Advertisement
Published: June 25th 2007
En håndfuld!
Rikke har fat i pigerne på sanddynerne i Gobi-ørkenen.Så er vi atter returneret til vores guest house i Ulaan Bataar (UB), hvor vi skal tilbringe de næste par nætter inden vi Tordag morgen kører med toget mod Beijing.
De sidste 10 dage har vi været på en spændende, men også utroligt opslidende rundrejse, hvor vi hver nat har sovet i ger telt. Vi havde set frem til den første overnatning i ger-telt af flere årsager:
1) Det er helt centralt for mongolernes livsstil at bo i ger-telte. Lidt over halvdelen af befolkningen bor i ger-telte; enten i udkanten af de større byer eller som nomader hvor teltet flyttes rundt 2-3 gange om året. Især Ulaan Bataar har store forstæder, som alene består af ger-telte.
2) Vi var spændte på at lære om skik og brug indenfor telt-dugen.
3) Vi havde fået en julegave fra familien Michaelsen, som først måtte åbnes, den første aften i geren.
Gaven bestod af et tiltrængt supplement af bl.a. "Alt-i-en-kiks", småkager, lakrids, jordbærsnørebånd, tyggegummi, kakao, te og kaffe. Og der gik da heller ikke længe før gaven blev taget i brug. Og mange tak for den, det var værd at slæbe den så langt :-)
Tilbage til rundrejsen: vi er blevet fragtet
Her er vores ger-telt!
Endelig! Vi er klar til den første overnatning i ger-telt og må nu omsider åbne julegaven fra familien Michaelsen. omkr. 3.200 km rundt i en gl. russisk bus med 4x4 (fire-hjulstræk), som så langtfra er opdateret omkring komfort. Den er i enhver henseende utidssvarende, især hvad affjedring og air condition. Læg dertil vejenes beskaffenhed og daglige transporttider på 8-10 timer og I vil kunne forstå, hvorfor Rikke og jeg ind i mellem sad og spekulerede på om vi ville have arrangeret sådan en rundrejse, hvis vi havde kendt forudsætningerne på forhånd. Men da der ikke var en reel mulighed for at vende om, så forsatte vi naturligvis. Heldigvis lider pigerne ikke af køresyge, men Pauline måtte to af dagene bede om en pille. Vores chauffør "Baggy" havde da også 10 hårde dage med konstant at aflæse "sporene" på jordvejene eller i sandet for at vælge den mindst ringe vej :-) Det klarede han fint og vi oplevede kun at sidde fast en gang. Det var til gengæld i det fineste ny-fygede ørkensand, så Mikkeline smed sandalerne og lavede sandslotte, mens alle andre gravede sand væk fra hjulene og skubbede bussen fri i et par omgange.
Vi har boet både i ger-camps og været indkvarteret i ger-telte private hos nomadefamilier. Begge dele har sin charme. Ger camps tilbyder generelt
Flintstones
Mikkeline har fundet en knogle. Hun mente selv at det var en dinosaurus - vi er ikke sikre ;-) bedre mad og har rimelige toiletforhold inkl. "hot shower", som i praksis betyder adgang til bruser med koldt vand. Nomadefamilierne har "et hul i jorden", hvor man forretter sin nødtørft. Desuden hentes vand ved en brønd eller i en flod. Det er også meget begræenset hvad nomaderne kan diske op med, men vi fik da mad omend den var temmelig ensformig alle dage. Endvidere er der kun strøm til rådighed, når generatoren kører. Og det er vel overflødigt at nævne, at vi som vanligt har ikke mindre end 7 gadgets og ligeså mange strømforsyninger med.
Under opholdene hos nomadefamilierne får man virkeligt et indblik i, hvor primitivt man kan leve. Nomaderne bor med deres dyr og vader rundt i dyrenes efterladenskaber. De daglige opgaver er identiske for alle familiemedlemmer, men aå får man også eksempelvis en vis kompetence i at passe får.
Apropos får; vi blev ubetinget mest trætte af fårene og gederne. Forestil jer at blive vækket hver morgen kl 5.30 til brægen fra en gede/fåreflok. Og så når man har ferie!
Vi har oplevet et rigt dyreliv på både stepperne og nede I selve Gobi-ørkenen. Mest fascinerende var det utvivlsomt at se kameler i stort
Gensidig præsentation
hos nomadefamilien, som vi overnattede hos 2 nætter i Gobi-ørkenen. antal, der vandrer rundt ligesom køer eller heste ville gøre det i DK. Dog med den forskel, at der ingen indhegning er i Gobi. Derudover har murmeldyrene været sjove at se. Det er dog lidt uhyggeligt at tænke på, at de bærer pestsmitte og at man hvert år i aug/sep finder pest-inficerede murmeldyr i Mongoliet. Pesten er vist ikke helt udryddet endnu, selvom mange tror det.
Derudover har vi set store ørne, gribbe, små firben og så husdyr som yak-okser, får, heste, køer og geder. Især har der vaeret mange dyrebørn; både føl, gedekid, kalve og lam. Det har pigerne elsket.
Nogle dyr som vi absolut ikke elskede var de aggresive hestebremser, vi oplevede ude vestpå. De var hysteriske og fløj nærmest rundt med brodden fremme. Vi barrikaderede os derfor inde i geren i de få vågne timer hvor vi var i lejren. Der kunne vi så ligge og læse/hvile i duften af Yak-lort, som de lokale bar en i geren og antændte, da det holder insekterne væk. Og det virkede!
Seværdigheder:
Det har især været spændende at opleve sand dynerne og “Flaming cliffs”, hvor Roy Chapman Andrews fandt en række interessante dinosaurus-fund i 1922. Derudover var
Veninder
Vi havde ikke været længe hos nomade-familien før pigerne havde fået en ny veninde. Erdene Zuu-klostret med dets 108 stupaer en stor oplevelse, som klart overskygger de to søer, som vi tilbagelagde relativt store afstande for at se. Henholdsvis vulkan krateret i Khorgo Terkhiin national parken og den frosne is i bunden af kløften midt i Gobi ørkenen ved Yolyn Am var også interessante sights.
Klima:
Vi har som ventet haft nogle lune dage i Gobi, men også ovre vestpå var der dagstemperaturerne et godt stykke oppe i 30'erne. Omvendt har det været koldt om natten, hvor vi har måttet bede om ekstra tæpper for ikke at fryse. Nogle steder har vi haft held til, at lukke taget på geren fuldstændigt i, men da det er sommer for mongolerne lukker de det kun halvt i - også hos turisterne. Men det giver jo så en mulighed for at se på stjerner inden man falder i søvn.
Iflg. guiden er der anslået kun en regnvejrsdag om året i Gobi. Lad os nøjes med at konstatere, at den ikke indtraf mens vi var der. Vi oplevede derimod en meget voldsom sandstorm i Erdene Zuu, hvor vores ger-telt var ved at falde ned om ørerne på os. Vi var heldigvis til stede inde i geren
Gedekid
Pauline holder et lille gedekid efter at familiens jævnaldrende pige havde lært hende at løfte det op. og kunne støtte de to centrale teltpæle, da stormen kortvarigt trak ind over lejren. Dermed slap vi med et fint lag sand og støv i hele geren, hvilket var billigt sluppet i fht. nogle af de andre ger-telte som faldt sammen. Se på billederne!
Summa summarum:
Det har været en oplevelse at se både Gobi og den nordlige del af Mongoliet, som er meget forskellige fra ørkenen. Men vi vil ikke anbefale nogen, at tage en tilsvarende tur af samme varighed før infrastrukturen er forbedret eller med mindre turen kan tilbagelægges i et langt mere komfortabelt køretøj end det vi anvendte. Vi er tæt på at kunne tale om omsorgssvigt, når man sender to børn på 5 og 8 år på forældreorlov under sådanne vilkår.
Vi vender tilbage med nyt fra UB inden Kina kalder!
Take care!
Advertisement
Tot: 0.067s; Tpl: 0.012s; cc: 10; qc: 30; dbt: 0.0251s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
tlp
non-member comment
Føler med jer
Hej Rikke og fam. har lige læst jeres beretning fra UB og jeres køre tur - føler med jer......her på min komfortable kontorstol........hilsen herfra kontoret. Thomas