En skuffelse

---

I dag har vi saa fjerde dag i vores week of kindness. Det var meningen, vi skulle ud og goere rent hos nogle gamle og fattige mennesker, som boede ude paa landet, og vi havde alle tre glaedet os rigtig meget. Men desvaerre havde de skoleboern, som skulle hjaelpe os med det, ordnet det hele, foer vi kom. Det var noget af en skuffelse. Endelig skulle vi have vaeret igang med noget, og saa blev det bare ikke til noget alligevel. Jeg haaber ikke, det gaar paa samme maade med vores boernehjemsarbejde. Vi er lidt bekymrede, fordi Andrij er taget til hovedstaden Astana, og bagefter skal han til Almaty, og vi kan ikke rigtig se, hvordan han skal faa tid til at snakke med boernehjemmene. Men vi krydser fingre.

Jeg fik egentlig en lidt sjov oplevelse ud af den lange formaalsagtige bustur. Jeg kom til at sidde helt oppe i nakken af ham, der solgte billetter, fordi der ikke var andre pladser, og saa sad jeg lidt i vejen for alle dem, der skulle betale. Saa jeg blev midlertidigt ansat som busbilletsaelger. 30 Tenge pr. stk. Det var meget sjovt. Saa rakte jeg pengene til billetsaelgeren, og viste ham med fingrene, hvor mange der blev betalt for, og saa gav han penge tilbage til mig, som saa gav dem videre til passageren. Jeg haabede, min loen kunne vaere en gratis bustur, men den gik ikke. Men de smilede venligt til mig, og det er da altid noget. Saa jeg har gjort min egen lille venlige ting i min venlighedsuge.

Mettes og Marias familie er rimelig maerkelig. Deres "far" gaar hjemme, fordi han engang er blevet slaaet ned af sin bedste ven (ikke saerlig godt venskab der), fordi han tjente saa mange penge. Saa nu passer hans boern ham. Moren og faren er blevet skilt, fordi hun konverterede til kristendom, da han var blevet slaaet... Hun proevede nemlig at bede til Allah, og det hjalp ikke, men saa bad hun til den kristne gud, og saa blev han rask. Og saa ville han skilles.
Den anden dag brokkede han sig over, at Mette og Maria ikke kan tale russisk endnu. Helt aerligt, de har vaeret her i 14 dage, det er sandelig paa tide de faar laert at snakke flydende russisk. Og hvis doetrene ikke er hjemme, skal Mette og Maria lave mad til ham, for han goer det bestemt ikke selv. Han har travlt med at se fjernsyn.

Noget andet, som er lidt sjovt med deres familie: Vi havde snakket om, hvor gammel Andrij mon kunne vaere, fordi han har en utroligt ung kone (hun ligner een paa sytten, men hun er vist 23) og et lille barn paa ca halvandet. Og vi troede han var omkring fyrre. Saa vi spurgte Serena, som er den aeldste datter, og "mor" i huset. Han er 33, men grunden til, at han ser saa gammel ud, er selvfoelgelig, at han er saa klog. Og det er ogsaa derfor han er ved at miste haaret. HAHA!!
Saa snakkede vi lidt om, at det var lidt synd for hans unge kone, at hun altid var alene hjemme, for han rejser meget rundt i landet. Men det syntes Serena bestemt ikke, der var synd. Han havde jo succes, og man blev ikke lykkelig af, at tilbringe tid sammen med sin mand, hvis han ikke var succesfuld, saa er det da meget bedre at man aldrig ser ham. Saa laenge han tjener penge nok. Rimelig stor forskel fra dansk mentalitet. Det var lidt underligt.

Jeg har ogsaa vaeret et smut paa bazaren i dag, sammen med Aizhan og hendes veninde. Og paa vejen hjem, moedte vi en pige fra deres klasse, som de bare ikke kunne fordrage. Hvorfor ikke? Jo, hun var palestinaenser, og saa gik hun for oevrigt i alt for korte skoerter! Hmmmm....

Ellers er jeg ved at vaere traet af burgere til morgenmad, men i gaar fik jeg pandekager, saa det var ok.

Jeg tror ikke, der er mere at fortaelle idag. Vi satte nogle flere plakater op, i stedet for at goere rent. Det var ikke saa interessant. Men vejret er godt, og vi spiser is og nyder det.

Hilsen Hanne

---