Endelig kom samlingen af pergolaen


Advertisement
Europe
May 23rd 2019
Published: May 23rd 2019
Edit Blog Post

Dagen i dag startede med en kort opsummering af hvad dagen skulle bestå af. Det blev så overhovedet ikke som ønsket, men sådan er de fleste ting hernede. Men vi kom direkte på værksted efter den korte opsummering. Vi startede fra hvor vi slap i går, nemlig at se hvordan taget passede. Der blev rettet nødvendige ting og fundet enkelte fejl i tegninger, så det skulle rettes og det blev på den spanske måde - det der ikke passede skar vi af. De første par timer blev brugt på at lime og skrue de dele vi skar af forleden, og i mellemtiden blev de andre småting klaret ved taget. Mens der blev arbejdet på taget, blev der selvfølgelig også arbejdet på gulvet. Gulvet har været det bedste udførte arbejde i denne uge og det ses tydeligt. Efter pausen blev det tid til at samle den store pergola, hvor der lige blev skåret 75 cm af i hver pæl, for ellers var den alt for høj. Der blev slæbt og slæbt for at få alle emner hen ved siden af stedet det skulle samles. Da vi var færdig med at samle taget var det tæt på fyraften og vi fik før fri. Det fejrede vi med en lille uofficiel bordfodboldturnering - her vandt spanierne desværre stort - nok om det.

Alle pånær Troels var et smut nede på stranden til aften, dette var på baggrund af at dette skulle være den dag hvor vejret var bedst, det var der nu delte meninger om - solen kom da frem. Da det kom til spisested var der snak om en italiensk restaurant eller en pandekagerestaurant, pandekagerestaurant det blev. Efter små 15 minutters ventetid, fik vi beskeden at de ville først åbne om 30 minutter. Så måtte det blive det andet bedste. Det blev en rigtig god oplevelse med noget af det bedste mad vi har fået på denne tur.

Advertisement



Tot: 0.212s; Tpl: 0.009s; cc: 6; qc: 43; dbt: 0.0389s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb