Vietnam 22. december 2007


Advertisement
Vietnam's flag
Asia » Vietnam » Mekong River Delta
December 24th 2007
Published: December 24th 2007
Edit Blog Post

Tidligt op og klar til afgang kl. 8. Jeppe valgte Pho-suppe til morgenmad, så han er ved at være tilpasset vietnamesiske madkultur - vi andre tog ristet brød og æg. Jesper havde været lidt sløj, men var ved at være klar igen. Så afsted til en lille by med pagoder udenfor Chau Doc. Det er et pilgrimsområde for buddhister (men først rigtigt i april hvert år). Châu holdt et lille foredrag om buddhismen og forskellige varianter af disse. Vi besøgte først en pagode hvor man tilbeder Buddha i tre varianter - fortiden, nutiden og fremtidens. Fremtidens smiler altid fordi buddhister tror på at det hele bliver bedre. Jeppe, Anna og Thea fik prøvet at bede med en røgelsespind. Derefter gik vi lidt op ad gaden til en pagode hvor man tilbeder jordens gud - relevant her ude i Mekong med alle rismarkerne. Vi så hvordan man ofrer f.eks. en pattegris. Châu fortalte at tidligere blev grisen fordelt blandt de fattige efter ofringen, men nu er der så mange der vil ofre og mangel på grise, så den samme gris kan bruges mange gange (synd for de fattige). Efter en kort køretur stoppede vi ved det hellige buddhistiske bjerg Sam Mountain. Vi gik op til et kloster med en fantastisk udsigt. Det var ikke muligt i varmen at gå hele vejen op, så efter at have nydt udsigten travede vi ned.

Efter en times kørsel stoppede vi ved et Khmer kloster/pagode/skole. Khmerene er en af de 75 etniske minoriteter i Vietnam. Det var et meget faldefærdigt kloster med masser af glade drenge (både munke og ”civile”). Vi kom lige til deres frokost hvor munkene havde været ude og hente mad hos beboerne i de nærmeste byer og så delte med resten af klosteret. Khmer-drenge skal i kloster mindst 6 måneder mellem deres 13. og 16. år. Så var det videre igen. Vi kørte hele tiden langs en af Mekong’s 4.000 bifloder og fulgte grænsen til Cambodia. Der er til tider meget fattigt. Næste stop var en kyst by helt oppe ved Cambodia. Meget smukt sceneri med kalkstens-øer (som i Halong Bay ved Hanoi - ”James Bond klipper”. Vi fik igen fantastisk frokost primært med fisk - kæmperejer, fiskesuppe m.m. Vi sad i en idylliske pagode på pæle nogle meter ude - idyllen brydes dog lidt af toiletterne der sender alt direkte ud i vandet 10 meter fra os (men det fandt vi først ud af til sidst). Jeppe og Sofus havde meget morskab ud af at Jeppe gik på toilettet og Sofus holdt øje med resultatet.

Næste stop Rach Gia hvor vi skulle overnatte g flyve videre til Phu Qouc næste morgen. En lille by som de fleste andre. Højdepunktet var at Merete kom - det var dejligt at vi alle var samlet. Hun havde haft en god tur på business class hele vejen. Châu tog os med på restaurant og bestilte en del retter som ungerne var noget skeptiske over. Han ville ikke fortælle dem hvad det var før de havde smagt (”you have to taste one time”). Der var bøffel, kanin, høne med fødder m.m. Det kunne have været meget værre - kortet havde rotter, slanger, gråspurve, markmus m.m. Tilbage til hottellet og tidligt i seng, da vi skulle op 5.30 næste morgen.



Additional photos below
Photos: 13, Displayed: 13


Advertisement



Tot: 0.052s; Tpl: 0.013s; cc: 10; qc: 53; dbt: 0.026s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb