♥ New York

---

Dag 1.
Vores fly landede kl. 04.45 i JFK lufthavn og turen havde været ret lang. Vi er altid så heldige at få de bedste pladser i flyveren - lige ved siden af skrigende babyer og sparkende teenagere, men vi overlevede da med nød og næppe. Vi havde besluttet at tage en shuttlebus der kører ind til Manhattan, da vi havde ret meget bagage at slæbe på (6 måneder uden at skulle pakke rygsækken, havde resulteret i kraftig udvidelse af mængden af tøj, souvenirs og andre ting der skulle pakkes ned). Shuttlebussen ville køre os direkte til vores hostel, så det følte vi lidt mere for, end at skulle slæbe alt vores grej gennem subwayen.


Shuttlebussen startede først med at køre kl. 06.00, så vi havde lige en times tid der skulle gå, inden vi kunne komme af sted mod vores hostel. Da bussen endelig kom, blev vi mødt af en overivrig asiatisk buschauffør der ikke kunne mange ord engelsk. Da vi ikke var 100 % sikker på, at vi kunne blive sat af ved vores hostel, prøvede vi at forklare ham hvor vi skulle hen, samtidig med at han hev i vores backpacks og smed dem ind i bussen. Vi blev enige om at tage chancen og satte os ind. Det viste sig at bussen kørte til Central Station og derfra skulle vi med en anden bus til vores hostel. Vores nye chauffør var meget uhøflig og hjalp os ikke engang med at slæbe alt vores bagage, heller ikke selvom vi skulle over på den anden side af gaden. Vi fik læsset vores bagage ind i bilen og kørte derefter til vores hostel. Da vi ankom, hjalp chaufføren halvhjertet med bagagen, men forlangte stadig drikkepenge - vi havde kun meget få dollars i kontanter, så det blev ikke til ret meget - drikkepenge er vel kun for god service og det havde vi indtil videre overhovedet ikke fået.


På hostelet var det heller ikke smil der mødte en. Vi fik at vide at check in, først er kl. 15.00, men vi kan prøve at komme igen efter kl. 12.00, så kan det være de havde fået et værelse klar. Med kun 2 timers søvn, virkede kl. 15.00 langt ude i tiden, men vi kunne jo ikke rigtig gøre noget. Vi efterlod derfor vores bagage på hostellet og begav os ud efter noget morgenmad. Vi fandt et rigtig hyggeligt bageri og nød vores morgenmad, mens vi snakkede om hvad vi skulle lave hele dagen, mens vi ventede på vores værelse. Vi besluttede os for at tage en tur i Central Park, der kunne vi jo altid lige tage en lur hvis vi skulle få lyst. Da vi kom fra subwayen ved Central Park, finder Tanya ud af at hendes pung er forsvundet fra hendes taske. Alt blev rodet igennem, men væk var den! Det kunne lige ødelægge humøret - 3 timer i NY og ens pung var væk. Men sket var sket og vi kunne ikke gøre noget ved det. Vi fik ringet til PBS og spærret kortene og begav os derefter ud for at finde en politistation, hvor vi kunne melde pungen stjålet. Det viste sig at være lidt sværere end regnet med, så vi kørte tilbage til Central Station, for at se om vi var heldige med at den var blevet indleveret. Det var den ikke og politiet på Central Station håndterede ikke den slags sager. På det tidspunkt var kl. ved at være 11.00 og vi var helt skeløjede af træthed. Vi besluttede derfor at gå tilbage til vores hostel og se om vi var heldige med at kunne tjekke ind. Det var vi ikke, men mens vi var der, var Tanya inde og tjekke hendes bagage, og sørme så om hendes pung ikke havde lagt i en yderlomme i en taske hele tiden…ups! Men glæden over at pungen var fundet, var større end alt besværet vi havde haft og selv vagtmanden der lukkede os ind til bagagen, gav Steffen en high five og smilede af os, fordi vi var så glade.


Med fornyet energi, kunne vi pludselig det hele, så vi gik ud for at spise noget frokost for at få tiden til at gå.


