Advertisement
Published: July 11th 2010
Edit Blog Post
Saginaw Vi sov længe … lidt for længe måske, men vi skulle ikke rigtig nå noget, så det gjorde ikke så meget. Vi spiste morgenmad på Dennys der lå lige over på den anden side af vejen og i ”true american style” kørte vi selvfølgelig derover 😊.
Efter morgenmaden brugte vi også lige lidt tid til at shoppe lidt i Saginaw. Vi købte lidt ting til vejen i Target og så fik mor lov til at gå amok i JoAnn fabrics & crafts - der blev købt ind til både kagedekorering og en belønningstavle som vi (mor) skal lave når vi kommer hjem.
Frankenmuth Så kørte vi en halv time til den forunderlige by Frankenmuth. En tyroler-tysk inspireret by, hvor man kan købe alt lige fra bratwurst til tyrolerbukser. Vi savnede helt Johnny Reimer, men det blev så rigeligt opvejet af den tyske schlagermusik i højtalerne.
En anden grund til at Frankenmuth er berømt og at vi overhovedet ville forbi byen er at den også er hjemsted for verdens største julebutik … det er total surrealistisk at man i 25 graders varme midt i juli, pludselig kører i mellem snemænd, julemænd og andet julestads. Butikken er utrolig stor
… vi gik rundt i ½ time og så kun en brøkdel af butikken. Vi fik købt årets julepynt og et par andre ting inden vi havde fået nok af jul og kørte videre mod Canada.
God dag til Canada GPS’en sagde og det var også planen, at vi skulle over grænsen til Canada ved Port Huron. Ruten tog os også igennem det fattigste områder i Michigan; Flint, byen der aldrig er kommet sig over at GM Motors flyttede sin produktion af biler til udlandet i ’70’erne eller ’80’erne. Netop som jeg havde sagt at Flint også kan bryste sig med en af højeste kriminalitetsrater (kun slået af Saginaw) og at vi nok ikke skal stoppe bilen før vi er et godt stykke forbi Flint, annoncerer Emmeline at nu skal hun altså tisse! Vi nupper den næste afkørsel der heldigvis ser ud til have lidt dyrerer butikker, men strømmen er gået i hele området på grund af lynnedslag og så gør man det i USA at hele butikken lukker … Ungerne endte med at tisse i et budskads ved en tankstation.
En ting vi ikke havde kalkuleret med i vores tidsplan, var den tid det tog at kommer over
grænsen til Canada. USA har fornyligt indført at deres årlange aftale om at der ikke skal vises pas over grænsen til Canada ikke længere gælder, så alle skal vise pas ved alle grænseovergange - de fleste amerikanere har ikke engang et pas, så det skaber store problemer på både paskontorerne og ved grænseovergangene. Men ind kom vi og efter 1½ times kørsel ankom vi til hotellet i London, ON.
Poolen og hotellet Og sikke et hotel! For første gang nok nogensinde levede billederne på hotellets webside ikke op til forventningerne på den positive måde - det var en helt fantastisk pool område. Hotellets værelser ligger i en ring rundt om og hele pool området ligger så inden i med tag over. På at se billederne.
Før vi kunne komme i vandet, skulle vi dog lige have lidt at spise først. Det var tilgengæld en rigtig kedelig oplevelse. Især for mor og far, der havde valgt aftens ”special” - der stod at de blev lavet i takt med at det blev bestilt, men første portion var kolde og næste var så varme at vi ikke kunne holde på dem. Det var så ringe at vi klagede og … ikke skulle
betale!
Men derefter var det pool tid - ungerne nød det og selvom den var næste 21:30 kunne vi næsten ikke få dem med op.
Advertisement
Tot: 0.17s; Tpl: 0.013s; cc: 9; qc: 48; dbt: 0.1061s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb