Tilbage til start

---

Siden sidst har vi vaeret paa boernehjem og sovet et par naetter paa et hospital i Pokhara, hvor Anjali har vaeret indlagt med maveinfektion. Vi er nu tilbage i paladset i Kathmandu inden vi drager videre til Cambodia. Anjali er nu saa godt som rask, og vi er blevet enige om, at naar man nu skal vaere syg, kunne timingen ikke vaere bedre. Derudover var hospitalet specielt for turister, hvilket betoed at opholdet mere mindede om et hotelophold med tv, sit-down toilet, gaesteseng og valgfri mad "anytime you want it".

Danish Night var en succes! Vi kreerede fiskefrikadeller med remoulade til 14 personer, hvilket var foerste gang vi fik fisk siden afrejse. Blandt de 14 personer var der baade amerikanere, nordmaend, australiere, hollaendere, nepalesere og indere, foruden os danskere, og retten vagte begejstring hos stoersteparten af de inviterede, og det selvom remouladen ikke engang var gul.

Efter 4 dage hos Rajesh syntes vi, at vi havde laert nok om den nepalesiske kultur, og laert nok parlour til at kunne begaa os paa bornehjemmet, saa vi drog afsted til Chitwan National Park med nogle af de andre frivillige.
Busturen varede 7 timer, og det var uden pause, saa vores frokost bestod af 12 bananer (3 til hver), koebt ind gennem vinduet til bussen, da den holdt stille et par minutter.

Chitwan var fugtigt, meget fugtigt, saa fugtigt at naar man aandede ud saa ville det regne paa ens sko, men efter den lange bustur betoed det ikke noget, det eneste der betoed noget var mad! Heldigvis for os var frokosten inkluderet i vores opholdd, saa efter udpakning stormede vi til restauranten hvor maden kom dejligt hurtigt, og lignede en tilforladelig portion nudler med kartofler. Men det var det ikke. Da det var et turistet resort proevede de at lave vesterlandsk mad for at please gaesterne, med det resultat at de havde deep-fried'et nudlerne saa meget at det smagte af forstenet straa. Men vi var fremme, og nu stod den paa nye eventyr i eksotiske omgivelser.

Om eftermiddagen blev vi taget paa tur til nationalparken hvor vi saa vilde naesehorn bade i det aftenroede flodvand. Den oplevelse skulle toppes naeste morgen hvor vi skulle paa elefantsafari, med omkring 1000 larmende indiske turister. Her kom vi 4 paa hvad der lignede den stoerste elefant af de tilstedevaerende, Bambus var dens navn, og saa drog vi ud i junglen. Vi saa desvaerre ikke nogle spaendende dyr; et par forskellige hjorte, nogle aber, et vildsvin og en mink-lignende skabning, men det var en hyggelig oplevelse.

En tur paa elefantryg giver lyst til et bad, saa vi drog ned til floden for en svoemmetur i fantastiske frodige og smukke omgivelser. Her blev vi overrasket af 4-5 elefanter, der ligesaa traengte til et bad efter at have baaret rundt paa indiske turister, og muligvis nogle danske...

Dagen blev rundet af med en kanotur ned ad den selvsamme flod, og her varede det ikke laenge foer vi saa indtil flere forskellige arter af krokodiller, meget betryggende. Kanoturen foerte til en elefant-parrings-farm, men paa vej derhen skulle vi kaempe os igennem en taet bevokset jungle, hvor vi konstant blev overfaldet af kaempe-igler, der ikke havde andet i tankerne end vores livsgivende blod. Da vi endelig naede frem halvt dehydreret og manglende det meste af vores blod, kaelede vi den soedeste, nuttedeste, dejligste, mest bedaarende, kaelendeste, charmerende opmaerksomhedskraevende udbrydderkonge af en babyelefant at vaere.

Vind i haaret, rockstar og briller paa, susende med retning direkte imod de sneklaedte kaemper i det voldsomme Himalaya, sad vi paa taget af bussen og noed livet som pionerer. Ved ankomst blev vi separeret som et par tvillinger, der bliver forvekslet, og dermed ender forskellige steder. Drengene blev proppet i en taxa, og pigerne i en anden, og saa var det eller "Bye-bye and see you later".

Drengene endte paa et tibetansk hjem med 51 kostskoleboern, mens pigerne endte i en fosterfamilie med soelle 11 boern. Ved kostskoleboern skal det forstaas, at de fleste boern stadig ser deres foraeldre, men at udenlandkse velgoere betaler for deres uddannelse. Boernene kommer fra Mustang, der er en tibetansk region i Nepal, dermed taler boernene tibetansk indbyrdes, og har buddhistiske skikke. Ergo, de 4 dages intro hos Rajesh kunne bruges til nul og niks. Fosterfamilien bestod af familiens 3 egne boern og 8 adopterede boern fra Indien og Nepal.

En typisk dag hos drengene, starter med legende, raabende og grinende tibetanere kl. 5 om morgenen. Ved halv 7-tiden ringer gong-gongen til morgenthe og kiks, som vi faar lov at rydde op efter. Saa er der lige tid til et par kopper nepalesisk the og kiks til os selv, foer boernene skal foelges den halve time det tager, at komme i skole. Kl. 5 skal boernene hentes fra skole igen, saa vi har 9 timer i loebet af dagen til at udforske bjerge, soer og templer. Halv 12 faar vi serveret ikke obligatorisk Dal Bhat (sovs med ris, direkte oversat). Inden vi henter boernene er det ikke udsaedvanligt, at vi rammer den lokale billiard bar Bullet Basecamp, og naar vi er tilbage med boernene er der eftermiddagsthe med frugt hvis de er heldige, som vi goer rent efter. Saa er der en halv times lektietid som er obligatorisk! Og dette til trods for, at de fleste boern har lavet lektierne i skolen, og vi derfor i stedet laerer tibetansk. Der er ikke meget tid tilovers til bare at lege og slappe af for boernene, foer der er et kvarters buddhistisk aftenboen efterfulgt af aftensmad. I forhold til deres alder beder boernene en del, baade i skolen og derhjemme, og det faar en til at taenke paa sin egen tro, og det faktum at de guder vi beder mest til i Danmark er vejrguderne. Paa nuvaerende tidspunkt er kl. ved at vaere 8 og boernene bliver hakket af efter at have modtaget tandpasta, for som de siger, saa er det meget vigtigt, at alle faar boerstet taender. Naar boernene gaar op til deres rum, og vi har gjort rent, kan vi faa lov til at spise, og efter dette er vi som regel saa traette at vi falder omkuld og sover til naeste dag.

For pigerne ser det anderledes ud. Foerst kl 7-halv 8 aabner vi vores glugger og faar morgenthe og biscuits, hvorefter den staar paa lidt leg inden vi faar vores morgenris (med en lille smule dal paa og et par kartofler). Kl. 10 skal boernene ifoert skoleuniformer vaere i skolen, som kun ligger 5-10 minutters gang fra familien. Imens boernene bliver kloge saa de kan blive laerere eller laeger, er vi frie til at gaa over til drengene og nase os til nogle pandekager med fake nutella. Kl. 15 skal de mindste boern hentes og hjaelpes med lektier, mens vi endnu engang faar nepalesisk the og biscuits. Resten af dagen gaar hurtigt med en smule leg naar boernene er faerdige med at skrive af efter hinanden. Snakken er der ikke meget af, i hvert fald ikke for os, da boernenes engelsk ikke er det bedste. Kl. 7 er der aftenris og hvis vi er heldige faar vi sat vores haar i en kunstfaerdig fransk fletning inden vi falder omkuld og haaber paa ingen karkelakker og sover 10 timer.

I vores fritimer har vi udforsket Pokhara og den smukke natur. Vi har sejlet paa den kaempestore soe og koelet vores kroppe i det forurenede vand. En tidlig morgen tog vi op til den lille by, Sarangkot for at nyde den smukke solopgang over Himalaya-bjergene, inden vi til fods bevaegede os ned gennem rismarker og skove tilbage til en velfortjent morgenmad med udsigt over soeen, bjergene og World Peace Pagodaen. World Peace Pagodaen er et tempel, der blev bygget af japanere for at udbrede budskabet om fred i verden. Dette fredfyldte sted trekkede vi ogsaa op til en dag og noed den maleriske udsigt, inden vi bevaegede os den korte vej ned igen og blev sejlet tilbage til Lakeside af en lille nepaleser. Da vi blev traette af det befaerdede Lakeside, der eftersigende er det mest turistede sted i Nepal, tog vi til det 'rigtige' Pokhara, Old Pokhara, med svundne tiders Newari arkitektur, og stort set ikke andre turister. Det var dejligt afslappende at komme lidt vaek fra neonlys, souvenirshops og cykeludlejninger for en dags tid. Men en dag var ogsaa nok og saa besluttede vi os for at finde et par cykler og komme ud paa de mindre veje omkring soeen. Manden med cyklerne som vi havde udset os en forgaaende dag havde dog et lokalt slagsmaal med naboshop-ejeren da vi ankom, og efter dette foerste moede med synet af lokale nepaleseres naever, valgte vi en anden af de mange udlejere. Det skulle vi ikke have gjort.
Afsted det gik ud langs den nordlige soebred over stok og sten og lokale hunde. Smukt var det og hyggeligt at komme lidt ud at cykle igen, hvilket er noget man rent faktisk kommer til at savne. Efter ca. 3 km.s cykling faldt Shantas ene pedal af og cyklen var ikke til at reparere med det vi havde til raadighed saa tilbage det gik, Ganesh cyklende med to cykler og Mahesh loebende ved siden af. Nye cykler og nye destination ud til vandfaldet "Devi's fall". Efter denne mislykkede tur ved vores egen soe, tog vi en af de naeste dage en lokal bus til en anden soe, men her var det mest spaendende nok kaempeedderkopperne paa stoerrelse med en haand og saa den fact, at det muligvis var her Anjali fik sin infektion. Apropos kaempeedderkopper, saa var der ikke mange kryb hvor vi boede, men som pigerne skrev var der rygter om karkelakker og drengene havde da set nogle smaa nogle, men en aften da boernehjemmet var faldet til ro, belsuttede vi at goere det samme og som ritual ryste vores lagenposer. Denne gang faldt der bare en kaempekarkelak ud og kravlede hen over vores SuperBest plastikposer og under vaegten af disse gigantiske kryb, faldt de fra hinanden som naar man proever at proppe 10 liter letmaelk i. En enkelt karkelak valgte selvfoelgelig at kravle videre ned i Mahesh's taske, og da vi flyttede vaerelse et par dage senere og Mahesh rystede tasken, var den der stadig. Til vores held boede vi ved siden af maeske byens bedste karkelakjaegere og det tog dem ikke lang tid at fange den og holde den i benene hvorved de kunne skraemme os med den endnu engang.

Hos pigerne var der ikke naer saa mange karkelakker, men der var dog et par stykker der havde soegt ly efter et forfaerdeligt uvejr. For ikke at faa flere uventede besoeg tegnede moderen i forsterfamilien kridtstreger paa vores vaerelse. Dette var bare et af mange moeder med den nepalesiske overtro. Vi fandt ogsaa ud af at bananer og chokolade er daarligt for en, naar man er forkoelet og at kortspil resulterer i "no money, no house and no children" og desuden politi!
Det nepalesiske liv er generelt meget anderledes, boernene bliver dagligt tjekket for lus af moderen, som sidder og piller i deres haar og elektricitet er ikke noget man kan regne med mere end 6-8 timer i doegnet! Derudover er det tilladt at slaa boern baade i skolen og derhjemme, dette er dog mest noget drengene har vaeret vidne til. Om loerdagen staar programmet paa det ugentlige bad (vi snoed os dog til 2) og leg med alt fra en gammel metalseng til et tastatur.
Efter at Anjali var blevet udskrevet vovede pigerne sig op i bjergene og loeb afsted inden vi lettede og paraglidede over Pokhara. Det var en fantastisk oplevelse at faa lov at svaeve hen over landskabet og spejde ud mod horisonten og de sneklaedte bjerge.
De sidste par dage var igen festival-time, denne gang lysets festival, hvilket betoed levende lys og dans over alt om aftenen og naturligvis masser af soed, olieret mad.

Summa summarum, vi har netop spist vores sidste dal bhat efter 4 uger med ris og sovs 2 gange dagligt og ser nu frem til hvad det cambodianske koekken har at byde paa! See you in Phnom Phen!

---

Photos

Himalaya-bjergene
Udsigt fra drengenes vaerelse

Gude-geden
Geden der vogtede den tibetanske skole

Festival-time
Boernene i deres paene toej med tikas

Begnas tal
Lokale fiskere.