Lad os spole 3 timer frem - kl. er nu 14.00 og vi har stadig ikke fået nøglen til vores værelse, der skulle gå en hel time mere - kl. 15.00 fik vi lov til at tjekke ind. Til tiden kan man sige, men for os var det bare PÅ TIDE, for vi var så trætte! Efter et hurtigt bad, kravlede vi under hver vores dyne i vores meget vaklevorne køjeseng og sov inden der var gået 5 min. Vækkeuret ringede kl. 18.00 og vi var begge noget svære at drive ud af sengen. Men vi skulle ud og have noget aftensmad og se lidt af byen, følte vi. Vi gik en tur til Times Square, hvor det næsten var dagslys, pga. af alle lystavlerne. Det var et meget sjov syn at opleve. Herefter trillede vi stille og rolig hjem i seng.


Dag 2.
Næste dag var første punkt på dagsordnen, Frihedsgudinen. Vi vidste godt at sikkerheden selvfølgelig ville være i top, da amerikanerne selvfølgelig ikke vil have at der skal ske noget med deres folkekære ikon, Men ikke mindre end 3 gange var vi igennem sikkerhedscheck som vi kender det fra lufthavnen - første gang inden vi skulle på færgen, der skulle sejle os til Liberty Island (det hedder øen, hun står på) og to gange inden vi kunne komme ind i selve statuen. Vi havde booket en audiotour der skulle ”fortælle alt hvad vi havde lyst til at vide om Frihedsgudinden” (ifølge damen på båndet), men det var bare så kedeligt, at vi droppede touren og bare gik rundt og kiggede selv. Vi fik taget de obligatoriske billeder og var derefter også klar til at tage videre.


Tilbage på land, fandt vi et sted at spise frokost, hvorefter vi to på Politi Museum. Det var mest for Steffens skyld, men til Tanyas overraskelse, fandt hun det også ret interessant. Der var blandet andet en udstilling om 9.11, som var meget spændende og vi snakkede med en pensioneret politibetjent, som havde været der den dag. Steffen fik købt sin NYPD t-shirt og så var vi ude igen.


Vi gik videre ad Wall Street til Trinity Church, en gamle kirke midt mellem skyskrabere. Vi havde et hurtigt kig ind i kirken, inden vi tog en kaffepause på en nærliggende Starbucks. Herefter vandrede vi en tur ud på Brooklyn Bridge, hvorefter vi besluttede at tage tilbage på vores hostel og tage et tiltrængt bad og slappe lidt af inden vi skulle ud og have aftensmad.
Til aften havde vi lyst til italiensk (= pizza), og hvor mere passende end i Little Italy. Her ligger USA´s første pizzaria, Lombardis, som åbnede i 1905. Pizzaerne var rigtig lækre og der var en rigtig hyggelig stemning. + John Mayer er stamkunde på stedet (fortalte tjeneren, efter at have spottet Steffens JM t-shirt). Efter aftensmaden trillede vi stille og roligt hjem, efter en begivenhedsrig dag.


Dag 3.
Allerede dag 3, som tiden dog går. Vi er dog glade for at vi befinder os i New York de sidste dage af vores tur frem for i RV´en hvor det hele er velkendt. Her i NY er det hele nyt, og vi har slet ikke tid til at tænke på at vi snart skal hjem.
Nå men dagen startede stille og roligt. Steffen hentede morgenmad i et lille supermarked rundt om hjørnet - yoghurt, bagels og frugt, og som vi sad og hyggede os med mens vi så morgens nyheder. Ved 10.30 tiden begav vi os mod World Trade Site, hvor vi så hvordan de er ved at genopbygge World Trade Center. Det var meget bevægende at være på stedet, hvor så mange mennesker mistede livet. Efter World Trade Site, fandt vi et sted at spise frokost, hvorefter vi tog på New York City Fire Museum. Der var en udstilling af gamle brandbiler mm, men det der var mest interessant, var deres mindeudstilling om de 343 brandmænd der mistede livet under 9.11.


Ved 16.00 tiden var vi tilbage på værelset, hvor Tanya fik sig en lur, mens Steffen var ude i byen og blive klippet.
Om aftenen bevægede vi os tilbage til Times Square, for at spise og shoppe lidt.


Dag 4.
Hvis der var en pris til den mest tålmodige kæreste i verdenen, ville prisen nok i dag gå til Steffen Hansen. Han har formået at følge Tanya i butikker det meste af em dag uden at miste tålmodigheden, og dem der kender Steffen, ved at tålmodighed ikke er det han besidder mest af. Men han holdt ud, til Tanyas store glæde.


Om aftenen tog vi op i Top of the Rock, hvor der var den mest ubeskrivelige udsigt ud over hele byen. Vi havde diskuteret lidt om vi skulle tage i Empire State Building eller Top of the Rock, men efter anbefaling af vores guidebog, som fortalte at Top of the Rock havde bedre udsigtsplatforme, samt færre mennesker, faldt valget på sidstnævnte. Det var ret fantastisk. Elevatorturen til 67 etage tog 43 sekunder og det var lavet, så der var glas i loftet, så man kunne se hvor hurtigt man bevægede sig.


Dag 5.
Den sidste hele dag i NY, blev brugt på at ose rundt og købt de sidste ting, vi følte vi ikke kunne tage hjem uden (såsom must have souveniren over dem alle: I ♥ NY t-shirten, som kan købes på hvert et gadehjørne næsten). Vi havde besluttet at spise frokost i Central Park, og var derfor i Whole Foods (en supermarkeds kæde)inden, for at tanke op af sandwich og bland selv salat bar. Vi vandrede forvildet rundt for at finde afdelingen med sodavand (som normalvis ikke plejer at være noget problem i de supermarkeder vi plejer at handle i), men efter at have spurgt en medarbejder, fandt vi ud af de slet ikke har sodavand, fordi der er for meget sukker i (!). Nå, men vi købte vores frokost, og fandt i stedet en gadehandler der solgte dåsesodavand (Steffen proklamerede efterfølgende at han synes Whole Foods var en skodbutik). Efter vores frokost, gik vi en lille tur i parken, inden vi begav os tilbage mod hostellet til vores lille eftermiddagslur.


Aftensmaden blev indtaget på Five Guys (Steffens yndlings burger bar), og derefter tog vi subwayen til Brooklyn Bridge, hvor vi så Manhattans skyline lidt fra afstand. Endnu en skøn dag i New York veloverstået.


Dag 6.
Sidste dag i New York. Vi var meget tidligt oppe, da vi skulle til søndagsgudstjeneste i Harlem, samtidig med at vi skulle tjekke ud af vores værelse (en ting vi hverfald ikke kommer til at savne, er vores køjeseng - vi er ikke i tvivl om at det er den dårligste seng vi har sovet i på hele vores rejse).


Da vi ankommer til den kirke vi har udset os, bliver vi ret chokeret. Udenfor kirken står en kø på 100+ turister, der ventede på at komme ind i kirken. Vi tog derfor en hurtig beslutning om at finde en ny kirke, som ikke var så overrendt, da vi gerne ville have en lidt mere autentisk oplevelse.


Kirken vi fandt var ikke særlig stor, men til gengæld var der heller ikke samme mængde turister, hvilket var det vi søgte. Selve gudstjenesten varede 2 timer, men tiden føltes ikke lang. Der var en energi og medleven af en anden verden og det var en meget interessant oplevelse. Til slut sagde pastoren at vi skulle give sidemanden et knus og så blev vi krammet fra alle sider af kirkegængere, inden vi giver hinanden et knus (lidt forlegne, da det er en lidt uvant situation).


Nu sidder vi på vores hostel og venter på vores bus (en anden end vi var med i tirsdags og det er næsten ved at gå op for os at nu er det så for alvor slut, ingen vej tilbage - sidste destination: Danmark.

Vi ses snart allesammen!

---