Luang Prabang


Advertisement
Laos' flag
Asia » Laos » West » Luang Prabang
January 20th 2010
Published: February 11th 2010
Edit Blog Post

Onsdag den 20.1.2010



Vi er trætte efter vores tur til elefantlejren. Vi vil dog gerne opleve noget mere i Luang Prabang inden vi tager videre. Vi beslutter os til at tage ”færgen” til en landsby på den anden side af floden. Desværre misforstår jeg systemet her, så mens Anne taler med færgeskipperen kommer jeg til at tage en taxibåd i stedet for. Nå frem kommer vi - lidt dyrere end nødvendigt - og lander ved en lille landsby.

Her er EU i gang med at opgradere byens veje m.m. Som alle andre steder ligger der meget affald i gaderne. Ironisk nok har man sat et skilt op, hvor der både på Lao og engelsk står, at man skal smide affald i affaldsbeholderne.

Det lokale tempel her er i en elendig stand. Det er ved at blive renoveret i samarbejde med Frankrig, men det har vist lange udsigter. En mand opkræver 20.000 Kip i entre og vi spekulere lidt over, om det bare er en der er lidt smartere end os andre eller om pengene går til templet. Vi tager færgen tilbage. Her sejler færgen, når der er passagerer nok, så de andre passagerer er glade for at se os.

Endnu engang spiser vi San daal til aften. Det er vores sidste aften i byen, og vi skal til at beslutte os for, hvad vi vil. Vi ender med at droppe Plains of Jars og beslutter os for at tage en minibus til Vientiane. Det er sent nu og de fleste turarrangører har lukket, og hos dem der har åbent, er prisen høj, så vi beslutter os til at finde en bus i morgen.


Torsdag den 21.1.2010



Rejsedag.



Vi mødes med Hyco på Det Skandinaviske Bageri. Prisen er ikke blevet lavere i nattens løb. 2 mio. kip for en minibus til os alle 6. Vi får dog en meget bedre pris ved at ringe til den turarrangør i Viang Ving, der har sendt os til Luang Prabang. Og det viser sig, at de har en minibus i byen, der gerne vil køre os til Vientiane for 150 US hvilket er ca. 2/3 af den pris vi ellers skal give. Så inden vi får set os om, er vi på vej til Vientiane.
Det var en lang tur med mange sving men ingen der fik det dårligt (vi er nu også blevet øvet i bjergkørsel). Ni timer senere er vi i Vientiane. Vi har reserveret to værelser på hotellet vi boede på sidste gang vi var i Vientiane. Børnene får lov til at bestemme aftensmad, så det ender med svenske pizzaer.



Additional photos below
Photos: 4, Displayed: 4


Advertisement



Tot: 0.056s; Tpl: 0.014s; cc: 7; qc: 24; dbt: 0.0215s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1mb