Advertisement
Published: February 2nd 2010
Edit Blog Post
Fredag den 15.1.2010
En lidt anstrengende nat på nogle elendige madrasser. Det var koldt og vi fik brug for vores varme tøj, som vi ikke har så meget af. Vi taler om at flytte, men vi når ikke til mere end at tale om det. Vores nabo er en mand i 50’erne med sømandstatovering og lyserød kjole, solbriller og cowboyhat…
Vi spiser morgenmad med Hyco på Det Skandinaviske Bageri. En genial opfindelse med disse svenske bagerier. Vi overvejer hvordan vi kommer videre, når vi skal videre herfra. Vi vil gerne til ”Plain of Jars” en stor slette med en masse krukker der er kastet ud over området. Selvom mange er fjernet er der stadigvæk flere hundrede krukker, der vejer mellem 600 kilo og flere tons. Der er ingen der ved hvad krukkerne har været brugt til.
Det største problem med at komme til Plain of Jars er at det tager ca. 6 timer i minibus af bjergveje, og når man skal derfra er der ingen ting mellem Plain of Jars og Vientiane ud over en bustur på 11-12 timer. Vi kan se på kortet, at der er en vej der går sydover ned til en grotte vi gerne
vil besøge, så måske kan vi tage den vej i stedet for over hovedstaden. Endelig er det også muligt at flyve til og fra Plain of Jars.
Efter et par besøg hos forskellige turarrangører, er antallet af muligheder skrumpet ind. At flyve fra Luang Prabang til Plain of Jars er stort set umuligt. Der er ganske vist tre ugentlige afgange, men flyet flyver kun, når det er stort set fuldt, og der er ingen der kan huske, hvornår der sidst er sket. At tage fra Plain of Jars direkte syd på til grotten er der ingen der vil anbefale, og der ej heller nogen der vil køre os. Lokalbussen i området er blevet indstillet, fordi man er ved at lave veje der. Et hold vietnameser er ved at asfaltere vejen og de kan finde på at lukke vejen i flere timer, så det kan tage dage at tilbagelægge de par hundrede km., der er på kortet. Så lige nu overvejer vi at køre der til i minibus og tilbage til Vientiane i fly eller helt at droppe Plain of Jars.
Luang Prabang er en tidligere hovedstad og hjemsted for mange templer. Byen er på Unescos liste over bevaringsværdige
steder dels på grund af alle templerne og dels på grund af den kolonistiske arkitektur, der er bevaret i særlig grad. Byen er derfor meget besøgt og her er mange flere turister, end vi hidtil har oplevet i Laos. Især de lidt ældre turister i større og mindre grupper dominerer gadebilledet.
Vi besøger Phu Shi - et tempel der ligger på en top midt i byen. Her er en fin udsigt over byen og vi får set Buddhas fodspor. Den mand har virkelig haft travlt.
Lørdag den 16.1.2010
Dagen går med meget lidt. Vi bestiller ophold på en elefantlejr. Der er flere at vælge imellem. Vi vælger en, hvor det er muligt at opholde sig i tre dage. De andre er kun endags eller todagsture. På vores elefantlejr skal vi i skole, da vi skal uddannes til mahutter. Der er et fint program for alle tre dage, og på den sidste dag skal vi være i stand til at styre vores elefant selv, uden at mahutten blander sig.
De lover, at vi får hver vores elefant. Det hele lyder for godt til at være sandt, så vi tænker lidt på guidebogens ord, at hvis noget ser
ud til at være for godt til at være sandt, så er det det nok også. Uanset hvad så glæder vi os til at komme ud til nogle elefanter.
Om aften spiser vi sammen med Hyco, en russisk pige og to piger fra Korea. Hyco har fundet et meget fint sted der ligger lige på den anden side af floden og med udsigt til floden og byen. Det er ejet og drevet af en Australsk dame. Her tilbereder man selv maden på en ”sin daad”. En sin daad er en slags grill der hvor det også er muligt at tilberede suppe. Man lægger tynde skiver kød på risten og grøntsager i vand, der så bliver til grillet kød og suppe. Det smager dejligt, og ungerne synes det er sjovt både at tilberede og spise.
Advertisement
Tot: 0.105s; Tpl: 0.019s; cc: 6; qc: 45; dbt: 0.0471s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb