Foerste arbejdsdag

---

I gaar var vi for foerste gang paa noget serioest voluntoerarbejde. Vi havde godt nok foerst lige en russisklektion, hvor vi for foerste gang bevaegede os vaek fra gloser og ind paa nogle smaa saetninger, som fx. Jeg kan godt lide the. Kan du lide the?

Efter frokost (hvor jeg fik pommes frites med lammekebab hos Mette og Maria... LAEKKERT) tog vi saa afsted til hjemmet med de doeve boern. Da vi var paa rundtur der, sagde vi til dem at vi ikke kunne snakke russisk, og heller ikke kunne tegnsprog, saa maaske ville det vaere lidt svaert at kommunikere med boernene, men de sagde: "Nejnej, det er overhovedet ikke noget problem!" Men selvfoelgelig var det et kaempe problem! Vi havde heldigvis to af de lokale voluntoerer med, som kunne oversaette til og fra russisk, men ved tegnsproget maatte de give op. Foerst ville de have fordelt os paa tre klasser, men med kun to tolke, gik den jo ikke, saa Maria og jeg fik fjerde klasse sammen med Renata og Mette fik anden klasse sammen med Rustem.

Boernene var vildt begejstrede over os, og da de fandt ud af at de kunne laere os tegnsprog blev de helt vilde. De laerte os saa mange ord, at jeg idag kun kan huske mit navn, og "familie"... Men det skal nok blive godt. Naeste gang har vi planer om, at de skal male deres familier til os. Disse boern er nemlig fra de rige familier, og bliver hentet hver loerdag eftermiddag til en weekend hjemme. De var faktisk ganske almindelige boern, den eneste forskel fra danske unger, er at de havde et meget stremt skema her. Nok kun ca 2 timers fritid om dagen, men saadan er det generelt, ogsaa i deres helt almindelige boernehaver.

Efter dette besoeg tog vi ud paa hjemmet med de handicappede boern, som ikke har nogen foraeldre - eller i hvert fald ikke nogen, som vil kendes ved dem. Det var en helt anden oplevelse. De mest agressive boern var stadig lukket inde, og da vi kom var personalet lige i gang med at faa boernene til at tisse - i en potte efter tur, midt i det hele og helt af med bukserne, saa de ikke bliver vaade.

Vi skulle arbejde med den ene gruppe, som bestod af lidt stoerre boern. Vi fandt en bold frem og begyndte bare at kaste den til hinanden. Man opdagede lynhurtigt, at de her boern var paa totalt forskellige stadier. Nogle kunne ikke tale, andre var fuldstaendig kvikke. En af pigerne virkede ikke til at fejle det mindste, bortset fra, at hun havde vand i hovedet. Til gengaeld var der en anden lille pige, som ikke kunne tale, men som skreg uafbrudt fra vi kom til vi gik, og som havde snot over det hele. HUn bed i sig selv til det begyndte at bloede, og slog sig selv i hovedet og hev sig i haaret. Desuden braekkede hun sig i sine haender. Personalet paa hjemmet forsoegte at dysse hende ned, men hun var fuldstaendig hysterisk. Hver gang een eller anden kom hen til hende, skreg hun bare endnu hoejere. Sjovt nok kastede hun kaerlighed paa os tre, og kom hele tiden hen og ville krammes. Det var virkelig svaert at se og blive ved med at afvise hende, men hun var totalt smurt ind i opkast, blod og snot. Det var simpelthen for ulaekkert! Jeg forstaar overhovedet ikke, hvorfor hun ikke blev vasket.

De boern, som var kommet til skade og havde et saar, havde faaet saadan noget blaat noget paa, ligesom man bruger til grise, der bider hinanden i halen til at desinficere med....

Efter dagens arbejde tog vi hjem til mig for at lave varme "hveder". Det var meget hyggeligt, selvom de blev lidt for toerre, og jeg tror min "mor" syntes vi var lidt underlige. Aizhan var ikke hjemme, saa vi kunne ikke rigtig forklare hvad vi havde gang i.

I dag har vi ikke rigtig lavet noget, bortset fra at undervise i dansk. Vi er noget til et niveau der ca. hedder: "Hvad har hun paa?" Og saa kan de sige "Skjorte, kjole, bukser osv." Vi synes selv vi er nogle umaadeligt kreative laerere, som laver opgaver og tegner paaklaedningsdukker til dem. Vi har en enkelt ambitioes elev, som paastaar, at han vil laere at tale flydende dansk. Jeg har lovet ham, at naar han kan det, maa han gerne komme og besoege mig, og jeg skal nok betale... Det kommer vist til at tage et par aar.

I aften skal vi ud at spise paa en hyggelig udendoers restaurant, hvor vi haaber at kunne bestille saadan nogle laekre grillede koedstumper, som de saelger overalt, men som vi har faaet at vide, vi kun maa koebe paa ordentlige steder, medmindre vi oensker en kvik diarre, saa vi har ikke proevet det endnu. Meget spaendende. Og saa skal vi have is. Vi har ikke spist is i en uge nu, saa den er velfortjent!

Paa soendag skal vi igen paa tur med BS Kazakh. Det glaeder jeg mig til. Det bliver ikke saa haardt som sidst, det er mere bare en hyggetur, hvor man selv kan bestemme om man vil gaa ture eller bare slappe af.

Forresten er jeg begyndt at droemme, at vi tager hjem paa weekendture. Sidste nat kunne vi ikke komme med flyet herover igen, saa vi blev noedt til at vente helt til den 28. maj, og det var jeg bare rigtig sur over. Jeg var helt lettet, da jeg vaagnede op, og opdagede at jeg VAR i Kazakhstan og ikke behoevede at vente i mange dage.

Nu vil jeg smutte igen...

- Hanne

Nu vil jeg smutte igen.

---