Advertisement
Published: January 30th 2008
Edit Blog Post
Kæreste alle sammen
Ja, så lykkes det os at komme wireless igen, yes - Egentlig har vi flere steder kunne komme på nettet, men da jeg bruger mere end bare lige en halv time på at skrive rejsebrev til Jer, vil jeg helst sidde på værelset og ikke i lobbyen. Vi kan selvfølelig bare skrive rejsebrevet i word, overflytte det til USB-stikket og gå i lobbyen for at sende. Det bliver måske også løsningen næste gang. Vi har set ganske få internetcafeér, bare uden café. Hvis I så stedet, er det 100 % ingen af Jer, som heller ikke ville benytte dem, heller ikke min svoger Kim. Oldnordiske computer, meget snavset, deres evig og altid snotten og hakken, klapstole og borde der er ved at brase sammen, lysstofrør der ser ud til at falde ned fra loftet, lugt af en million cigaretter for alle ryger og en konstant stirren på en - dette uden overdrivelse.
Når jeg nævner stirren bliver jeg lige nød til at nævne hvilken beundring og ”nussen” i håret og nakken og kælen på kinden Theo oplever hver eneste dag her i Vietnam. Alle steder vi kommer, kan hverken mænd eller kvinder, lade ham være. Da vi havde
vores første guide spurgte vi hvorfor - og han svarede ”He has beautiful red hair, lovely skin and he look so cute” - ja, bare det ikke går Theo til hovedet. Vi har sagt han selv skal sige fra og det er okay at gemme sig lidt hos os.
Ellers er alle her vildt imponeret over vores højde…… Det er også ufatteligt at granvoksne vietnameser er på Theos højde. Vi er lykkelige for, vi har mulighed for at få syet sko og tøj, ellers er der kun billige turist T-shirts at købe…. og det er jo ikke lige mig.
Det halvdårlige vejr følger os desværre og jeg er ved at køre sur i regn, derfor holdt vi slappedag i går for at forsøde tilværelsen lidt. Først morgenmadsbuffet, med alt inde for æg, nudler, ris, Phó, frugt og baguette. Så en tur i den kolde pool, kl. 10.30 manicure til Sofie, hel kropsmassage til André, der igen måtte ligge med fødderne uden for briksen, pedicure og facial massage and mask til mig (60 dk kr.). Theo knoklede i træningsrummet og medarbejderne syntes det var super at hjælpe ham. Alt i alt en dejlig formiddag. Sen lunch, som bestod af springrolls, deedfried
fried rice with vegetable, sauteret grøntsager og nudler med kylling samt vand og Tigerbeer, til i alt 80 dk kr. - lige til at klare.
Læste ellers i avisen, Vietnam News, at pga. illegal import af køer og høns fra Cambodja henover Mekong deltaet, er der igen stor frygt for mund og klovsyge og fugle influenza - Fy, føj - havde lige et øjeblik glemt, at dette fandtes. Nå, men vi må hellere holde op med at kæle med hønsene. Kl. 17 var vi i steam and dry sauna og jacuzzi - dejligt bare at sidde der og tale med hinanden om livet. Myreflittige små fine kvinder nussede om os, kom med iskoldt drikkevand og stod klar med håndklæder og tøfler så snart vi bare skævede til dem - Ja, vi har skulle vænne os til alle de mennesker omkring os. Bare vi er på kaffebar er der 11 folk der nærmest falder over hinanden for at betjene os - ikke altid lige rart!!
Nå, tilbage til vores slappe dag. Efter al den badning fladede vi ud på værelset, hørte ipod fra Theos fede højtaler vi købte i Singapore, og Sofie nød at kunne sidde og falde i svime over
msn. Strawberry shake´s og Vietnam mad til middag, siddende blandt bonsai træer i gårdhaven på en yderst charmerende restaurant med orkide på bordene, og så hjem til en omgang Trivial Pursuit - Nice day.
Vi er lige nu fløjet ned til Hué, midt Vietnam, og bor virkelig dejligt med udsigt til Parfume floden. Byen er lille og mere stille end Hanoí, så vi nyder igen at kunne gå på den afsats de kalder fortov. Her er ikke så mange gadekøkkener og her virker lidt mindre usselt. Der er lidt flere turister, med et stort overtal af franskmænd - og stadig ingen børn.
Trods en lang og rig historie har Vietnam kun få arkitektoniske mindesmærker. De, der har overlevet mange års krig, tyfoner og det hårde klima, har lidt under folks mangel på økonomisk overskud. Når alt kommer til alt, er restaurering og bevaring af historiske mindesmærker noget af en luksus for et land, der som skrevet før, har været i krig i årevis og senere skullet kæmpe mod fattigdom. I begyndelsen af 1980érne måtte Vietnam importere ris for at kunne brødføde befolkningen, og hele provinser sultede. Vi tænker på minoriteterne nordpå i højlandet. De var bare så fattige nu, det
må virkelig have været rædselsfuldt for nogle år siden. Og vores guide Danny, der sammen med sine forældre tog af sted som både flygtning i 1989.
Nå, men bl.a. UNESCO har brugt millioner af kroner på hjælp til restaurering af ruiner og forfaldne bygninger så Vietnam kan udvikle en national stolthed. En af dem så vi i dag. Vi cyklede til Khai Dinh´s grav, som ligger 12 km. fra vores hotel. Et smukt mausoleum der er en blanding af fransk og Vietnamesisk arkitektur. Drager som næsten virker truende mødte os ved trappen, men indenfor er kontrasten slående. Farvede kakler dækker gulvet og tusindvis af indlagte keramik- og glasstumper dækker loft og vægge. Tænk hvis man lige kunne skrue tiden lidt tilbage, og opleve historien.
Cyklerne var mountain bike´s incl. cykelhjelm. Alle stirrede nu endnu mere på os, da cykelhjelm jo ikke er noget der bruges her. Budgettet for cyklerne var 12 USD for en hel dag.
Nå, igen skriver jeg bare der ud af og nu må I være trætte. Jeg slutter med at fortælle, at vi har det godt og er ved godt mod. Lidt dårlig mave hører der jo til og det er bare ikke fedt når landets
”lokumer” bare er så , ja jeg bliver nød til at bruge ordet, klamme!!! Men vi klarer den og har jo apoteket med. Jeg har det okay i ryg og ben og hænger i så godt jeg nu kan.
I morgen tager vi til Hoi An, så må vi se hvad der venter os der af spændende oplevelser der.
Rigtig god skiferie til Jer der er så heldige!!! Sofie og Theo har stadig traume over, at det ikke bliver os der suser ned af bjergene i år.
…So long until later…
Mange kærlige hilsner fra os til Jer
Miss Sofie, Theo, André og Pernille
Advertisement
Tot: 0.073s; Tpl: 0.011s; cc: 8; qc: 51; dbt: 0.0467s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 2;
; mem: 1.1mb
mor/ole
non-member comment
nu forvender i os
Kære alle En masse rejseindtryk, så godt skrevet, at man føler selv at være der. UDSALGET er over os her, meget at spare, hm... Pernille du sagde jeg havde hoteladdresser, det har jeg ikke. jeg ville skrive til Andres fødselsdag, så det bliver sms. alle har det godt ,ole og jeg er ved at planlægge en tur til september langs stillehavskysten i USA , hvad kan man ikke på en pcér. Pas godt på hinanden, vi savner jer, men glæder os over alle jeres oplevelser. Kram til s & t kærlige tanker fra mor/ole