Advertisement
Published: February 24th 2010
Edit Blog Post
Tirsdag den 26.1.2010
Vi vågner op til morgenlarm. Høj musik fra kl. 6, motorcykler, biler og lastbiler har brugt hornet flittigt hele morgenen. Vejret er ikke specielt spændende, dog er det i det mindste tørvejr.
Hotellets morgenmad er nærmest uspiseligt, så vi finder noget andet ude i byen. Vi bor i den gamle bydel, hvor vejene er meget snævre. Det er umuligt, at gå på fortovet for der er parkeret motorcykler overalt. Vi går derfor for det meste ude på vejen, hvor der heller ikke er plads til os, da der også her er masser af motorcykler og biler. Der dyttes konstant af os uanset, hvor vi går. Selv ned af de smalleste gader, hvor der er marked, og kun lige plads til at man kan gå, køres der også på motorcykel. Det bliver hurtigt meget trættende. Vi lærer dog hurtigt, at hvis vi ikke flytter os ved de smalle stier ved marked, så kører de os ikke ned. Så vi slapper af og de må vente.
Værre er det, når man skal krydse gaden. Ideen er, at man går stille og roligt i samme tempo og så kører de uden om os. Det går også meget fint,
dog er der en del, der taler i telefon, sms’er eller bare kigger den anden vej, så det gælder om at være opmærksom hele tiden. Det er sjovt i starten og trættende i længden. Også fordi at mange vietnamesere i denne by total mangler glimt i øjet og smil som vi har været vant til fra nabolandene. Smilene kommer tit kun frem, hvis man går ind i en butik, og forsvinder lige så hurtigt igen, hvis man ikke køber noget.
Vi er noget trætte ovenpå vores rejsedage, så dagens udflugt går til Hoan Kiem søen, en stor sø midt i byen. Et dejligt sted med en flot pagode midt ude i søen.
Dagen i dag er også dagen før Annes fødselsdag. Vi har løbende købt gaver til Anne og heldigvis er Hanoi en god by at shoppe i. Vi får brugt i omegnen af en million på gaver inden vi får set os om. Noget mere end vi plejer at bruge, når det ikke er rund fødselsdag. Aften bliver flittigt brugt af børnene til at pakke de mange gaver ind i smukke aviser og plasticposer i flere farver.
Onsdag den 27.1.2010
Vi har en tradition
med, at vi gemmer gaverne, når vi holder fødselsdag. Denne tradition holder naturligvis også, selv om vi bor på 15 - 20 kvm.
16 gaver bliver gemt - den 17. blev glemt i rygsækken. Vi har købt nogle vietnamesiske flag som Julie energisk har lavet til dannebrog på den ene side, så der bliver pyntet pænt op. Vi vækker Anne med morgenmad, fødselsdagssang og musik. Musikken bliver leveret af et meget langt begravelsesoptog, der sætter trafikken totalt i stå. Efter optoget kører fire - fem busser, som de sørgende kan sætte sig op i, når de bliver trætte af at gå.
Da det er Annes fødselsdag får hun lov til at bestemme hvad vi skal foretage sig, og hvad er bedre end at starte dagen med at besøge en død mand.
Ho Chi Min - Onkel Ho blandt vietnamesere - er aldrig blevet begravet men ligger, mod sit eget ønske, i et mausoleum i Hanoi. En stor grim firkant bygning i bedste kommunistiske stil med en fem - seks fodboldbaner stor plæne foran. Uheldigvis kom vi fra det forkerte hjørne, så vi blev nød til at gå hele vejen uden om, da det naturligvis var forbudt at gå
over plænen på trods af, at der var lavet fine stier. Hvorfor gøre noget enkelt, når det kan gøres kompliceret er vist et motto man bruger mange steder i Vietnam. Og Ho´s maosoleum er ingen undtagelse.
Efter at vi kom igennem diverse security check med mere var vi klar. Og det gælder om at holde sig klar. For når der gives tegn går man ind to og to på en lang række, og i samme tempo skal man gå rundt om onkel Ho, der ligger helt hvid i en glasmontre omgivet af fire soldater, der står vagt. Flere hulker stille da de går forbi. Han ser meget venlig ud som han ligger der, og er stadigvæk populær blandt mange vietnamesere især i nord.
Derefter fortsatte vi til ”et pæls pagoden” der som navnet angiver, står på en pæl. Oprindeligt bygget omkring år 1000 og blev smadret af franskmændene, da de blev smidt ud af Vietnam i 1954. Så den der står der i dag er blot en kopi, men flot er den.
Inden frokost blev der også tid til Ho Chi Min museet. Stort set enhver by i Vietnam med respekt for sig selv har et Ho Chi
Min museum, og Hanoi er naturligvis ingen undtagelse.
Efter frokost fortsatte vi til litteraturtemplet, der er et tempel der også har eksisteret i mange år. Som så mange andre steder, blev en del af stedet også smadret af franske soldater. utroligt og meget usympatisk at Frankrig for blot lidt mere end 50 år siden stod bag destruering af uvurderlige historiske steder og genstande. Templet er ligeledes blevet genopbygget og er et meget flot sted.
Vi sluttede på Hanois kunstmuseum. Både moderne og ældre kunst var repræsenteret. I guidebogen kan vi læse, at den moderne kunst er i fremgang her. Vi var dog ikke så imponeret.
I anledningen af Annes fødselsdag var der ingen vrøvl fra børnene over at blive trukket rundt i byen hele dagen.
Vi beslutter os for at tilmelde os en to dages sejltur i Halong Bay fra dagen efter. Vi dropper Sapa i nord, da der simpelthen er for koldt. Hvis vi ville have kulde var der jo ingen grund til at rejse fra Danmark - har vi hørt. Så Sapa må blive en anden gang.
For ikke at hænge fast i Hanoi for længe, bestiller vi også togbilletter til Hue til på
lørdag. Vi bestiller 1. klassen liggevogn, hvor der er fire senge i en kupe.
Der blev også tid til ”lidt” shopping og vores bagage er efterhånden ved at være stor. Vores gigantiske batteri af solcreme er endnu ikke blevet brugt, ligesom en større mængder bøger endnu ikke er læst. Og dertil kommer alt det vi har købt på turen. Vi kan dog stadigvæk have det hele i to rygsække, selv om de er ved at være fyldte nu.
Advertisement
Tot: 0.067s; Tpl: 0.013s; cc: 11; qc: 28; dbt: 0.0281s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb