedstemors hårlak blev destrueret, for den var på mere end 100 ml. Desuden skulle vi afgive fingersftryk - og der blev taget foto af os. Ingen venligt smil fra tolderen på: " have a nice day"
Til gengæld har vi mødt en masse andre søde mennesker på vores rejse. I flyveren sad der en foran os, som bedstemor kendte fra brugsen - og han kendte "Katja mangebørn" fra Vadum. Og i dag mødte vi en, som Hillerødderne kendte.
Som de kongelige rejste vi ikke med samme fly som Hillerødderne, der ankom dagen efter bedstemor og mig.
Vi havde bestemt, at vi ville købe lidt frugt og brød til dem, men den nærmeste fødevarebutik lå 6 miles ( 6x 1,61 km ) fra hotellet, hvilket førte bedstemor og mig ud på en længere bustur. Ved busstoppestedet var der en indsmigrende mand, der indledte en samtale med bedstemor. Han "forfulgte" os i bussen og stod af på samme stoppested som os, og vi var kørt for langt og var stået af et sted, hvor der kun var lufthavnsbygninger. Jeg kunne ikke li´ ham, og spurgte ham, hvorfor han fulgte efter os- han sagde, at det var fordi jeg mindede mig og hans mor og kom med en længere søforklaring..... men jeg sagde til ham, at jeg ikke kunne li´ det, og at jeg ikke ville have, at han fulgte efter os - og så stak han halen mellem benene og forsvandt.
Efter nogle forventningsfulde ventende timer ved swimmingpoolen ankom Hillerødderne trætte og sulte i en stor lejet bil, hvor vi lige akkurat, kunne klemme alt vores bagage ind i.
Efter en stor morgenbuffet dragede vi næste dag afsted mod Las Vegas- vejledt af Tommys navigationsudstyr, som han havde med hjemmefra. Ved aftenstid kom vi frem til Las Vegas. Afbrudt af nogle stop, hvor der blev spist is og hvor det føltes, som om der var èn stor varm føntører, der blæste i den bagende sol og ca. 40 gr. varme.
ALT er større i USA, afstandende, motorvejene, menneskerne, aftenbuffeterne og togene. Vi så et tog med ca. 100 vogne. Og når amrikanerne tager på ferie i deres mobilhome har de ikke 4 cykler bagpå til familien, men en firehjulstrækker som anhænger, eller bil med campingvogn samt trailer med motorcykler og terrængående jeep.
Et andet kapittel er hotellerne, menneskemylderet og spillehallerne på hotellerne i Las Vegas. Nå! mennesker tiltrækkes af forskellige ting. Allerede tidligt om morgenen er mange af gæsterne i gang med at trække i de enearmede tyveknægte. Der var et virvar af blinkende og bibbende spilleautomater. Efter kun et kort øjeblik var jeg totalt overstimuleret og længtes hjem efter grønne enge med lærkesang. Men her lever nogle sin verden.
Igår aftes var vi på "The Strip" hovedgaden i Las Vegas, for at se et sørøvershow udenfor et af hotellerne. Det vil sige forsiden af hotellet var bygget op omkring temaet sørøver med broer, master og en stor sø med et stort sørøverskib som blev beskudt og sank ned i søen foran hotellet.
Et andet hotelvar bygget som Eifeltårnet og et som Venedig. Det hele er så utroligt at det er svært at fatte. Ved hotellet der var bygget op som om det var Venelig by, var der sejlende Gondoler indeni hotellet og Venedigs gader med kunstig himmel så man følte, at man gik i en rigtig by.
Vores hotel var en pyramide med søjler og egyptiske statuer af bla. Tutankamon. Vi boede på et af de hundredevise hotelværelser der var på indersiden af pyramiden. Der var spillehaller, butikker, restuarenter, swimmingpools, museéum, shows og meget mere på hotellet.
Om morgenen fik vi amerikansk morgenmad- beagels med hakkebøf, spejlæg og ost. Os der er tørstige nok til at fortrænke smagen af clor i drikkevandet indtager litervis af vand hver dag. Frida og Sofie tørstede de første dage. Det gode ved hotellerne er, at der naturligvis er airconition, og vi lægger vores vandflasker der, så de har en passende temperatur. Der er for øvrigt også en ismaskine på hotellet, hvor vi bare kan forsyne os.
Efter en dags kørsel igennem Nevadas trøstesløse ørken nåede vi til det smukke og varrirede landskab ved Utah. Og vi kom frem til endnu et lækkert hotel. Dagen idag har vi brugt i Salt Lake City og måske siddet i den samme kirke som en af vores forfædre har været med til at bygge. Og der var noget om AnneKathrine Bjerregaard på museet. I aften skal vi se fyrverkeri i andledning af amerikanernes nationalsdag.
God pleasure! som amerikanerne hilser os med.
Lad os høre om alt er vel hjemme.
Knus og kærlige tanker fra os alle, Lene.

---