Turister i DC!


Advertisement
Published: April 30th 2009
Edit Blog Post

Ja, jeg er jo ved at blive en gammel kone, der ikke kan huske alt hvad jeg har lavet siden først i April, da jeg skrev sidst, så I får lige nogle tilfældige højdepunkter:

- Middag på etiopisk restaurant, hvor Alex giver Malak $25 for at spise en KÆMPE kugle af sammenrullet pandekagelignende brød, hun har lavet. Der var tårer i øjnene af grin fra min side, da hun bruger over fem minutter på at få den ned.
- Nadja og jeg falder i søvn i (den sidste) metro efter fed koncert på U-Street og vågner op i en anden stat. Dyr taxatur hjem…
- Jeg bruger over fem timer sammen med Gonzalo og nogle amerikanere på at høre på mærkelige bands og ”halvcelebrities” (Chevy Chase?) snakke om miljøet, bare for at høre The Flaming Lips spille bagefter.

Den sidste tid har jeg brugt på at vise rundt i DC samt være i New York med Anne og Malene fra ASB, der var på besøg fra den 13-27. Pigerne ankom efter at havde ventet længe (og betalt meget!) på et tog til DC mandag for to uger siden. I de næste dage stod den på hardcore sightseeing, hvor jeg viste dem rundt på alle de kendte steder i DC. Det blev bl.a. til rundvisning i Capitol, et par museer, lidt shopping, ”rundvisning” i Dupont Circles natteliv og en baseballkamp hvor de også kom til at møde alle vores venner, da kampen var for at fejre Gonzalos fødselsdag. Det var en rigtig sjov kamp, vi fik gratis kasketter med hjemmeholdet (som i øvrigt vandt over Philadelphia) og forklarede de amerikanske drenge at den sport altså mindede lidt for meget om rundbold, som jeg formulerede som ”a Danish children’s game”. Det syns de vist ikke var så fedt…
Fredag tog pigerne videre til verdens navle, Shippensburg og Nadja og jeg brugte weekenden på at lave afleveringer (der dog jævnligt blev afbrudt af hygge og solbadning).
Fortsættelse følger….



Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement



Tot: 0.082s; Tpl: 0.012s; cc: 8; qc: 50; dbt: 0.048s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb