10 dag's tur med Brormand!! :D del.3

---

Dag 7. Lørdag d.28 juni 2010

I dag var dagen hvor turen gik nordpå af highway 1 til San Francisco. Vi startede dagen fra hotellet i Los Angeles hvor vi kørte fra hotellet kl 9, og så gik turen ellers mod nord. I løbet af et par timer kørte vi ved stillehavets kyst og nød synet af havet mod vest og californiens grønne bakker mod øst. Første stop på turen var Solvang, og vi havde glædet os. Endelig mulighed for at få en skive rugbrød og måske lidt leverpostej. Men vi blev slemt skuffede, byen havde godt nok et lille Runde tårn, en mølle og danske flag over alt. Men alt var nærmest en kulisse. Bindingsværket var malet beton, stråtagene udskårede træstykker, og bagernes rugbrød lignede noget vi andre ville kalde toast. Det lykkedes os dog efter at have været inde i 3 bagere at finde noget der tilnærmelsesvis lignede rugbrød, men det var både sødt og meget kompakt. Efter den skuffelse gik turen så videre mod nord langs kysten, og efter et par timer stoppede vi ved kysten for at se på søelefanterne der lå på stranden og slikkede sol. Det var ret sjovt at se, men det var ikke ret lang tid vi havde, og efter kort tid gik turen så til Hearst Castle, som er et slot der er bygget af en amerikansk bladgigant tilbage i 30’erne. Vi havde ikke købt turen der gik ind på slottet, så vi brugte i stedet tiden i museet der lå neden for bakken, og efter et par timer uden alt for meget at lave, (så stort var museet heller ikke) gik turen nu endelig mod San Francisco, men vi kom ikke ind til byen i dag for vores hotel ligger ca. 40 km. Uden for byen, og da vi først ankom ved 20 tiden blev det ikke til meget mere den dag.

