Advertisement
Published: February 2nd 2010
Edit Blog Post
Søndag den 17.1.2010
Vi spiser morgenmad på hotellets lille terrasse på første sal. Der er en dejlig udsigt over floden, der desværre er lidt skæmmet af en fuglerede af luftledninger, der går forbi huset, som så mange andre sted i Laos.
Vi taler lidt med vores nabo, der viser sig at være amerikaner, og der i dagens anledning ikke var i dametøj. Han nyder en morgenbajer og fortæller, at han kommer til Laos hvert år i syv måneder. Her bor han i en lille landsby, hvor han underviser de lokale børn. Der er ingen skole i området, så det er deres eneste mulighed for at få undervisning. Resten af året arbejder han i USA som lærer. Han er begejstret for den frihed han oplever i Laos, og som der for ham ikke findes i USA. Her kan han være som han har lyst til uden at der er nogen der kommer efter ham. Desværre er der nogle der udnytter denne frihed til at udnytte andre, især i industrien for børneprostitution som kedeligt nok også finder sted her blandt visse vestlige turister. Han fortæller begejstret om livet i landsbyen, men desværre har vi ikke så meget tid før end vores bus
kommer.
Bussen til elefantlejren skulle komme kl. 9.30. den er dog forsinket i en sådan grad, at vi allerede inden vi forlader hotellet kan se, at programmet ikke kan holde. Der er kun en halv times kørsel til lejren, der ligger lige uden for Luang Prabang. Selv om vi kører i så kort tid, ender vi i junglen der i bogstaveligste forstand ligger lige udenfor byen.
Vi starter med at sejle i en langbåd over floden til hytten, hvor vi skal bo. Da vi skal være rigtige mahutter får vi også udleveret rigtig mahuttøj, som der dog ikke er nogle af de rigtige mahutter der går i. Det har den fordel, at vi ikke sviner vores eget tøj til. Sammen med de andre mahutaspiranter, ligner vi en flok straffefanger, som vi går på vejen igennem den lokale landsby.
Vi kan allerede nu se, at der ikke bliver en elefant til hver, og det viser sig dog også hurtigt, at programmet vi fik udleveret i Luang Prabang ikke har noget med virkeligheden at gøre. Lidt ærgerligt, at de har glemt at give det til folkene i elefantlejren. Det viser sig også, at vi ikke er de eneste der
har fået lovning på vores egen elefant. Børnene bliver lidt skuffet i starten, men der er ikke andet at gøre end at få det bedste ud af det. I hvert fald kan vi være sikre på, at klage ikke er andet end spild af tid.
Vi starter med en elefantvandring på halvanden times tid. En tur, hvor vi sidder i kassen op på ryggen af elefanten. En fin tur, om end lidt lang. Det er ikke så komfortabelt at sidde i kassen. Hjalte får lov til at sidde på den mindste elefant der kun er 7 år. Han sidder på hovedet foran mahutten. Der hvor man skal sidde på en elefant.
Efter vores første tur giver vi elefanterne elefantgræs til frokost og vi får vores frokost. Under frokosten bliver vi instrueret i hvordan man styrer en elefant. Som al undervisning her foregår det ved, at læreren siger noget og vi gentager i kor. Efter frokost får Anne og Hjalte mulighed for at afprøve deres nye færdigheder, mens vi andre bliver i kurven.
Til slut bader vi elefanterne. Det foregår ved, at man sidder på elefantens hoved med mahutten bagved. Så slår elefanten snablen ned i vandet og
trutter vand over skulderen til vi alle er godt våde. Det er lidt som at sidde på en rodeotyr, dog med sikkerhedssele i form af mahutten der holder på en. En sjov oplevelse og dejligt med et bad.
Inden aftensmaden er der mulighed for en tubing tur. I hver vores bilslange sejler vi ned af floden i en halv times tid. Det går ikke så stærkt og det er nok også meget godt.
Aftensmaden er fin og guiden lover os, at i morgen er der en elefant til alle, da vi ikke er så mange der overnatter. Vi er sikker på, at han mener det og er også sikker på, at kontoret i Luang Prabang ikke har fortalt ham, hvor mange turister der kommer dagen efter, så vi sætter ikke forventningerne for højt.
Huset et et fint hus lavet i træ og bambus. Af en eller anden årsag er der åbent ud til det fri oppe under taget, så det bliver en kold nat.
Mandag den 18.1.2010
Vi vågner til lyden af fugle og aber i det fjerne. Sådan burde man blive vækket hver dag. Morgenen starter kl. 7.00 med at vi går ud
og henter elefanterne i junglen. Der er en elefant til hver, så vi får alle lov til at ride vores elefant til lejren uden mahut bag på. Elefanterne skal have deres morgenbad, men da vores tøj stadigvæk er vådt og det er hunde koldt springer vi over.
Efter morgenmad får vi nyt tøj og finder ud af, at der naturligvis ikke er elefanter til alle. Vi får dog en god tur alligevel. To og to om en elefant drager vi ind i junglen og først efter 2,5 timer er vi tilbage. Det er rigtig hyggeligt og sjovt at sidde på en elefant, dog er 2,5 time mere end rigeligt.
De kommandoer vi har lært viser sig at virke i praksis. I hvert fald i nogen grad. Hvis en elefant først har fået øje på noget spiseligt kan det godt være svært at få den tilbage på sporet igen, og nogle gange måtte der da også professionel hjælp til.
Vi slutter dagen med elefantbad og er alle enige om, at det har været en god dag. Det holder lige indtil, at vi efter aftensmad kommer tilbage til vores hytte, hvor der på spejlet sidder en stor fed edderkop.
Og den var stor. Det hjælper heller ikke på humøret, at jeg ikke rammer den i første slag. Heldigvis får jeg et forsøg til og vi slipper for at skifte hytte…
Tirsdag den 19.1.2010
Dagen starter igen tidligt med at vi henter elefanterne kl. 7.00 og ridder dem til lejren. Anne tager morgenbad med elefanterne og vi andre tager billeder imens.
Så er tiden med elefanterne over. Efter morgenmaden pakker vi vores ting og skal derefter ud i kajakker. Vi bliver kørt til et startsted og har ca. to timers sejlads foran os. Inden vi kommer rigtig i gang spiser vi frokost ved et vandfald uden vand i.
Vi sidder to i hver kajak og Freja deler kajak med guiden. Det er en flot tur og vi har kun et enkelt kæntringsforsøg. Det viser sig, at den ene kajak hurtigt bliver fuld af vand, da bundproppen (en plasticpose) sider løs. Den bliver dog hurtigt tømt for vand og posen kommer på plads, og så er vi godt sejlende.
Det var en flot og lidt lang tur. To timer blev næsten til tre inden vi var færdige. Langs floden var der meget liv. Folk dyrker
køkkenhaver ned til floden, fisker, bader osv. En gruppe arbejder med at samle sten op fra floden. Det foregår ved, at manden dykker ned efter sten og så sier konen al sand fra, så der kun er sten tilbage. Når båden så er ved at synke sejler de stenene til et opsamlingssted. Et hårdt og sikkert dårligt betalt arbejde, der nogle steder var udkonkurreret af en maskine, der sikkert gør det samme arbejde på ingen tid.
Vi har haft en god tid i elefantlejren. Synd at de forsøger at sælge noget de ikke har for den vare de levere er også ok.
Tilbage i Luang Prabang havde vi bestilt et andet værelse, der var en del bedre end det vi sidst havde. Vi mødes med Hyco og spiser sin daal på det hyggelige sted.
Advertisement
Tot: 0.07s; Tpl: 0.01s; cc: 5; qc: 45; dbt: 0.0342s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb