Så går det mod Montana.

---

Så kom dagen hvor vi skulle til at tage af sted på egen hånd for alvor, efter at have udvekslet forskellige ting som var endt i dn forkerte bil, tog vi afsked med Bob og Ann. De tager mod vest og vi kører i første omgang mod nordvest, dagens mål var at nå til Missula i Montana. De første 300 km foregår i skov langs med en eller flere floder, man kan gang på gang blive forundret over hvor store skov områder de råder over. Vejen vi kørte var den egentlige nordvest passage som Lewis og Clark i starten af 1800 tallet havde fundet som passage ud til Stillehavet. Hvem de to fyre er, er jeg endnu ikke helt klar over, men nogle hårde nysere har de nok været.

Undervejs kører vi også igennem et indianer reservat, ”Nez Perce” stammen, har aldrig hørt om dem, men det skulle være nogle flinke fyre den gang, for de hjælper de to Lewis og Clark da de er ved at omkomme i en hård vinter har jeg læst mig til. Senere bliver det vist et mere anspendt forhold mellem Nez Perce og de hvide, der er i hvert fald et berømt slag som jeg ikke kender noget til i nærheden af hvor highway 95 går sammen med HW 12 læser jeg mig frem til under vores middagspause.

Da vi nærmer os Missula, finder vi ud af at de ikke har plads i RV parken i Missula og så må vi køre videre til Deer Lodge, en meget lille by tæt på Butte. Anne bryder sig ikke om byen – den ser for nusset ud og jeg er nok tilbøjelig til at give hende ret. Men den har dog hvad enhver lille amerikansk by skal have, en hovedgade et rådhus et sherif kontor og et vandtårn.

---