Martin


Dag 8. Søndag d.27 juni 2010

I dag har vi brugt hele dagen i San Francisco, en efter min mening ret fantastisk by. Vejret var vi også utrolig heldige med, hele dagen har vi haft flot solskin, og relativt varmt vejr, selvom byen er berømt for tågen der ofte holder temperaturen og synligheden nede. Stemningen i byen er meget åbentsindet og imødekommende, og overalt i byen finder man tegn på at byen er meget tollerant og forskellig. Vi tog fra hotellet lidt over 7 og kørte ind i byen over Bay Bridge som er den mindre kendte af de 2 fantastiske broer i San Francisco. Over 2 km lang var det nødvendigt med 4 pyloner for at hængebroen kunne klare spændet. Vi ankom til downtown San Francisco, lige ved Transamerican Pyramid, som vel nok er byens mest berømte skyskraber. Formen som en pyramide har den fået for at lukke mere sollys ned på gaden. Vi kunne desværre ikke komme op i bygningen, men måtte nøjes med at nyde den udefra. Den første time skiltes vi fra gruppen som skulle på endnu en kinesisk restaurent og spise morgenmad. Er satme ved at være træt af at det erm de eneste restaurenter vi stopper ved. Vi gik i stedet en tur igennem den ekstremt stille by ned til vandet og de mange piers, såkaldte dokke som ikke længere rigtig bliver brugt som havn, men som rekreativt område. Vi købte et par crousanter og satte os og nød morgensolen og udsigten til Bay Bridge før vi gik tilbage og mødtes med resten af gruppen. 10 min senere gjorde vi holdt for at se nærmere på den berømte gade Lombart Street, som har 8 hårnålesving på omkring 100 meter ved og en stigning på 18%. Mellem svingene er der anlagt flotte små terasser fyldt med blomster, alt i alt en ret feed oplevelse. Jeg havde så læst at det ikke er den stejleste gade i San Francisco, for den ligger 2 gader længere mod vest, så det måtte vi da også lige se. Med en stigning på 31% er Filbert Street vanvittig at gå på, og endnu værre at parkere på. Jeg er overbevist om at et kraftigt vindstød ville kunne vælte de biler der holdt på gaden. Tilbage til bussen gik det herefter og så mod Golden Gate, med et lille stop ved Exploratorium som er en stor kuppel i romersk stil der blev bygget til en udstilling i 1915, og som stadig står som et flot monument midt i en park. Da vi så ankom til Golden Gate var broen dækket helt i tåge. Jeg besluttede mig for at gå en tur ud på den, og da jeg nåede ca. halvvejs hen over broen forsvandt den værste tåge, så jeg kunne nyde synet af nok verdens mest berømte hængebro. Den flotte røde farve som dækker broen gør den til noget helt unikt, og jeg er glad for at jeg har set den. Jeg nåede ikke helt over for vi skulle være tilbage ved bussen efter en time, så jeg måtte vende om inden jeg var helt ovre. Fik dog nogen ret gode billeder som jeg glæder mig til at vise jer. Vi kørte lige over broen for også at betragte den fra en anden vinkel, selvom vi dog kun havde ca. 10 min så var udsigten over broen og San Francisco ret flot. Herefter kørte vi til Fishermans wharf som er den største turistattraktion på San Franciscos gamle havn. Det er dog ikke ret spændende, men mest bare en stor turistfælde, med restaurenter og souvenirshops over det hele. Men det var altså herfra vi skulle på sejltur i bugten. Sejlturen varede en time og vi sejlede både unden Golden Gate og Bay Bridge, og en tur rundt om Alkatraz Island som har haft et af de sikreste fængsler i USA. Det er dog godt nok lukket nu, og lavet om til museum, som vi gerne ville se, men vi fandt ud af at så skulle man bestille billetter flere dage i forvejen. Tilbage på land skulle de fleste på rundtur i byen med bussen, men vi ville ikke betale for det, og så ville vi i øvrigt også hellere selv gå på opdagelse. Så efter en kort frokost bestående af Clam Chowder, som er en slags tyk muslinge suppe, serveret i en stor udhulet surdejsbolle. Ganske lækkert for øvrigt, selvom Signe ikke er enig. Efter frokost gik vi en tur langs den flotte palmeboulevard ved Piersne, og op imod Coit Tower der er bygget på en bakketop til minde om San Franciscos frivilige brandfolk. Fra toppen af tårnet havde vi en flot udsigt over hele byen og bugten, og vi fik nogen rigtig gode billeder. Da vi havde nydt udsigten længe nok, gik vi ned mod en af endestationerne for kabelsporvognene. Der var godt nok ret meget kø, men så fik vi set hvor de vender sporvognene. Det gøres forbløffende nok helt manuelt. Vognene kører ud på en slags karusel hvorefter vognførerne trækker karusellen rund og skubber sporvognen tilbage på sporet. Vi kom ombord og fik lov at stå på trinbrættet og holde fast på ydersiden af sporvognene. Nu kører de godt nok ikke ret stærkt, men det var ret sjovt at stå på ydersiden af de nærmest antikke sporvogne, mens de kører op og ned af San Franciscos gader. Vi kørte til endestationen og stod af, og nu var vi pludselig i bycentrum hvor der var masser af liv, andet end turister. Stille og roligt kæmpede vi os op på toppen af bakken hvor Cable Car Barn ligger. Det er herfra alle kabelsporvognene bliver trukket af nogle gigantiske roterende hjul og hvor der også er et lille museum om sporvognene. Jeg nåede dog ikke at kigge alt det jeg ville for vi kom kun et kvarter før lukketid, men så fik vi da set nærmere på China Town, som ligger lige ved siden af. I modsætning til alle de andre China Towns vi har set rundt omkring i amerika så var den her faktisk meget kinesisk, men kinesiske butikker, skilte og byggestil. Klokken 18.45 mødtes vi så med gruppen igen, og så gik turen tilbage mod hotellet efter en fantastisk dag i en af de fedeste byer jeg har besøgt i USA. Vi lavede ikke ret meget resten af aftenen for det sidste vi fik af vide af guiden var at vi skulle op kl 4 i morgen tidlig.

Martin


Dag 9. Mandag d.28 juni 2010

4AM, køre… køre… køre og en vidunderlig gang natur.

Så vi fik en meget trist nyhed i går aftes i bussen på vej tilbage til hotellet. Vores guide sagde; ”So guys, the wake up call tomorrow is at (lang stille pause) at 4AM… 4AM sharp!!” .. i det han sagde det han min mund godt nok langt nede. Det her skulle være ferie.. altså ved ikke om det bare er i mine øjne at man altså ikke står op kl.4 om natten når man er på ferie. Anyway, vi havde jo ikke rigtig noget andet valg. Kl.4:45 sad vi på bussen klar til at sætte kursen mod Yosemite National Park. Godt 5timers kørsel/søvn senere havde vi vores første stop. Ja, det er umuligt at beskrive hvor smukt det var. Vi befandt os i en lille dal i Yosemite National park, omgivet af de flotteste klipper, bjerge og vandfald. Det er virkelig bare noget der skal ses. En masse billeder senere, kørte vi videre mod Yosemite Falls. Hvilket er et mega langt/højt vandfald fra en fuldstændig lodret klippe. Det var virkelig smukt. Vi tog en masse billeder og gik en lille tur omkring det. Vi så også et rensdyr.. Haha det havde nok forvildet sig ind i sommeren og glemt at der altså stadig væk er 6 måneder til jul! Igen.. det er umuligt at beskrive hvor smukt det var. Det er virkelig noget der skal ses. Vi brugte godt en time der og nød bare det kæmpe brusende vandfald. Nu gik turen så videre mod endnu et udkigssted. Vi kunne se ned gennem hele dalen og se bjergene. Det var ubeskriveligt smukt og ja.. tror vi var helt chokeret over hvor smukt det egentlig var. Da vi kom tilbage i bussen regnede vi med at der ikke var så langt til næste stop. Nemlig de store seqoia træer som man kun finder det her sted i hele verden. Jeg var faldet i søvn og husker derfor intet af hvad der skete, men efter hvad Martin har fortalt, kørte vi lige forbi vejen som fører ind til træerne. Ja, hvorfor vi ikke stoppede der er der ingen der ved. Men nøj hvor var Martin godt gal da jeg vågnede igen. Det kan jeg sådan set også godt forstå og hvorfor køre direkte forbi så stor en seværdighed. Anyway vi kørte og kørte og kørte og omkring kl.20 var vi tilbage på hotellet. Det har været en af de længste dage her, og ufatteligt nok oplevede vi ikke så meget. Vi brugte 13 timer i en skide bus fuld af kinesere på at køre fra San Fransisco tilbage til LA og gik oveni købet glip af de træer. Nu skal vi bare have en god nats søvn inden vi skal i Disneyland i morgen.

Signe.


Dag 10. Tirsdag d. 29 juni 2010

Så i dag er det så sidste dag på vores 10 dags tur. I dag kunne vi få lov til at sove længe og behøvede ikke være klar til at stå på bussen før kl.8:45. Det tog ca. 45min før vi nåede Disneyland. Ligesom alle de andre dage gad vi ikke følges med gruppen så vi gik bare for os selv. Vi startede med at prøve space mountain. Ventetiden var ikke forfærdelig lang. Jeg synes den var mega grineren, men Martin synes ikke rigtig så godt om den, fordi man kørte i mørke hele tiden, så han synes den var en smule kedelig. Anyway.. Der er ikke så meget at skrive om. Vi føler begge at vi nok er blevet for gamle til Disneyland. Der var stoppet med mennesker over det hele, især små piger i prinsesse kjoler. I løbet af dagen prøvede vi en masse forlystelser, som regel gik vi efter dem som ikke havde så lang kø og så dem som vi vidste vi gerne ville prøve. Vi brugte kun fastpass en gang, og det var da i hvert fald også rigtig valgt. Indiana Jones rutsjebanen var den eneste vi sprang over hele køen i. Den var klart den bedste af alle forlystelserne. Det var vildt livagtigt og kan varmt anbefales. Kl.5 mødtes vi så med vores gruppe igen og gik så til bussen og satte kursen mod Hotel Marriott. Alt i alt, var vi en smule skuffede over Disneyland, men okay vi er jo nok for gamle til det. På vej hjem i bussen var vi begge meget trætte, dog kun Martin tog lidt tid på øjet. Da vi ankom tjekke vi ind og har så i aften ellers bare slappet af, på nær de 10min vi brugte på at gå til subway og tanke aftensmaden op. I morgen regner vi med at tage til Venice beach før vi skal til lufthavnen omkring kl.16.

Signe.

---