Cherry Blossoms

---

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet på bloggen og det er fordi vi er kommet til det punkt i udvekslingsforløbet der hedder ”paniklæsning”. Nogle kan sikkert nikke genkendende til dette fænomen, hvor det går op for én af man snart er færdig og derfor har en hulens masse final essays og præsentationer der pludselig skal laves i en fart. Og da Malene og Anne fra ASB kommer på besøg om en uges tid, har der været endnu mere pres på.
Dette skal dog ikke forhindre os i at have det sjovt og Nadja og jeg har derfor kombineret en masse læsning med en masse hygge, da vores Abroad at AU venner selvfølgelig også har en masse at lave. Hverdagene i de sidste par uger er derfor gået med lange biblioteksbesøg hvor vi bl.a. har forklaret Alex at Danmark ikke er medlem af Storbritannien og har haft dybe samtaler med Tijmen om hvorfor børnene i Europa bare er gladere end i resten af verden.
I disse uger er der også Cherry Blossom Festival i D.C. Kirsebærtræerne blomster på livet løs, både i Tenleytown hvor vi bor, men i særdeleshed nede ved The Reflecting Pools, som ligger ved The Mall (som ikke er indkøbscentret, men det sted hvor alle museerne befinder sig). Kirsebærtræerne var en gave til USA fra Japan efter 2. Verdenskrig. De blev plantet i D.C., men amerikanerne var ikke så gode til at passe dem, så de døde efter nogle år. Japanerne syntes ikke at det var skidefedt at deres gave blev behandlet på den måde, så for at skabe lidt goodwill plantede amerikanerne træerne igen. Og det var så lidt historie om The Cherry Blossoms, der i dag er lidt af et vartegn for D.C. Vi var til åbningsceremoni i sidste uge, men det var desværre temmelig kedeligt.
I går begav jeg mig sammen med mexicanerne (Gonzalo, Ana og Samantha) og Calina ned for at se Cherry Blossom paraden, der skulle være rigtig flot. Desværre havde pigerne og jeg været i byen aftenen inden på et sted der hedder Café Citron, hvor man kan spille på alle mulige instrumenter mens musikken spiller, (lidt svært at spille bongotrommer til ”Put Your Hands Up for Detroit”, kan jeg fortælle jer) så vi kom lidt sent af sted og missede paraden, men fik dog set en masse boder med japansk halløj og en meget interessant rapper, der nu er skyld i at udtrykket ”the way of the samurai” er blevet fast inventar i vores slæng?! Og så fik vi set kirsebærtræer. Masser af kirsebærtræer som I kan se på billederne. Så en rigtig dejlig solskinsdag, men av jeg havde ondt i fødderne efter at have travet D.C. rundt hele dagen.
I dag blev Tijmen 27 år (jeg er så ung 😊 og det fejrede vi med fest i går aftes. Han ville ikke have nogen gave, men Nadja og jeg besluttede os for at lave vores egen lille skattejagt i Tenley som resulterede i sådan en ”købmandskurv” som man giver i 40-års fødselsdagsgave til folk som man egentlig ikke har noget personligt forhold til. Indholdet i vores var dog noget sejere end rødvin og fancy oste (selvom der var rødvin i) og han blev rigtig glad for gaven.
I dag var der supervarmt, så læsningen blev sat liiidt i behold til fordel for solbadning udenfor. Hvordan det skal gå mig i forhold til skolen, må jeg fortælle om senere…

---