Saa gik turen til Malaysia, 1.del

---

Det er vist paa tide at faa tilfoejet en sidste update til denne travelblog inden vi lukker den helt ned. Marie er i skrivende stund allerede hjemme og godt i gang med sit nye studie....dog med en staerk trang til fried rice og oestens eventyr har jeg ladet mig hoere. Jeg selv har for anden gang udsat min hjemrejse og er lige nu i Battambang i Cambodja, som er et flot og meget oplevelserigt land at rejse i. Efter at have rejst rundt i Cambodja ca 20 dage er min plan at moedes med en folkskoleveninde i Thailand, hvor vi skal bo paa en lille oe Koh Tao i et stykke tid og dykke en masse!

Men inden alt dette havde Marie og jeg en oplevelserig maaned (naesten) i Malaysia. Landet viste sig at vaere et godt alternativ til Indien (Indien er dog bestemt ikke droppet ifht senere, og Marie der havde en dags ventetid i Dehli, pga omstaendig hjemrejse da vi jo skulle have vaeret i Indien, berettede senere med stor begejstring om hendes spaendende dag i byen!), da Malaysia, som landets regering er vaeldig stolt over, bestaar af et vaeld af forskellige folkefaerd og kulturer. Og der er grund til at vaere stolte for det maa siges at gaa gevaldig godt paa trods af det store mix af kultur og religion. Hovedreligionen er Islam, men det er kun omkring 50 procent der er muslimer, ellers kan stort set alle religioner findes i landet, buddisme, hinduisme, kristendom og kinesiske aandetro. Ligeledes er folket en stor blanding af indfoedte malyaer, kinesere, nepalersere, indonerser, inder (vi fik i den grad snust til det indiske folkefaerd og isaer madtraditioner!) osv.

Vi startede vores rejse sydfra, da vi tog en bus fra Singapore over graensen til Malaysia. Foerste stop var i Melaka, der tidligere var Malaysias politiske hovedstad, da byen isaer udgjorde en god handelskilde for landet pga af dens gode placering paa vestkysten.
Her gjorde vi foerste forsoeg med det offentlige transport, som skulle vise sig at vaere ingen sag at benytte i Malyasia, der paa den vis minder meget mere om de europaeiske lande end sine naboer. Vi fandt en bybus til Melaka Raya, et ganske godt omraade for billige bosteder, til 2 kr pr snude. Et ganske nemmere loesning end en taxa, som en ret irriterende inder havde brugt den 5 timer lange bustur paa at oeve os til at prutte korrekt om prisen, da han var overbevist om at taxachauffoerne ville snyde os, smaa dumme turister, han skulle dog vide hvormange thailandske og vietnamesiske taxaer vi tidligere havde "handlet" med!

I Melaka var vi, i forhold til vores tidligere faerd meget kulturelle. Vi var baade paa et museum der beskrev den politiske historie i landet, et museum der illustrede hvorledes man maa (matte) lide for skoenheden i foskellige kulturer, indsnoerret foedder, aeggeformede kranier, lange halse med tunge guldringe, stramme korsetter osv. og hyrrede en cykeltaxa, der viste os alle de beromte bygningsvaerker i Melaka. Chaffoeren praesenterede sig selv som ingen ringere end den malaysiske Bob Marley; landets mest beroemte cykeltaxachauffoer, hvorefter han stolt foraerede os et postkort med et billede af ham selv, hver. Hans taxa var heller ikke nogen helt almindelig cykeltaxa, nej den var overpyntet med farverige plastikblomster, diverse blinklys og kunne tilmed spille Bob Marley sange fra en skrattende baandoptager. Paa vores tur rundt i Melaka vartede han os op med smaa snacks og frugt og han havde gladeligt koert rundt med os hele natten, hvis vi ikke have sagt stop da vi fik en lille anelse om at det mest handlede om at vise os frem til alle sine venner fremfor at foelge den egentlig rute. Men vi fik os en festlig tur gennem Melaka by.

Ud over at vaere gevaldig kulturelle tog vi os ogsaa en ordentlig selvforkaelesesdag, hvor brugte naesten en hel dag paa at toeffede rundt i en kaempe shoppingcenter og som noget rigtig hverdagsagtigt gik vi i biografen og saa Pirates of the Caribiaen 2. Det blev dog ogsaa noget af en oplevelse da det asiatiske publikum lever sig en del mere ind i filmen end os kedelige danskere, folk flaekkede af grin og aergede sig hoejlydt naar noget gik galt.

Efter Melaka gik turen videre til Kuala Lumpur, landets hovedstad, der er godt mix af vestlige bygninger, enorme skyskraber, moskeer, templer osv. Et meget kontrastfyldt vivar. Byen er meget mere organiseret end flere af de andre asiatiske hovedstaeder, bla. med den velfungerende offentlige trafik, baade med busser og skytrains. Men tilgengaeld manglede den en del af den charme som vi fandt i kaotiske Bangkok.
Vi fandt et rigtig backpacker guesthouse, med et broget men meget charmerende personale og en rigtig hyggeligt tagteresse bar, hvor man kunne sidde og nyde en kold oel i den konstante varme selv efter solens nedgang, mellem de mange hoejhuse.

Som enhver anden turist i KL var vi selvfoelgelig noedt til at besoege byens stolthed; Petronas Twin towers, der eftersigende skulle vaere verdens hoejeste fritstaaende taarne. Man kan desvaerre ikke komme hele turen op til 82. etage i taarne, kun en skybrigde der binder de to taarne sammen paa 41. og 42. etage er aaben for turister. Der var gratis entre til taarne men da de kun tager omkring 100 turister op i taarnene om dagen, betoed det at vi maatte staa tideligt op for at staa i koe med omkring 100 andre turister for at faa billetter...ganske uvidende troede vi selvfolgelige at vi ligesaa snart vi modtog billetterne, efter at have ventet min en time i den lange koe, at turen vil gaa direkte op til the skybrigde, men nej... Da vi modtog vores billetter omkring kl 10 efter en lang tids venten viste det sig at vi var paa det hold der foerst skulle op kl 15.15. Pludselig stod vi med fem timer til raadighed, men det vidste sig hurtigt ikke at vaere noget problem, da der i twintowers (i bunden) ligger et kaempe shoppingcenter! Her var etager med butikker i alle varianter og i alle ender af prisskalaen, laes en hel etage kun med dyre maerker saasom Gucci, Hermes, D&G osv. (Og denne gang var det den aegte vare vel at maerke!). Saa efter 5 timers shopping, hvilket ogsaa var det bedste KL havde at byde paa, som flere af de lokale sagde, gik turen op i twintowers. Med vipkort omkring halsen og efter et grundigt security check koerte vi de 42 etager op i elevatoren. Her fik vi saa 10 min -og ikke et sekund laengere! til at gaa amok som en hver anden turist med vores kamera....hmm vi maa nok indroemme at vores vipkort omkring halsen distraherede os en smule fra udsigten, saa udover en masse billeder af bitte smaa biler blev det ogsaa til en del fjolle billeder. Lidt skuffede over vi kun fik lov at komme halvt op i taarnet var vi sammen med et par svensker taet paa at trykke paa knappen til 82. etage, da vores guide endnu ikke var i elevatoen -det havde nu nok resulteret i et stoerre postyr.

Fortsaettelse foelger.....saa er der ogsaa stoerre chance for at de der ikke blev kvalt af denne lange smoerre kan klare sidste del senere!

---