Advertisement
Published: June 17th 2008
Edit Blog Post
Kongesæler
Dovne ligger kongesælerne på stranden, medens turister tager billeder; de er da ligeglade Endelig er den udspændte elastik tilbage i ikke-udspændt tilstand: Vi er nået vor rejses mål, Oregon. At køre de sidste kilometer op gennem den smukke stat gav os en følelse af at komme hjem; for første gang på vores lang tur at genkende byer og landskab - fantastisk. Og mødet med vennerne her, John og Karen, familien og vennerne heromkring er bare vidunderligt. Børnene - de yngste i hvert fald - strøg direkte ind på de kendte værelser og fandt sager frem, de ikke har leget med i et par år. Gensynet med Emily var stort for alle. Flere gange har Jeppe og Signe sagt, hvor de savner Emily, der har boet hos os det sidste år. Vi har lige fejret Johns fødselsdag i dag og i morgen skal vi køre til kysten og være et par dage i et lejet hus. Vi skal blandt andet markere/fejre John og Karens sølvbryllup.
Fantastiske Californien og hvaler Man siger, at Californiens natur har det hele, og det er vi nok nærmest enige i; der er ørken, hvide strande, klippefyldte kyststrækninger, store skove, bløde smukke bakker og høje bjergtinder; it's all there!
Efter sigende spreder kæmpe Los Angeles området sig over et område
på størrelse med Sjælland og er egentlig 80 byer, der er vokset sammen. Man har så at sige ikke en fornemmelse af, at det er en stor by. Der er smog over byen som en dyne, der i varmen ikke rykker sig en bønne. Hollywood er nok lidt opreklmeret. Vi fandt de vigtige bogstaver på en bakke over byen,
Sunset og Hollywood Boulevard med alle stjernene i fortovet og så er det vist også sagt! Vi snusede lidt stjernestøv og susede hurtigt videre nordpå. Vi tog den overdådigt smukke highway op langs den californiske vestkyst.
Områdernes geografi skifter hurtigt. Ørkenlandskabet afløses af frodigt landbrugsland med endeløse jordbærmarker, vingårde og appelsinplantager.
Og vi ser faktisk hvaler!! Her ville jublen ingen ende tage, da vi ved flere lejligheder faktisk øjner hvaler ud for kysten; Det havde vi ikke regnet med!
Hearst Castle Vi overnattede i en lille turistby tæt på kysten og tæt på
Hearst Castle. Slottet, bygget af multimillonæren William Hearst nede i de fyrige tyvere, var blevet os stærkt anbefalet, så vi havde sat lidt tid af til at se det liggende i sin ensomme maestæt på toppen af et bjerg med udsigt over Stillehavet. Han havde opkøbt
et gigantisk område og sat sit enorme byggeprojekt i gang, indbefattende en landsby til alle tjenestefolk og byggearbejdere og selve slottet, hvis formål var at udstille hjemtagne italienske og spanske antikviteter, statuer og inventar en masse. Charlie Chaplin og andre kendte frekventerede jævnligt slottet og man kunne i yderst behaglige omgivelser aflevere sine historier til glæde for avisejeren Hearts journalister, der skrev alt ned. Han har været en rigt freak, men man må anerkende det faktum, at han har udlevet sin drøm, og betalt i rigelige mængder for den, ligesom Robert Schullers enorme glaskirke,
Crystal Cathedral eller den rige købmand, Jesus fortæller om, der finder en perle, han bare
må eje. Passionen for et projekt, der kan skabe så meget. Eller som Robert Schuller siger: " Hvis du kan drømme det, du kan gøre det!"
Viktorianske San Francisco Hvor LA efterlader et noget rodet, emn stadig overvældende indtryk, så giver San Francisco et helt andet indtryk af een by, der med sin særegne arkitektur - præget af spanske og engelske pionerer. En fyr i en park sagde til os, at sådan siger alle europæere... Der er enormt stejle gader og husene - i hvert fald de ældre er flot
Californiens kyst
En naturhavn kaldet Trinidad. Meget idyllisk! udsmykkede, ornamenteret og malet. Vi cyklede rundt i
Golden Gate Park, på en specialbygget fem-personers cykel og fik et nærmere indtryk af de lokale og deres favorittilholdssted. Kanonsjovt og abolut anbefalingsværdigt! Hold da fast, vi var imponeret, da vi endelig fandt over den berømte
Golden Gate Bridge. Broen så vi ikke så meget af, fordi den var indhyllet i tågen fra det opvarmede, kolde stillehavsvand. Men hele indrykket var bare godt; Her skal vi tilbage til igen!
Redwood Vi kørte gennem bjerge og skønne landområder på vej videre nordpå - vi skulle bar opleve de store Redwood fyrretræer. Her i den nordlige del af Californien står der træer, der har stået i et par tusind år. Og de er enorme. Vi kørte i vores ret store Dodge Caravan gennem et! Sidespejlene var skubbet ind, men alligevel! Bloggen bringer et par billeder som dokumentation og fascination!
Endelig er vi nået til de kendte græsgange - eller rettere skov- og bjergegne. Vejret er køligere, men skønt! Aftnerne er blevet længere, har vi også konstateret. Mette er blevet tilmeldt sin ½-Marathon, som skal løbes på selveste 4. juli! Uafhængighedsdagen.
Vi er med andre ord nået enden af vores Odyssé, og
Redwood træ
Fra tid til anden føler man sig lille!! måske bliver beretningerne på bloggen lidt færre. Men vid, at vi er på det helt rette sted på det absolut bedste tidspunkt - og alt er godt! Vi tænker på jer derhjemme, men nyder også nuet, lige her! Lige nu!
Advertisement
Tot: 0.25s; Tpl: 0.02s; cc: 10; qc: 49; dbt: 0.1317s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Birgitte
non-member comment
Hej fra OH
Hej med jer! Dejligt for jer at I endelig er fremme. At sige nyd det, er vist ikke nodvendigt, men alligevel.... HIls dem alle. Knus Birgitte og co.