Nu må vi i gang med at skrive, ellers kan vi ikke hitte rede på dagene. Dagene flyder ret hurtigt sammen. Morgenmaden er blevet kørt i stilling, en laver blødkogt æg på nederste etage, de 2 andre dækker bord, laver frugtskål, tager yoghurt, ost, marmelade, brød og juice frem, laver feriekaffe. Sådan starter vores dag på terrassen. Tilbage til den 30. oktober. Det blev dagen, hvor vi besluttede os for at køre til stranden, iført badetøj medbringende bademåtter og håndklæder drog vi afsted. Vi fandt hurtigt ud af, hvorfor der var så få mennesker i vandet. Trods varmen er Middelhavet godt nok lidt frisk, men vi tog os sammen, og fik svømmet lidt i det, det endte med at blive helt dejligt. Vi var heldige at få fornøjelsen af at se 4 delfiner ude på vandet.
... read more