Sne over DC


Advertisement
Published: January 29th 2009
Edit Blog Post

Det sner herovre i disse dage. Eller...i dag er der meget varmt og sneen er ved at smelte, men vi har i hvert fald haft nok til, at der blev erklæret "sne-fri" i går (dog kun til kl. 11 om formiddagen). Så syns lige I skulle se et par billeder.
Hvad går jeg ellers og laver? Skolen er "for alvor" begyndt i den her uge. De fag jeg tager er Comparative Politics, Principles of Marketing, International Organizations og Public Relations. Comparative Politics er relativt let, men det er også kun et 130 level fag (svarer til et førsteårsfag). De fleste studerende her har samfundsfag som hovedfag, så de ved en del. Dog brugte læreren ti minutter den anden dag på at forklare forskellen mellem England og Storbritannien! Principles of Marketing virker spændende og brugbart, men læreren er en hård nød. Der blir åbenbart tre eksamener og diverse quizzer i semestret. Plus et projekt om marketingstrategi for håndkøbsmedicinsfirmaer?! International Organizations handler om ja, diverse internationale organisationer. Spændende fag, pt. har vi om FN og Rwanda og i den forbindelse har jeg også skrevet min første "paper" herovre. Så nu må vi se... Jeg tror PR blir det fag, jeg bliver gladest for, for det er meget genkendeligt i og med det handler meget om kommunikation. Plus at læreren er super pædagogisk! Har weekend nu, så det skal fejres med en lille øl eller to i aften. Håber I har det godt derhjemme!


Advertisement



Tot: 0.143s; Tpl: 0.01s; cc: 6; qc: 51; dbt: 0.1045s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb