Bye, Bye Vegas


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Utah » Bryce Canyon
April 26th 2007
Published: April 26th 2007
Edit Blog Post

This content requires Flash
To view this content, JavaScript must be enabled, and you need the latest version of the Adobe Flash Player.
Download the free Flash Player now!
 Video Playlist:

1: OK-Corral 49 secs
2: I "fuld" galop... 101 secs
3: Naturen kalder... 64 secs

When in Rome...When in Rome...When in Rome...

"Do as the Romans" - eller på Dan-merikansk: When in Cowboy Country - Do as the Cowboys. PS: Det er mig BAG kameraet - og guiden "Dukes" forrest!
Torsdag d. 26/4 (dag 10)

Bye, bye Vegas, med en kombination af en gammel "fighter pilot" og en klonet Torkild Thyring bag rattet kom vi meget hurtigt ud af Vegas!! Gudskelov ikke med pantelånere i hælene 😱. Det var en besynderlig by, sjov at have set, men dybest set ikke videre charmerende. Hvis man tænker over, hvad det er; en kæmpe lysende by midt i ørkenen, alt er kunstigt med kopier af ægte kulturskatte, men nu i plastik med et massivt forbrug af el og begrænsede vand ressoourcer og en masse mennesker, der alle håber på den lette vej til lidt overskud på bankbogen. Men tro mig, "huset" vinder altid.

Nå, men som sagt, så kom vi vældig hurtigt afsted - vi havde booket en tur på hesteryg i Bryce Canyon kl.13.30 og efter Ole's mening, så skulle den aftale holdes. På vejen kørte vi igennem Zion National Park med flotte røde klippeformationer og igennem en 1,7km lang ensporet tunnel. Vi havde imidlertid ikke tid til at stoppe, hestene ventede. Ja, de ventede i mere end en forstand, for da da vi endelig på to hjul holdt op foran Ruby's Inn i Bryce kl. 12.45 viste det sig, at
Bryce CanyonBryce CanyonBryce Canyon

En af de utallige flotte udsigter.
vi havde overset en lille detalje, nemlig tidzone skift fra Pacific til Mountain, så klokken var en time mere, end vi troede.... hmm...

Vi blev vist direkte ud i en van, hvor der ventede 3 cowboys, Wade, Schyler, to unge og meget underholdende rodeo fyre og en ældre herre ved navn Dukes. De kørte os ud til et øde område, hvor hestene var klar. Og det var altså ikke nogle små modeller!! Men de var meget fredelige og passende for vores debut på hesteryg. Dukes førte an og vi andre red bagefter på række igennem det meste fantastiske bjerglandskab af røde formede klipper og gammelt indianerland. Det var en helt enestående og genial oplevelse, som vi allesammen nød. Det var fuldkommen, som at være med i en cowboy film og hvis der lige var kommet et par indianere frem bag klipperne, var jeg ikke blevet forbavset. Emils hest var den eneste, som ikke var helt så velafrettet, da den med jævne mellemrum synes, det var tid at stoppe op og smage på græs og blade. Vi red afsted i en 1½ times tid og Dukes fortalte os lidt om klipperne. Han var nok omkring 70, han kom ud og ride hver dag. Han er født og opvokset i området i en by med 160 indbyggere og havde aldrig rejst meget. I hele sit liv havde han været i 5 Stater.. tænkevækkende på vores 10 dages rejse, har vi nu været i 3, Californien, Nevada og nu Utah.
Efter rideturen blev vi kørt tilbage til vores hotel, hvor vi fik lidt tiltrængt sen frokost, fik vasket en masse tøj og drengene fik badet og leget i pool'en, mens Papa Ole fik en lille lur i en lænestol og jeg fik skrevet dagens indslag.

De bedste hilsner og Yeeehaa fra cowgirl Heidi.

De to unge cowboys var et par værre banditter. Meget snakke salige, og meget rare. Vi sad i van'en og sludrede, og som snakken gik spurgte Schyler om vi havde hørt om den særlige bæver de havde på de kanter: "The Dry Creek Beaver" - nej det havde jeg så ikke. Nå, men det specielle ved den var altså at den ikke behøver vand, den bygger bare de der trækonstruktioner rundt omkring - og her var det så at Wade ikke kunne holde masken mere, og begyndte at sprutte af grin 😊 "Tør-flods bæveren" - jo, den var god!

Men-eh, nu havde Schyler allerede fortalt at hans computerfærdigheder lige rakte til at spille 7-kabalen, og Wade at han kunne checke sin e-mail. Så de fik igen med en af mine favoritter, nemlig den med at hvis bare man kunne downloade en pizza på sin PC. Jeg fik skruet at par computer begreber på, og Schyler var lige ved at købe den, da han kom i tanke om at han lige havde været ved narre mig 😊.

Ole

Advertisement



28th April 2007

Sandal-eksperter udi knaehoej Sne
Hej Ole og Familie. Velkommen i Sandal-klubben, Ole, vi regner med du bringer dem naeste gang du kommer til Thule. Aergeligt i havde saa travlt igennem Zion. Vi noed det enormt, ville gerne have taget paa lidt "walkabout" her. Kan ikke vente til at hoere om "den store flodseng" og gaatur i skyerne. Hilsen Sue og Lars

Tot: 0.075s; Tpl: 0.009s; cc: 7; qc: 45; dbt: 0.0429s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb