Advertisement
Det føles som en evighed siden jeg har skrevet til jer. Vi har været 6 dage i Gurung Mulu, vi havde egentlig planlagt at være der i 2, men vores fly blev aflyst gentagne gange da vi skulle afsted så vi besluttede at blive.
Mulu er den største nationalpark på Borneo, man kan kun komme dertil med propelfly og man bor meget primitivt - vi havde kun strøm fra 18 til 23 og kun kolde bade. Men hvilken tur det har været, vi har fået så meget af regnskoven at se, set den største grottepassage i verden (der kan stå 10 Boeing 747 fly i den), været på "canopy walk" et 500m langt hængebrosystem i trækronerne så man kan se skoven fra oven. Været i junglen om natten, det er et helt andet og meget "creepy" sted at være når der er mørkt, der er dyr der laver lyde som dårligt violinspil, og andre lyder som klokkespil - en hel koncert.
Derudover er det om natten at krybene kommer frem, jeg er glad for vi ikke har dem hjemme i DK!
Da vi besluttede at blive et par ekstra dage købte vi en tur
til "The Pinnacles", en helt vild klippeformation på toppen af et mindre bjerg. Turen ville tage i alt 3 dage, første dag sejlede vi til et checkpoint hvor vi skulle vandre 9km til "Camp 5", et endnu mere primitivt sted hvor det eneste vi fik var en tynd madras under et tag. På andendagen skulle det gå løs, vi skulle vandre "kun" 2.4km til Pinnacles som ligger i 1700m's højde. Det var en seriøs hård tur, 1700 højdemeter på 2400m giver en stigning på små 71%. Det foregik på skarpe sten, glatte sten, snoede og glatte rødder. Oveni det den ekstreme varme, igler, rifter, vabler og den ekstreme luftfugtighed så hvert et skridt var en kamp.
Da vi kom ned igen havde vi brugt ca. 7 timer, men det var alle anstrengelserne værd det var en superfed tur, og dejligt at mærke kroppen blive brugt.
Og nå ja, vi besluttede at hyre en båd som kunne fragte os til en rigtig seng da vi kom ned, så vi tog lige 9km vandring efter Pinnacles-turen 😊 Ikke noget at sige til vores kroppe er slidte efter Mulu!
Det var noget af det hårdeste jeg har prøvet,
det kommer ind på en sikker 2. plads efter et maraton.
Vi har efterhånden "vænnet" os til regnskovsvarmen, vi er vant til at vi er drivvåde fra inderst til yderst, morgen til aften. Og det er koldt, svedigtlugtende tøj man tager på om morgenen - man er alligevel gennemblødt efter en halv times vandring. Der er virkelig blevet svedt mange liter, og det føles som om alt vores tøj lugter. En typisk dag i Mulu starter med at være varm og overskyet, så bliver det i løbet af dagen endnu varmere og mindre skyet. Omkring kl. 17 kommer der skyer igen og så kommer den daglige tropiske skylle. Man glæder sig helt til den når man er gennemblødt af sved!
Efter Mulu har det jo været planen at vi skulle have kongeetapen på vores tur, turen op af Mount Kinabalu, Syd-Øst Asiens højeste og se en helt fantastisk solopgang. Dette kræver plads i en af hytterne på bjerget og vi har været i kontakt med en guide der sagde det kunne han sagtens ordne. Da det så kom til stykket var alt optaget - øv, øv, øv, øv og ØV!
Nu
er vi istedet taget til Semporna på østkysten for at dykke, den gode Jacques Costeau sagde engang at dette område er det bedste sted at dykke i verden så det bliver spændende.
Jeg håber i allesammen har det godt derhjemme, jeg savner jer. Det føles allerede som en evighed jeg har været væk!
Advertisement
Tot: 0.075s; Tpl: 0.012s; cc: 10; qc: 49; dbt: 0.0463s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Helle
non-member comment
Thumbs up.
Hej lillebror. I er for vilde. For mig har det jo slet ikke noget med ferie at gøre, men jeg får helt lyst til selv at være der. Det lyder fuldstændig vildt og fantastisk. Respekt. Dejligt at høre fra dig igen. Det lyder vel fortjent med lidt dykning. Knuz søs.