Porterville, mandag den 12. september 2016, fortsættelse

---

--- fortsættelse:

General Grant er en af de kæmpestore Sequoia’er og den står tæt på besøgscenteret, der tog vi hen. Den er godt nok stor, meget imponerende. Vi spiste frokost og fortsatte ud gennem Kings Canyon. Det var en fantastisk flot køretur ad Kings Canyon Scenic Byway, med stejle klippesider (op til 2400 m)og meget dybt ned til floden, der løb i bunden – den var der lidt vand i, men intet i forhold til, hvad der kan være. Kings Canyon er dybere end Grand Canyon. Turen er ca. 40 km lang (vi var ikke helt inde i bunden af dalen) men stoppede ved besøgscenteret for at drikke en kop kaffe og nyde den smukke udsigt. Tiden var ved at løbe fra os, så jeg foreslog, at vi bookede et værelse, men det viste sig at det sidste værelse blev taget for næsen af os. Ærgerligt, men vi kunne jo have booket i forvejen. Benzin skulle vi også have, så da vi i Stony Creek Village kunne tanke, spurgte vi lige om der var et ledigt værelse; det var der ikke, men den venlige dame ringe til et andet sted for at høre, om de havde men nej. Det kunne hun ikke forstå, en mandag aften! Ned til verdens største træ (volumenmæssigt), General Sherman og en lille gåtur på 1,5 km i lavt solskin. Fantastiske omgivelser med masser af Seqouia’er – foruden en hel del turister.

Planen var så at ringe til Motel6 i Porterville og bestille en overnatning, men der var ingen netforbindelse, så vi kørte bare gennem Giant Forest – der bærer sit navn med rette – og videre ad en meget smuk mæandersnoet bjergvej mens solen gik ned over bjergkammen mod vest. Og så var det bilerne foran os pludselig kørte meget langsomt og vi fik øje på en bjørn i venstre side af vejen. Næh, der var to unger også, så vi var nødt til at standse, de traskede lige så stille over vejen foran os og forsvandt op ad skrænten og ind i skoven. Vi forsøgte at tagebilleder, men det var for mørkt til at blive ordentligt. I meget opløftet stemning kørte vi igen (vi havde på vejen ned snakket en del om, at det var nu der skulle komme en bjørn forbi) og 200 m længere frem gik endnu en bjørnemor med to unger. Fantastisk, at vi skulle være så heldige. En sms tikke ind på telefonen, så nu måtte vi igen have netforbindelse, så vi fik hurtigt bestilt et værelse og var en times tid senere fremme ved Motel6. Klokken var 21 og vi skulle hurtigt ud at finde et madsted, det blev Appelsbee, hvor halvdelen af restauranten var fyldt op med San Francisco 49’er fans, der sad og så NFL på nogle af de 17 storskærme! Godt med en øl og endnu en dag rigere på oplevelser.

---