Advertisement
Published: January 7th 2008
Edit Blog Post
01 - bussen
Bussen medens vi maatte vente i 3 timer Turen fra oen Samosir var en af de frygteligeste oplevelser for os begge!
Vi havde bestemt os for at blive paa Sumatra (Indonesien) i yderligere nogle dage for at se hvad mere denne spaendende oe havde at byde paa. Derfor ville vi begive os til vestkysten hvor der angiveligt ville vaere nogle flotte og dejlige sandstrande. Vi ville foerst stoppe i Bukitingi hvor vi havde laest at der ville vaere en lokalbefolkning med faerdigheder indenfor soelv og guld smykker!!! :D (fra Marie-Louise). Efter en dag eller to ville vi saa tage til Padang for at ligge paa stranden og tage nogle snorkelturer ud til koralrev.
Naah, turen startede som sagt ikke saa godt. Vi havde bestilt billetter til en 15 timers lang bustur, som vi opdager er fyldt af technolarm (nogle ville muligvis sige musik - men de maa kunne taelles paa en haand), rygende mennesker, og en hel del illeluktende udefinerbart. Dessuden var vi udstyret med en chauffoer der havde en meget tiltraengt oenske om at doe - og som gerne ville tage en fyldt bus med sig i graven. Under faerden naaede vi da ogsaa at holde et stop paa 3 timer, hvor 5 mennesker laag under
bussen og bankede. Det var uklart hvorvidt vi var de eneste der ikke anede hvorfor. Under nattens loeb blev det ogsaa for meget for Marie-Louise, som saa skulle kaste op - dog gik dette nogenlunde smaertefrit.
Da vi endelig kommer frem til Bukitingi, tager vi hen til et hotel vi var blevet anbefalede. Her moedes vi af nok den mest sortseende mand der findes! I hvert fald fordyrede han os at vi under ingen omstaendigheder boer blive i Bukitingi, men i stedet for skynde os ned til Padang og tage det foerste bedste hotel vi kunne finde. Hans eksakte ord var: Hvis det er ledigt, saa ta det!
Alle hotellene i Bukitingi var nemlig optagede og folk sov endda paa gaden fordi de ikke kunne finde tag over hovedet.
Lidt forskraemte og meget forbryllede rejste vi den 2 timers faerd videre til Padang. Vi havde forinden bestilt et hotel fra den 24. december (vi havde den 23. december) og tog derhen i haab om at de havde plads en dag foer. (Vores sortseende mand havde ogsaa sagt at reservationer var som bedst et unoedvaendigt telefonsamtale, da hotellene var fuldstaendigt ligeglade med muntlige aftaler.) Naah, vi ankommer, og...
...der findes ikke en eneste gaest paa hotellet. Vi er ganske enkelt de eneste!
Senere hen fandt vi ud af at det var paa grund af en eller anden overtro om at der skulle komme en tsunami. Saa alle (laes mange) havde soegt op i Bukitingi (som ligger i bjergene) i frygt om at det var sandt. Dermed var Padang tomt for mennesker.
Hotellet vi skrev os ind paa hed Carolina. At vi var de eneste mennesker viste sig ganske hurtigt paa "restauranten". Der kunne vi vaelge mellem stegte ris, stegte nudler, eller pommes frites. "Ketchupen" hed 'Sambal' hvilket paa Indonesiskt betyder staerk! Og hvis en indoneser kalder noget for staerkt, saa kan man tro paa dem! Dog vendede vi os forbavsende hurtigt til vores nye ketchup (vores maver gav dog nogle lyde fra sig da vi efterfoelgende skulle blive av med det hele... 😊.
Det var tilgengaeld en dejlig strand! Hvid strand og rent og varmt! vand. Det var jo foerste gang vi var i havet i Asien. Vi noed det virkeligt. Dog lidt besynderligt, saa blev der kigget forbavsende meget paa Marie-Louise. At der sad en gruppe drenge og raastirrede da Marie-Louise gik forbi i
04 - Rune
Stranden udenfor Carolina hotel bikini var maaske at forstaa. Dog tiltog mysteriet da alle boern (inklusive piger) entydigt gloede paa Marie-Louise (fuldt paaklaedt) og ikke gad at engang kaste et oejenkast paa Rune... Vi overvejede hvorvidt det var hendes hvide sokker i sandalerne som var blevet kendte!? :D
Juleaften blev fejret meget stille og roligt siddende paa stranden. Vi fik os en kokosnoed paa dagen, som nok var mere eksotisk end den var god. :/ Vores aftensmaaltid blev en spaendende kombination af baade stegt ris, nudler og kartofler! 😊 Med vores helt egne ketchup. Det var meget hyggeligt, men vi har maaske ogsaa indset at juleaften maaske gerne maa fejres i vante omgivelser... 😊
Naah, historien sluttede lidt irriterende, da vi bad personalet paa hotellet at bestille vores billet vaek fra Padang til Phuket, og det saa blev til Padang - Jakarta. De sagde nemlig at de havde bestilt billetten til den 26. december, hvilket vi opdager var til den 27. december i taxien paa vej ud til lufthavnen. Endnu mere irriterende var saa det fakto at vi selve havde booket billetten videre fra Jakarta til Singapore den 26. december - som vi saa kunne smide ud! Vi var meget oproerte og
05 - en af beundrende
En meget beundringsvaerdig beundrere! :) sure og taenkte lidt ulogiskt i et stykke tid, hvorefter vi tog ind paa et andet hotel og havde en skoen sidste dag paa oen Sumatra.
Vi havde nemlig aldrig naaet at faa snorklet, for det havde regnet den dag vi havde villet det. Saa vi blev sejlet i vores egne lille baad ud til en oede oe hvor der var nogle utrolige koralrev og et vaeld af eksotisk fisk. Det var en super dejlig tur og et rigtig godt minde at afslutte rejsen paa!
Herefter var det videre til Singapore.
Advertisement
Tot: 0.214s; Tpl: 0.016s; cc: 11; qc: 52; dbt: 0.1744s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb