Paa udflugt

---

Nu er vi kommet igang med "week of kindness". Vi er altsaa blevet rigtige voluntoerer og har i dag haft vores foerste "job". Det gik ud paa at haenge nogle plakater op i busserne, hvor der var skrevet et lille digt om, at man skal rejse sig for de gamle, de gravide og saa videre i bussen. Jeg var i en gruppe paa seks personer, som alle sammen var vildt begejstrede over, at jeg var med, men de gik nu ikke saa meget op i at snakke med mig, saa det var lidt kedeligt i laengden. Det var ogsaa en meget fnisende og ikke saerlig effektiv gruppe, men lidt fik vi da lavet.
Sjovt nok var der mange buschauffoerer der sagde "Njet" naar vi spurgte om lov. Lidt underligt, for det var da godt nok en rimelig harmloes seddel.

Da de ikke gad haenge flere plakater op, inviterede gruppen mig ind i deres nye, fantastiske supermarked. De er meget stolte af deres supermarkeder hernede. De minder rigtig meget om danske supermarkeder, saa der var nok noget, jeg kunne finde mere spaendende at se, men de ville altsaa meget gerne vise mig det. Og det var ogsaa stort - og tomt. Der var en masse masse gulvplads, der havde saamaend vaeret plads til at koere en bil i gangene. Det var faktisk lidt specielt at se. Der var heller ingen kunder, det var helt stille. De forklarede det med, at det var helt nyt, saa folk skulle lige vaenne sig til det. Det var underligt.

I gaar var vi paa udflugt med Andrij og hele hans familie. Vi var oppe at se nogle vigtige mausolaeummer. Eet med en usbekerprinsesse, som var blevet draebt af en slange, og et andet et i byen, hvor hendes mand laa. Der er een eller anden tradition med, at naar man bliver gift i Taras, saa skal man besoege begge mausolaeummer. Og vi var da ogsaa heldige at stoede paa et brudepar. Og en flagermus, som baskede rundt i himlen over os.
Vi koerte ogsaa en lang tur ud i bjergene, hvor vi skulle vaere gaaet en tur. Desvaerre kom der en politibetjent og sagde et eller andet, saa vi blev noedt til at koere hele vejen tilbage igen, uden at have gaaet. Det var en skam, men vi saa da en masse ud af vinduerne.
Politibetjentene her er meget upopulaere, fordi de faktisk skaber flere problemer for befolkningen, end de kriminelle goer. Ham paa bjerget ville ogsaa bare have nogle penge, for at vi kunne faa lov til at fortsaette - saadan er de. Men det ville vi selvfoelgelig ikke give ham.
Man kan ogsaa risikere, at blive stoppet for at vise ID uden grund, og hvis man ikke har det med, faar man en boede. Derfor har vi faaet at vide, at vi skal gaa med vores pas paa os hele tiden. Men vi maa ALDRIG raekke betjenten det, for saa risikerer man, at han stjaeler det. De er nogle vaerre nogen!

Men bjergene var enormt flotte. Med sne paa toppen og alt muligt. Det vil nok forsvinde i loebet af april og maj. Men lige meget hvad, saa glaeder vi os alle tre helt vildt meget til vores bjergture. Den foerste er om et par uger.

Vores chauffoer var en kvinde, der hed Sophia. Hun talte og saa ud, som om hun var fuld. Og hun koerte bestemt ogsaa saadan. Hun koncentrerede sig om alt muligt andet end netop vejen, og da den var fuld af huller, saa blev vi bumpet rimelig meget rundt. Det med sikkerhedsseler gaar de ikke saa meget op i her. Ikke engang deres boern er spaendt fast, og de synes vi er meget fjollede, naar vi spaender os fast, hver gang vi saetter os ind i en bil. Men med den trafik de har her, saa tror jeg nu det er meget klogt!!

Efter turen i bjergene, tog vi paa ukrainsk restaurant, hvor man kunne faa noget enormt laekkert, grillet svinekoed. Totalt dansk grillmad. Det var bare laekkert. Sophia valgte oel til maden. Det bekymrede os lidt, fordi hun jo skulle koere os hjem bagefter. Men vi lever alle tre endnu!
Naar man gaar paa restaurant her, saa er det den, der inviterer, der betaler. Det vil altsaa sige Andrij. Det er ogsaa ham, der baerer vores tasker, aabner bildoerene, forklarer, oversaetter og alt muligt. Det er meget sjovt, isaer det med doerene, for det er ikke saerlig tit, nogen holder doeren for hinanden her. Han er hoeflig baade paa europaeisk og paa kazakh. Besvaerligt for ham.
Man faar altid serveret roeget ost til maden. Det smager lidt ligesom roeget fisk. Det er ikke lige mig.

Ellers er der ikke saa meget at fortaelle i dag. Maria og jeg er blevet ramt af maveonde. Vi har vores egne hakkeboeffer mistaenkt for at have skylden. Det er ikke saa forfaerdeligt slemt, men ret irriterende alligevel, fordi man er lidt traet og uoplagt.

Vi har faaet lov til at komme i boernehaven med de doeve boern et par timer om dagen et par gange om ugen. Ellers skal vil nok alligevel arbejde i det foerste boernehjem vi saa. Det bliver spaendende at komme igang med det. Hvis vi er heldige bliver det naeste tirsdag, efter at vores "vaer soed ved hinanden uge" er slut. I morgen har vi uddannelsesdag. Jeg ved ikke helt hvad vi skal lave, men det finder vi nok ud af.

Jeg bliver stadig glad for at faa mails. Og beskeder og kommentarer. Saa skriv endelig til mig. Jeg vil meget gerne have nyheder eller bare en hilsen

---