En masse at fortaelle


Advertisement
Kazakhstan's flag
Asia » Kazakhstan » Taraz
April 8th 2007
Published: April 8th 2007
Edit Blog Post

Lige nu sidder jeg paa en Internetcafe. Vi har lige vaeret til paaskegudstjeneste i noget, der mindede om en dansk pinsekirke. Det var faktisk lidt svaert at holde masken, naar de alle sammen var vildt opstemte, og begejstrede, og vi forstod ikke en brik. Men det var sjovt nok at opleve.

Angaaende arbejdet i organisationen Zhambyl Zhastary: Det er der ikke. Vi laver virkelig ikke noget. Vi har lidt russiskundervisning og gaar en masse ture - de mener det er meget vigtigt vi faar en blid start. Og det kan man vist roligt sige at vi goer. Desuden er der ikke nogen kultur for voluntoerarbejde i Kazakhstan - de har helt utroligt svaert ved at forstaa, hvorfor vi bare gerne vil komme og arbejde - uden at tjene penge!! Der er nogle andre voluntoerer ogsaa, fra USA, og den vi snakker mest med er en fyr der hedder Spry. Han har vaeret her i et halvt aar, og han siger, at han stadig ikke altid kan faa lov til at lave noget. Det er ikke som i Danmark, hvor man bliver sat igang med det samme. Han forklarede det som et levn fra sovjettiden, hvor man aldrig rigtig lavede noget som helst. Maaske har han ret. I hvert fald er der temmelig meget af det, Mette kalder manana - afrikansk mentalitet: Hvad vi ikke naar i dag, det goer vi bare i morgen.

Og sikke en masse te de drikker. Jeg bliver tilbudt te i min familie hver halve time. Og mad bliver jeg ogsaa tilbudt konstant. Det sjove er, at jeg aldrig har set dem spise et serioest maaltid. Spry siger, det nok er fordi de spiser hele tiden. Saa naar de drikker te for 517. gang den dag, saa tager de lige lidt broed eller saadan noget. Det er bare underligt at sidde og spise helt alene, mens de holder oeje med, om man nu ogsaa kan lide det.

Vi fik at vide, at det var meget vigtigt, at vi fortalte dem, at vi godt kunne finde ud af at goere ting selv - for ellers vil de fortsaette med at skaenke juice, redde min seng, finde mit bestik, fylde badekarret osv. Saa vi laerte et meget vigtigt russisk udtryk i gaar: Ja sama. Det betyder: Jeg kan selv! Jeg bruger det meget!

Apropos Spry: Han er enormt amerikansk, og fordi amerikansk er lig med supersej hernede, saa har han naermest gudestatus. Alle piger er forelskede i ham, selv min vaertsmor taler om ham med megen beundring, og alle fyre oensker at vaere hans buddy. Undtagen os, vi er ikke specielt vilde med ham, jeg synes faktisk han er lidt for hoejroestet og amerikansk blaereroev. Men vi har ham mistaenkt for at vaere vild med Maria... Meget spaendende. Faktisk tror jeg han synes, det er meget rart, at der er nogen piger han kan snakke med, uden de fniser og kigger beundrende paa ham hele tiden.

Der er simpelthen rigtig meget at fortaelle. Desvaerre er computerne hernede ret daarlige, saa de kan ikke saa godt koere billeder ind. Jeg har faaet lov til at laane Aizhans ("lillesoester") computer. Den er maaske lidt bedre.

Inde i stuen, hvor jeg sover, er der intet mindre end 12 billeder af Aizhan. Hun gaar til dans, og hun er vist meget god, men 12 billeder i et rum paa stoerrelse med et almindeligt vaerelse. Og alle er forstoerrede. Det er meget voldsomt. I det hele taget kan man ikke paastaa at den minimalistiske stil er naaet hertil. Lejligheden er proppet til randen med moebler og modbydeligt grimme pyntegenstande.

Vi skal staa for nogle "klubber" i organisationen. Een, hvor vi skal undervise i dansk for de interesserede, som er ca alle, fordi de ikke er saerlig vant til at der kommer fremmede, saa nogle af dem vil maaske bare komme for at se os. Og en anden klub, hvor vi skal fortaelle om dansk kultur. Det skal nok blive sjovt. Vi har naermest lidt rockstjernestatus hernede. Alle vil snakke med os, og hoere alt om os. Standardspoergsmaalene er: Er du studerende? Hvad laver dine foraeldre, soeskende, venner mv? Er du gift? Og hvorfor er du ikke gift? Det er meget maerkeligt for dem, at vi ikke er gift og heller ikke har planer om at blive det foreloebig. Hvis man ikke er gift naar man er 25, saa er man virkelig en pebermoe eller pebersvend.

De er ogsaa helt vilde med sladder. Jeg ved ALT om hvordan Mette og Maria er i deres hjem, fordi deres "mor" fortaeller det til min "mor", som fortaeller det til Aizhan, og saa faar jeg det at vide. Og hvis man tilbringer saa meget som 5 minutter alene med en person af det modsatte koen, saa tror de straks vi er kaerester, og skal giftes. Jeg havde et billede paa min telefon af Jesper, og jeg tror det tog mig et kvarter at forklare dem, at vi altsaa ikke skulle giftes eller var kaerester eller noget. Det er meget sjovt.

Naa, nu vil jeg til at slutte...

Skriv endelig en masse mails til mig... Jeg vil gerne hoere nyt fra alle.

Advertisement



8th April 2007

Hej Hanne Godt at høre fra dig og godt at høre I er nået godt frem. Det er jo alligevel et stykke vej. Det lyder til at være meget roligt indtil nu og I er da vist ikke blevet helt stressede af jeres arbejde. Men her går det stille og roligt, det regner lidt, men mon ikke snart foråret for alvor rammer Århus. Pas på dig selv Morten

Tot: 0.143s; Tpl: 0.01s; cc: 8; qc: 49; dbt: 0.0709s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb