Boise i horisonten

---

Vi havde aftalt med Ann, Bob og Tricia, at vi skulle stå tidligt op. Spise hurtig morgenmad og ud af vagten. Børnene spiste og gik direkte ind i den store RV, hvor de kunne myldre sammen i deres, efterhånden velkendte tue, og sove videre.

Peter og jeg har faktisk kørt alene indtil videre. Vores børn er adopteret ind i en anden familie. Utrolig godt for udviklingen af deres sprog og for deres relationer til den amerikanske del af familien. Vi får, ind imellem en situationsrappport fra den anden bil. Det forlyder at der findes en ”kid pile” derovre. De ligger simpelthen i én stor bunke, hvor de ser film o.l. engang imellem myldrer hele tuen frem i bilen – de betyder SPISETID. Så myldrer tuen tilbage bagest i bilen, hvor den igen for en tid bliver usynlig.

Nå.....dagens tur går fra Ogden, videre nordpå gennem Utah, ind i Idaho med mål i Boise. En meget nem strækning rent køremæssigt, men en tur på ca. 6 timer. Landskabet skifter fra ørken til mere frodigt prærieagtigt og nu mere kuperet. Vi kommer til Boise og flytter ind på RV-pladsen, hvor Jeannie og Travis møder os med aftensmad. Robert, Tricias mand, støder også til. Han har arbejdet i Phoenix og kom med fly til Boise. Han brugte 3 timer på det vi andre brugte 3 dage på!! Men har nok oplevet knap så meget.



Det er rigtig dejligt at se alle de nytilstødte, men nu tager logistikken over. Kathy, Abbey, Savanah, Travis, Ida og Mads skal mødes med Jake i Mary's Country Club, hvor de kan svømme og hygge sig for senere at køre hjem til Jeannies hus, hvor de overnatter. Ungerne skal nemlig ikke med hjem til Mary (som besøgte os sidste sommer sammen med sin nevø Jake og søn Andrew). Mary's mand Wayne, er temmelig syg. Derfor er det kun de voksne der tager hjem for at hilse på ham og Mary. Det er dejligt at se dem igen. Det var deres hjem, der var vores udgangspunkt sidst vi var i USA. Vi hygger os på terrassen til mørket falder på og vi bliver overfaldet af myg. Mens vi sidder på terrassen kan vi holde øje med kolibrierne, der har meget travlt med at spise. De er helt ufatteligt små og der er ikke noget at sige til at amerikanerne kalder dem humming birds. Det summer faktisk når de flyver. Vi hilser også på Mikkel ræv, der kommer helt op i haven for at kigge nærmere på de ællinger som bor der.

---