Noeglebarn

---

Saa har vi igen fundet vejen til internetcafeen, efter en fridag. For i dag har vi haft fri, og det har hele tiden vaeret meningen vi skulle have fri, saa der er ikke gaaet noget galt i planlaegningen i dag.

Vi valgte at bruge tiden paa Bazar, med at tulre rundt og kigge paa boderne. Der er isaer mange toejboder, fyldt med maerkevarer, som Gucci, Prada, Versace og saa videre. Selvfoelgelig kopier, og vi opdagede hvorfor alle her render rundt med saa mange kopivarer: Det er det eneste man kan faa. Ret vildt, for man kan ikke engang faa aegte maerkevarer. Vil man have et par bukser, maa man altsaa finde sig i, at det er kopier.
Vi koebte ikke noget. Men egentlig er det aergerligt, at man ikke kan faa noget uden maerker, for det er slet ikke saa grimt, toejet.

Det mest eksotiske ved bazaren er deres handel med mad. Hvis man forestiller sig en markedsplads fra 1001 nats eventyr, saa har man ca et billede. Og det er virkelig vildt hvad man kan faa i de udendoers boder - uden koeleskab. Kylling friskslagtet, maelk fra kander, en kop the eller en hund (som altsaa er levende, de spiser dem ikke). Gerne i den samme bod.

Apropos det med, at de ikke spiser hunde: Hvis man ikke er vaks naar man koeber koed paa bazaren, saa risikerer man at faa et hundelaar i stedet for et lammelaar. Men det er ulovligt, saa der er ikke saa mange der goer det (sagde ham der fortalte os det beroligende) Heldigvis koeber min familie ikke mad paa bazaren!

Efter bazaren vendte vi naesen hjemad for at spise frokost. Jeg koebte lidt mad i supermarkedet (lillebror ostehapser, for at det ikke skal vaere loegn) og gik hjemad. Jeg har nemlig faaet egen noegle (!) og foeler mig naesten voksen. Der var bare lige det lille problem, at jeg ikke kunne finde ud af at laase doeren op. Saa der stod jeg saa og boevlede, da doeren til nabolejligheden gik op. Jeg taenkte: "Jeg er reddet" og sendte et boenfaldende blik mod naboen, som straks sludrede afsted paa russisk. Jeg fremstammede et "Hjaelp mig" paa russisk, hvorefter hun gik ind og hentede deres telefon, og blev fulgt af sin mand, sin mor og tre boern, som alle saa paa mig med interesserede blik. Men tror I de hjalp mig?? Jeg kunne sige "Hjaelp mig" paa nok saa mange sprog, de stod bare og gloede. Til sidst gav jeg op, og gik ud for at spise min frokost i parken, selvom folk gloede meget paa mig. Jeg gloede bare arrigt igen, de skulle bestemt ikke komme og mene noget, naar de ikke engang vil hjaelpe mig med at laase doeren op!

Ellers har jeg vaeret til frisoer i dag. Det kostede 50 kr, og var en rigtig fin salon. Det var lige til at overkomme. Vi har allerede planlagt, at vi skal have lavet ansigtsbehandling, manicure og meget andet inden vi tager hjem.
De syntes det var helt fantastisk med mit lyse haar, alle var lige henne for at hoere et og andet. Og jeg synes faktisk de slap helt heldigt fra det. Det tog nok ca et kverter at toerre det, og hun blev ved med at filre ved det, indtil hvert haarstraa sad perfekt. Men det er ogsaa rart nok at blive nusset om. Jeg gjorde godt nok store oejne, da hun touperede det hele meget grundigt, saa mit haar lignede en kaempe bunke hoe paa toppen af mit hovede. Men hun havde heldigvis en plan med det, saa det endte godt.

Jeg har ogsaa faaet mig en lille sludder med Andrij, som havde det meget daarligt med, at vi ikke havde noget at lave. Men han havde skrevet til boernehjemmet om vi maatte arbejde der, og nu venter han paa svar fra regeringen. Vi har heldigvis allerede faaet lov til at arbejde i de doeve boerns hjem, saa lidt har vi da at lave paa tirsdag, hvor vores rigitge arbejde skal begynde.

Naa, jeg vil slutte. Vi skal ud at spise i aften, fordi det er fredag. Og i morgen skal vi ud og samle skrald. Hvis det da bliver til noget.

Hilsen Hanne

---