Advertisement
Published: June 28th 2008
Edit Blog Post
Smukt beliggende sommerhus
ved Arch Cave syd for Cannon Beach Det har ikke været helt let at holde tankerne alene i USA, når skoleåret hjemme på Rudehøj når sin afslutning. Således har vi fulgt en del med i det, der foregår, og i dag kunne vi ikke dy os for at ringe op, medens medarbejderne fejrede sommerferie sammen med deres familier. Alt var heldigvis gået rigtig godt, og det er vi taknemmelige over. Nu er vi ikke længere på orlov, men på ferie, kan man sige!
Afslapningsøvelser - gør mester Ellers gør vi os en del umage for at slappe af og være tilstede i nuet, som det så moderne udtrykkes. Mette anerkender særligt Oregon og dets beboere som stedet, hvor man virkelig føler sig hjemme og slapper af. Måske så meget, at vi kan anklages for ikke at informere på bloggen godt nok. Hermed i hvert fald nogle indtryk af de sidste uger begivenheder. Måske flere billeder end ord.
Sølvbryllup ved Cannon Beach John og Karen havde, som vi skrev sidst, sølvbryllup, og i den anledning havde vi i forvejen lejet et hus ved stranden med udsigt ud over Stillehavet. Vi havde heldigvis skønt vejr alle dage og fik da også fejret sølvbrudeparret med lidt danske traditioner -
Sølvbryllup
Ikke et sæde var tørt, da sølvbrudeparrets læber hedt mødte hinanden under den romantisk blomsterkæde. æresport,
Det er så yndigt at følges ad - i engelsk oversættelse udsat for fem friske danske røster, blomster og så videre... En dejlig dag ved stranden som afsluttedes med fiskerestaurant helt ude ved kysten. Cannon Beach er et rigtigt turiststed med masser af små hyggelige butikker og restauranter - et sandt eldorado for Mette og Karen, medens John, Sigbjørn og børnene tog på en hike i de vilde skove ud til den smukkeste klippeafsats; Jeppe ledte an, og fantasien fik frit løb på de barske strande: Her var sørøvere og fiskere, indianere og hvalfangere. Vi bringer et par billeder fra den absolut skønneste måde at begynde vores tid sammen med 'The Teters' på.
I weekenden fejredes Johns fødselsdag og fars dag; sidstnævnte med danske venner (Bente og Terry) i Portland Rose Garden.
'Facebook Revival' - gensyn med historien I disse moderne tider har vi oplevet noget nær en ægte 'Facebook Revival'. Et begreb, der nok kræver en smule forklaring.
Facebook er et mødested på internettet, hvor man kan finde og vedligeholde venskaber - både nye, men også gamle venskaber støves af og opdateres. Sigbjørn har haft en konto i længere tid, men derhjemme er der som regel
ikke tid til at følge så meget med på den front. Herovre har vi fået kontakt med mennesker, vi rejste med, da vi for 18 år siden mødte John og Karen på et amerikansk team,
Harvest Intl' Ministries. hold op hvor var er det sjovt; Selv Mette har overgivet sig og oprettet en konto. Julie savner sine venner fra efterskolen, der lige i disse dage afslutter skoleåret, så hun har trofast opretholdt en vedholdende heftig aktivitet på selvsamme
Facebook.
Grants Pass i sydlige Oregon - med flere gensyn I denne uge har været på tur i det sydlige Oregon, nær den californiske grænse. Johns bror og kone (Mike og Patti) bor der, og gensynet med dem var dejligt. De er blevet bedsteforældre. Mikes kartoffelgun bragte stor lykke. John og Sigbjørn medbragte en pose kartofler, og Mike trak sin hjemmelavede gun frem, der ved hjælp af lidt deo i den ene ende, antændt af en gnist fra en grillstarter kunne fyre kartofler afsted med et ordentligt drøn i 40- 50 m og jublende tilskuere til følge. Mette var meget entusiastisk, medens Jeppe og Signe holdt sig lidt tilbage i denne disciplin. Julie og Mette syntes at konkurrere om, hvem
Haystack Rock
Cannon Beach' vartegn der først kunne få ram på en af de forbikørende biler. Området, Mike og Patti bor i, er meget smukt bjerglandskab med floden tæt på. "Menneskene her er lidt sære" siger både John og Mike. Selvom de bor godt ude på landet, så tør Patti ikke gå alene på vejen pga kriminaliteten i området. De har oplevet indbrud og helt vilde forfølgelsesscener (i et bæltekøretøj) der mest lyder som billige Hollywoodfilm. Det skulle man ikke tro, men det er facts. Det frarøver dog ikke indtrykket af et smukt område, der tiltrækker hikere, fiskere, campere og så videre.
På gale skønne veje til Oregon Caves Vi besøgte nogle huler højt oppe på bjerget -
Oregon Caves, hvor vandet gennem tusinder af år har udhulet bjergets marmor og skabt smukke formationer. De vedhæftede billeder yder ikke hulerne retfærdighed. Der er simpelthen for mørkt til at tage billeder. Turen dertil var ret spændende, fordi vores GPS,
Vibeke, som har gjort det rigtig godt på hele vores tur, var indstillet på at finde den korteste vej, ikke den hurtigste. Vi blev derfor ledt op gennem øde bjergegne, hvor der for blot 1½ år siden forsvandt et ægtepar om vinteren; de havde en hjemmelavet
GPS med, og den tog ikke højde for de afspærrede veje, som kun områdets betjente må færdes på. De grusveje, vi kørte på, glimrede ved deres fravær af skilte - vi var trods alt på vej til en af Oregons størte attraktioner - og vi måtte forlade os på sattelitternes overblik, og det var rent eventyr. Vi blev ledt over bjerge på snævre veje, hvor der ikke synes at have været mennesker i måneder. Til gengæld fik vi store naturoplevelser, som få når at opleve - selv lokale. Og selvfølgelig blev vi ledt præcis hen til indgangen til parken; men hvilken detour!
Med jetboat ad Rogue River Dagen efter fræsede vi med jetboat op ad Rogue River, blev pjaskvåde og nød naturen set fra vandsiden. Vi bringer billeder af fiskeørnerede, skildpadder mv og det er kun lidt af det, vi fik liv at se på nært hold. Området er kendt for sin rafting, men vi vendte om, lige inden det blev helt vildt. Båden var temmelig stor og stærk; vi var vel en 30 mennesker ombord. Midtvejs blev der budt på traditionel amerikansk mad på en smukt beliggende restaurant. De kan det der med oplevelser!!!
Samme dag var
vi inviteret hen til andre venner, der nu bor i sydlige Oregon; Mary Vaughan og hendes mand, Wally. Hun er kendt af en del hjemme, forid hun har gæstet Danmark adskillige gange. Hun har været syg, men har det godt igen, og de syntes at trives i deres kæmpevilla med swimmingpool. For John og Karen var dette også et gensyn efter godt syv år. Superhyggeligt! Jeg tror jeg fik overtalt Mary til at komme til Danmark igen denne gang også på skolen, som de aldrig har set, efter den er kommet i drift.
På vejen hjem til Tualatin smuttede vi forbi
Wild Life Safari med dyr fra det meste af verden.
Mandetur på Mount Hood John og Sigbjørn skal på mandetur med fuld oppakning og det hele i et par dage. Vi tager afsted i morgen tidlig og begiver os mod
Mount Hood hvor en længere vandretur venter os. Dog ikke helt til toppen, men kun en ca 3,5 km opad!
I nærmeste fremtid skal vi nyde fælleskab med blandt andet Christy og Bill Jastram og deres datter Julie og hendes familie. Den 4. juli - Amerikas uafhængighedsdag - skal Mette og Karen løbe ½ marathon i
Portland og det trænes der dagligt til. Sidste lørdag løb de hele 17 km, så de er helt klar! I samme weekend er der blued festival i Portland, så det bliver vi nok også nødt til at støtte op om! Et godt initiativ skal man da bakke op om!
Ellers glæder vi os til at Mettes far, Niels, 'joiner os' den 7/7 og følges med os hjem den 20/7. Vi har allerede en masse program klart!
De af jer, der beder, må også gerne bede for Karens bror, som - medens vi har været her, har fået indopereret sin søsters nyre. Ikke Karens, men en anden søster. Derfor er Karens forældre her heller ikke i disse dage. De er hos ham i Tucson, Arizona. Alt er dog forløbet godt, men i dag har hospitalet ønsket at se ham igen.
Slut herfra med hilsener til alle vore trofaste læsere. Vi glæder os til at være sammen med jer igen!
Advertisement
Tot: 0.113s; Tpl: 0.012s; cc: 10; qc: 49; dbt: 0.0551s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Birgitte
non-member comment
Smuuuuuuuuuuukkt
Hej med jer! Ja, vi forstår godt at I er fascinerede af Oregon. Hils the Teters - måske især Emily, som vel var den der lærte Molly at "gaa tis"....det virker stadig ;0) Kh Molly & co